bannerPos

Ærlighed og god service

Ovethis omsætning har været uændret igennem flere år, men virksomhedens indtjening er blevet mindre år for år. - Der skal nytænkes nye indtjeningsmuligheder og vi arbejder på flere forskellige scenarier. Vores forretning ligger i ærlighed og god service til vores kunder, siger administrerende direktør Thomas Thinggaard (th) og Preben Thinggaard samstemmende. Foto: Per Jørgensen

Tekst og foto: Per Jørgensen

Journalist
16-10-2020 11:50
Et solidt kundeunderlag, specielt indenfor landbrugs- og entreprenørmaskiner, men også transport og personvognskunder, har været med til at sikre Ovethi – Dansk Dæk Service en stabil omsætning, trods coronasituationen i Danmark.

A/S Ovethi - Dansk Dæk Service går helt tilbage til 1954, hvor nuværende administrerende direktør for Ovethi, Thomas Thinggaards farfar, Ove Sørensen, startede dækfirmaet i Gelsted på Fyn.

Sidste år i juni måned kunne Ovethi fejre en række mærkedage blandt andet, at selskabets hidtidige administrerende direktør, Preben Thinggaard havde 60-års jubilæum og 75-års fødselsdag.

I samme forbindelse blev Preben Thinggaards søn, Thomas Thinggaard, udnævnt til administrerende direktør for hele Ovethi-koncernen. Han kunne ligeledes fejre et 20-års jubilæum i koncernen.

Her godt et år efter har avisen taget temperaturen på Ovethi-koncernen og de udfordringer, mange virksomheder har haft i forbindelse med coronasituationen i Danmark og det kommende engelske »brexit« med EU.

Stort træk på lageret

- Vi er spændte på, hvad coronasituationen i Danmark får af betydning på kort og lang sigt på vores forretning, siger administrerende direktør Thomas Thinggaard, der i dag ejer totredjedele af Ovethi, og fortsætter:

- Udover coronasituationen er der også det kommende EU-brexit med England og den igangværende ASF-situation i Tyskland, der kan få stor indflydelse på dansk landbrug og vores forretning.

- Vi har kun haft en lille tilbagegang i vores omsætning på grund af coronasituationen. Det skyldes, at vi har store dæklagre at trække på til vores kunder indenfor landbrugs- og entreprenørbranchen, transportsektoren og personvognsmarkedet. De store lagere, vi råder over, har betydet, at vi kunne servicere vores kunder normalt.

- Til det private marked regner vi ikke med, at der er personvognsdæk nok til den kommende vinter. Fabrikkerne var lukket ned en hel måned i foråret og det kan simpelthen ikke lade sig gøre at hente én måneds produktion af vinterdæk. Vi har bestilt vinterdæk til den kommende vinter, men vi regner ikke med at få leveret hele vores ordrebestilling, påpeger Thomas Thinggaard.

Tænker nye afsætningsmuligheder

Ovethis omsætning er fordelt ligeligt med en tredjedel til landbrugs- og entreprenørbranchen, en tredjedel til transport og lastbiler og en tredjedel til personvognsmarkedet.

- Vores omsætning har været uændret igennem flere år, men vores indtjening bliver mindre år for år. Derfor skal vi nytænke nye indtjeningsmuligheder og vi arbejder på flere forskellige scenarier, siger Thomas Thinggaard.

- Vores forretning ligger i ærlighed og god service til vores kunder. Men, vi skal tænke nyt, så vores kunder vil købe dækkene direkte hos os. Vi har dækkene på lager, påpeger han.

- Han vurderer, at der er et marked for online dæksalg og det bliver på omkring 10 til 12 procent af totalmarkedet i Danmark. Det er vi klar til og vi har allerede en webshop (www.dæk.dk), der henvender sig til personvognsdæk, men vi kan nemt udbygge webshoppen til både lastbiler, landbrug og entreprenører, forklarer Thomas Thinggaard og siger videre. at værksteder og mekanikere ikke kommer til at skifte dæk i fremtiden, - det bliver specialister som os.

