bannerPos

Hobro Dyrskue udskyder comeback

Corona-situationen har spændt ben for årets dyrskue i Hobro. Arkivfoto
02-04-2020 12:36

Efter pause i 2019 for at komme tilbage med fornyet styrke i år, har corona-situationen tvunget partnerne bag Hobro Dyrskue til at vente til 2021.

Corona-krisen fik forleden folkene bag Hobro Dyrskue til at aflyse årets skue, som efter planen skulle løbe af stablen 6. juni.

- Men som situationen ser ud lige nu, turde vi simpelthen ikke vente længere og se tiden an. Der var nogle aftaler i forhold til teltleje og så videre, der skulle lukkes nu, så derfor valgte vi at træffe beslutningen om at aflyse, fortæller en ærgerlig formand for Hobro Dyrskue, Jacob Bjerrum.

Planen var ellers, at dyrskuet i år skulle være vendt tilbage med fornyet styrke efter at have holdt pause i 2019.

Datoen var rykket frem til 6. juni i håbet om at trække flere gæster til end man de seneste år havde formået den sidste lørdag i juli, midt i industriferien. Samtidig var arrangørerne Agri Nord og NF Plus gået i partnerskab med Ambufesten og Hobro Handel om at skabe et tilløbsstykke, der ikke kun omfattede den sædvanlige placering på Ambupladsen, men også ville brede dyrskuet op i byens gågade – både med de sædvanlige dyr, maskiner og halmballer, men også med tiltag som street food-marked og irsk folkemusik.

Stor opbakning

- Det er rigtig ærgerligt, men under de omstændigheder, vi har lige nu, havde vi ikke rigtig noget valg, konstaterer Jacob Bjerrum, der inden aflysningen har mærket stor opbakning fra de lokale landmænd.

- Vi havde fået tilkendegivelser fra folk, der ikke har stillet op de seneste år, om at de ville tage dyr med i år, og der var udsigt til, at vi i hvert fald ville kunne mønstre 150 malkekøer og 30-50 kødkvæg. Så altså noget mere end vi plejer. Det gør det bare ekstra ærgerligt, siger dyrskueformanden, der i 2018 så 83 malkekøer stille i ringen.

Han garanterer dog, at man i 2021 er klar med samme koncept og formentlig en lignende tilslutning.

- Jeg tror ikke, det her kommer til at smitte negativt af på næste års dyrskue. Havde det været vaklende planlægning eller lignende, der var kommet i vejen for det, var det en anden sag, men når omstændighederne er så voldsomme, som det her, er jeg sikker på, at der er fuld forståelse for beslutningen, og at der vil være samme store opbakning til næste år, spår han.

0

Opdatér din miljøgodkendelse og øg dit dækningsbidrag

Er din miljøgodkendelse mere end et par år gammel, er der gode chancer for, at en ny kan tjene sig selv ind på under et år og efterfølgende give en årlig gevinst.

»Mig og far« – en kærlighedshistorie til limousineracen

Man skal ikke tage fejl af det lange lyse hår, smykkerne og de tætsiddende jeans. Mille Kragelund er 20 år gammel, passioneret limousineavler og bidt af dyrskuer. Hun stiller i år med tyren Kærsgaards Oberst.

DM i pløjning på en lidt anderledes måde

Den frivillige styregruppe bag LandboUngdoms DM i pløjning har besluttet, at man vil fastholde afholdelsen af DM i pløjning til efteråret ved Aarhus. Det bliver dog noget anderledes, end planen var, før Covid-19 pandemien ramte Danmark.

Større område, mere specialisering

Mens Agroteks comeback som Valtra-forhandler i Vendsyssel har givet vokseværk for både dækningsområde og medarbejderstab, har det også givet maskinforhandleren en størrelse, der giver bedre mulighed for specialisering, som skal komme både nye og gamle kunder til gode.

Hobro Dyrskue bliver i år et virtuelt dyrskue

I år vil man kunne opleve et sjovt og anderledes Hobro Dyrskue når en onlineudgave åbner op lige efter pinse. Her bliver det muligt, fra ens mobiltelefon eller tablet, at besøge maskinudstillere og se de flotte udstillede dyr.

Lundbæk skal rumme alle og følge dem på vej

Nordjyllands Landbrugsskole skal i fremtiden være endnu bedre til at rumme og gribe forskelligheden. De skal følge med tiden og uddanne elever, som passer til hvad samfundet efterspørger. Og så er det vigtigt for den nye forstander, Jakob Autzen, ikke at slippe de unge efter endt uddannelse. Det skal blandt andet ske gennem et traineeforløb for uddannede agrarøkonomer.

Den nye forstander er kommet »hjem«

Jakob Autzen er ny forstander på Nordjyllands Landbrugsskole. Skolen er ikke ny for ham, det var her han i sin tid tog sin landmandsuddannelse og senere underviste som landbrugsskolelærer. Nu er Jakob kommet »hjem« – denne gang som forstander.

Græsmaskiner på Danmarksturné

De velkendte græsmaskiner fra Kuhn tager nu på Danmarksturné. Her vil de demonstrere alt fra skårlægning til indpakning.

Subaru går efter landkunder

Permanent firhjulstræk er et slagnummer for den japanske bilproducent, der har lanceret en ny version af sin XV-model.
Side 1 af 82 (1632 artikler)Prev1234567808182Next