bannerPos

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Familien på Debelgaard byggede i 2013 et helt nyt staldanlæg op på bar mark, da sønnen Christian Bejer Petersen, vendte hjem med sin familie. Fotos: Flemming Erhard

Tekst og foto: Flemming Erhard

Journalist
16-11-2019 08:16
Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

Hvis Christian Bejer Petersen havde tygget skrå, så ville han have vendt den, da avisen forleden spurgte ham, hvad han synes om tilskudspuljerne under Landdistriktsprogrammet.

- Når pengene er der, så skal vi da tage imod det. Men jeg ville ligeså gerne være de her tilskudspuljer foruden, sådan så at vi bare i stedet for alle sammen kun fik den direkte betaling. Sådan som tilskudspuljerne falder til nu ude blandt bedrifterne, føler man, at det er lidt skævvredet, siger han.

Små og mindre landbrug – konventionelle såvel som økologiske – er på forhånd dømt ude, sådan som kriterierne lige nu er skruet sammen for tildeling af tilskud fra særligt de populære og vigtige moderniserings- og nybyggerordninger for staldbyggeri, konstaterer Christian Bejer Petersen.

- Det er ikke nemt at starte op som en ung landmand med 100 køer uden at kunne få fat i nogen af de tilskudsmidler, der er der, fordi gennemsnittet af ansøgninger har så store dyretal. Det har vi en ung fodermester, som skal. Og han får aldrig nogensinde fat på nogen af de midler, siger han.

De store sætter sig på tilskuddene

Christian Bejer Petersen anker over, at landmænd med planer om store byggerier til et stort antal dyr står først for i køen, når Landbrugsstyrelsen udsteder tilsagn om tilskud sådan fra toppen og nedefter. Således kan de store hurtigt sætte sig på tilsagnene, hvormed mindre bedrifter ikke får del i støtten. Det er en kritik af Landbrugsstyrelsens kriterier i vejledningerne, som og Landbrug & Fødevarer har fremført.

Christian Bejer Petersen har selv fået afslag på en ansøgning om tilskud til en ny ungdyrstald med plads til 350 dyr. Det skyldtes, fordi landmænd med større udvidelsesplaner havde malket puljen, så minimumsgrænsen for at få tilskudstilsagnet endte på 385 dyr.

EU-støtte bliver ikke brugt

- Når Landbrugsstyrelsen kun kigger på fra toppen af og nedefter, hvor mange dyr der søges til, så kan man egentlig bare sende sit drømmeprojekt ind. Men ingen ved, om de her drømmeprojekter til 3000 eller 4000 dyr, som man ser nu, overhovedet bliver til noget. Så mange penge vil nok blive sendt tilbage til EU, når de tilsagn ikke bliver brugt, siger Christian Bejer Petersen.

For bare få år siden skulle landmænd have både en miljøgodkendelse og finansieringen på plads for overhovedet at komme i betragtning til et tilskudstilsagn. Da var der større sikkerhed for, at tilskudstilsagnene nu også blev udnyttet. Men sådan er det ikke mere, beklager han.

- Små nybegyndere og mindre landbrug blandt både økologer og konventionelle bedrifter er oppe at kæmpe imod de store konventionelle landmænd.

Tilskud til Debelgaard

Debelgaard har fået tilskud i 2013-2016 fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer for miljøteknologi og for økologi til følgende:

● Fire malkerobotter

● Automatisk foderanlæg

● Robotskrabere til staldgulv

● Tunneladgang under vej for køerne

● Udendørs drivgange til køerne

● Jordvarme

● Vandkar ude på markerne

● Søger for tiden tilskud fra puljen til modernisering af kvægstalde

Følg Frilands julekalender

December er fyldt med spænding. Det gælder også hos Friland, der tilbyder interesserede at følge en lærerig julekalender, hvortil der også er tilknyttet en konkurrence.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Nordjyde har skrevet bog om islandske hestenavne

Måske er den perfekte julegave til læsehesten og hesteelskeren en netop udkommet bog om Islandske hestenavne. Bogen bærer titlen »Navnebogen Islandske heste Fra Álfadís til Steinálfur« og er skrevet af nordjyske Lise Hvarregaard.

Ny bog om dyrevelfærd

En række danske forskere bidrager til ny Seges-bog om dyrevelfærd og etik.

Landmænd bør høste majs tidligere næste år

Analyser fra årets majshøst viser, at flere kvægbønder bør turde at tage chancen og høste deres majsplanter tidligere, mener kvægchef hos Vestjysk Landboforening.

Sådan forbereder du dig på svinepest

Det er vigtigt at have lagt en plan for, hvordan man skal handle den dag, svinepesten måske rammer Danmark eller et af nabolandene.

MidtWest Farmshow mangler frivillige for at overleve

Siden 2006 har der hver sommer været MidtWest Farmshow i Skive, men det lokale skue er truet på sin eksistens fordi der blandt andet mangler frivillige for at skuet fortsat kan overleve.

- Landmænd glemmer sig selv

Mette Neist er socialkonsulent ved LandboNord. Hun oplever alt for mange landmænd havde fuldstændig tjek på forsikringerne på maskiner og bygninger, men hvad der sker med dem selv, hvis de får en arbejdsskade, eller hvad der sker med bedriften og de efterladte, hvis de dør, det kommer i anden række.
Side 1 af 62 (1240 artikler)Prev1234567606162Next