bannerPos

Hegn til alle formål på hele Fyn

- Jeg plejer at sige at vi løser fra 0-30 kilometer hegn. Der er ingen grænse, vi giver den fuld skrue, fortæller Kenn Ransby fra Poda Hegn Fyn. Foto: John Ankersen

Tekst og foto: Camilla Bønløkke

Fagjournalist
01-04-2020 08:06
Poda Hegn er specialist inden for sit felt til både store som mindre hegns-opgaver. Det gælder også på Fyn.

- Jeg plejer at sige, at vi løser fra 0-30 kilometer hegn. Der er ingen grænse, vi giver den fuld skrue, fortæller Kenn Ransby, der sammen med Jørn Mølby står bag henholdsvis Poda Hegn Fyn, samt Poda Center i Gesten.

I alt er der 17 Poda-centre på landsplan, ligesom man også finder Poda-butikker fordelt over hele landet med et udvalg af de mest almindelige Poda-produkter. Derudover er der altid mulighed for at bestille varer til afhentning eller levering direkte på Podas webshop.

Kører dagligt på Fyn

- Vi har ikke noget Poda-center på Fyn, men vi kører dagligt ud til kunder over hele Fyn. Desuden kommer vi også gerne ud med materialer, hvis der er kunder, der ikke har mulighed for at komme til vores center i Gesten, fortæller Kenn Ransby, og understreger, at han stort set aldrig afgiver et tilbud, uden et forudgående besøg hos kunden.

- Vi tager som udgangspunkt ud til alle nye projekter uden undtagelse. Og det er til alt lige fra en havelåge til et projekt på 20 kilometer hegn. Jeg mener, at det er meget væsentligt at få set og hørt, hvad der reelt er kundens ønsker, og hvor projektet skal opføres. Det fører ofte til yderligere sparring og giver dermed i sidste ende et bedre resultat og en øget kundetilfredshed.

Kenn Ransby gør det endvidere klart, at kunderne naturligvis altid kan ringe eller skrive via Poda-hjemmesiden, hvis der skulle være spørgsmål eller brug for råd og vejledning.

Både by og land

Landbruget, herunder både heltids- som fritidslandbruget, fylder en betydelig del af kundegruppen hos Poda Hegn, hvor man tilbyder hegnsløsninger i mange typer - alt efter formål.

Indhegning af kvæg, får og geder samt hestefolde, og hegn omkring naturområder og plantager. Men også industrihegn og hegn omkring offentlige institutioner, som eksempelvis børnehaver laves i stor stil. Og det gælder både nyetablerede hegn samt renoveringer og reparation af eksisterende hegn.

-  Man kan sige, at vi laver alt med ordet »hegn« i både land og by. Vi har hele tiden bredt os meget ud, forklarer Kenn Ransby, der med en baggrund som miljøtekniker og sælger, selv blev en del af Poda Hegn for syv år siden med centret i Gesten, der dengang var et af de mindste i Danmark, men siden har vokset sig til et af de stærkeste med syv ansatte.

På spørgsmålet omkring corona-virussen, og de begrænsninger den indtil videre har givet for erhvervslivet i Danmark, vurderer Kenn Ransby, at den ikke umiddelbart har indflydelse på arbejdet, da man jo arbejder i små grupper i det fri, langt fra kunden og andre mennesker i nærheden.

 

0

Få gennemført generationsskifte inden 1. juli

Nye regler og ny praksis ved familie-salg kan blive dyrt for landmænd, lyder det fra Sagro-dirktør.

Markvand fylder mere

Nordjysk Grundvandssænkning har mærket stigende interesse for markvandsboringer over de seneste år. Derfor har virksomheden nu investeret i en ny lastbil dedikeret til brøndboringsafdelingen.

Fuld gang i test af nyt udstyr til digital grovfoderstyring

Mens snitteren kører, måler NIR-sensoren tørstof, sukker, protein, aske, kløverindhold og fordøjelighed af græsset. Landmanden kan følge snitteren på sin telefon og se data i realtid.

Drive-in Sofari godt besøgt

Omkring 150 biler lagde vejen forbi Kjeldbjerg Økogrise, Skive, der på grund af corona havde lavet det traditionelle Sofari-arrangement om til Drive-in Sofari.

200 år markeret med Ferguson-kunst

En grå Ferguson er blevet forvandlet til at kunstværk og placeret i Storåen for at markere Holstebro Struer Landboforenings 200 år.

Alle landmænd skal kunne beregne gårdens klima-aftryk

Seges og Økologisk Landsforening går nu i gang med at udvikle fremtidens landbrugsredskab: Et digitalt værktøj, som landmanden kan bruge til at beregne sin gårds klimaaftryk.

Covid-19 – nye muligheder

Selvom den almindelig landmand ikke er i spil til diverse hjælpepakker, giver corona-situationen lånemuligheder, forrentningsmuligheder samt mulighed for udskudte betalingsfrister.

Kunstig intelligens skal gøre danske køer mere fodereffektive

Et nyt forskningsprojekt anført af VikingGentics skal ved hjælp af kunstig intelligens og 3D-kameraer gøre det muligt at måle, hvor meget foder en ko æder.

Store varmeforskelle kan give udfordringer i stalden

Maj måneds varme dage og kolde nætter er en udfordring for staldenes ventilationsanlæg. Det koster både på dyrenes produktionstal og sundheden, lyder det fra svinekonsulent, der opfordrer til at få tjekket staldenes luftstrømme netop nu.

Agri Nord-direktør fylder 60

27 år hos KMD har blandt andet givet Kim Koch solid digital viden, der de seneste fem år er kommet Agri Nord til gode.
Side 1 af 81 (1620 artikler)Prev1234567798081Next