12 afdelinger i Danmark

- Vi lægger vægt på at levere et ordentligt produkt, siger Thomas og Preben Thinggaard samstemmende. Vi har døgnvagt og det er vigtigt, at vi kan lave det hurtigt, så kunderne kan komme ud at køre igen.

Vi har altid været specialister. Og i den forbindelse er medarbejderne vores vigtigste »ansigt« udadtil.

Ovethi - Dansk Dæk Service har totalt 75 medarbejdere, heraf cirka 25 i hovedafdelingen i Gelsted på Fyn.

- Vi har 12 afdelinger i alt. En på Sjælland, tre på Fyn og otte i Jylland. Desuden har vi samarbejde med mange kolleger og aftaler om breakdown-service rundt omkring i Europa, forklarer begge.

Ovethi har egen import af landbrugs- og entreprenørdæk i mærkerne Mitas, Conti, Cultor, Özka. Også til transport/lastbiler og personvognsdæk har firmaet deres egne importerede dækmærker.

Fakta om A/S Ovethi - Dansk Dæk Service:

Ejere: Thomas Thinggaard med totredjedele og Marlene Thinggaard med en tredjedel

Tidligere ejer: Preben Thinggaard

Antal medarbejdere: 75

Afdelinger i Danmark: 12

Hovedkontor: Gelsted på Fyn

Erhvervskunder: Cirka 40.000

Dækomsætning årligt: Cirka 200.000 stykker

per@effektivtlandbrug.dk
Mobil 20 25 10 37

0

Alliance-dæk vinder frem i landbruget

Dækproducenten Alliance, der er ejet af dækgiganten Yokohama, vinder frem på det danske marked – ikke mindst inden for landbruget. Særligt interessen for producentens prisvenlige VF-dæk er stigende. Det mærker man ikke mindst hos NDI Group (Nordisk Dæk Import), der har dækket i sit program

Dansk eksport af herefordkvæg til Polen

Der er netop blevet eksporteret 21 danske hereford-dyr til Polen. - Hovedformålet med importen har været at importere genetisk materiale af høj kvalitet til polsk herefordavl, lyder det.

Mange jobs for få LAG-midler

Økologisk madindpakningsfabrikant har med LAG-midler fået arbejdsløse i nyt arbejde for færre penge end de kommunale jobcentre.

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

EU’s landbrugsreform står til at nedskære bevillingerne til det danske landdistriktsprogram, der også støtter landdistriktsudvikling ud over landbruget. Fællesrådet ser stadig håb for at fastholde støtteniveauet.

Rodet og uværdig affære

Agri Nord-formand Carl Christian Pedersen ærgrer sig over måden, myndighederne har grebet aflivningerne af corona-berørte mink an.

Succes med tilskudsansøgning til sit kvægbrug

Den himmerlandske mælkeproducent Anders Iversen Mosdal, har flere gange benyttet sig af muligheden for at indsende en ansøgning med håbet om, at få del i puljen om støtte via Landdistriktsprogrammet. Senest har han fået tilsagn til en udvidelse på 139 sengepladser, et vandrensningsanlæg og LED-belysning.

Ærlighed og god service

Et solidt kundeunderlag, specielt indenfor landbrugs- og entreprenørmaskiner, men også transport og personvognskunder, har været med til at sikre Ovethi – Dansk Dæk Service en stabil omsætning, trods coronasituationen i Danmark.

Går efter stabile roer, hvor majsene svinger

På Klovborg i Vendsyssel har man for første gang siden 1987 igen roer i markplanen. Med et mere stabilt udbytte skal de glide ind på de arealer, hvor majsudbyttet har været for svingende.

Pløjekongerne sidder tungt på tronen

Mens det meste omkring DM i pløjning var ændret på grund af corona-restriktioner, var Søren Korsgaard og Martin Lindberg Velling vanen tro bedst i pløjefelterne.

Tilfredshed med tilskuerløst DM

Selvom DM i Pløjning langt fra blev, som arrangørerne fra LandboUngdom Region Aarhus havde forestillet sig, inden corona ramte verden, var der tilfredshed med, at man trods alt fik stablet et arrangement på benene, så landets bedste pløjere kunne kåres og sammenholdet i regionen styrkes.
Side 1 af 97 (1933 artikler)Prev1234567959697Next