bannerPos

Sumpfrøen, reglerne og ledhåndtagene

Sumpfrøen – en Cat-gravemaskine på en Remu-flydeundervogn – kan køre, hvor der er for blødt for andre maskiner og køreplader.

Christian Carus

Fagjournalist
27-09-2019 07:07
Mens den specialbyggede »Sumpfrø« hos Sloths Naturpleje kan klare sig igennem selv det blødeste terræn, kan et hegn uden ledhåndtag langs åen koste masser af arbejdstid.

De kalder den Sumpfrøen. En finsk fremstillet flydeundervogn med en Cat-gravemaskine ovenpå, som kan komme frem alle steder – selv hvor der er for blødt til at bruge køreplader.

Da LandbrugNord, med gummistøvlerne godt begravet i den våde eng, møder indehaveren af Sloths Naturpleje, Ole Petersen, er det et stykke af Lindholm Å ved Tylstrup i Vendsyssel, der får glæde af Sumpfrøen og dens fører Lars Hansens evner, når mejekurven tager fat og skærer grøden af, så vandet igen kan strømme frit.

- Det var en investering, vi lavede, fordi vi oplever at komme ud i flere og flere sumpede områder, hvor vi har svært ved at gøre noget med det traditionelle materiel, fortæller Ole Petersen, der udover den flydende gravemaskine råder over fem maskiner af den mere traditionelle slags, mens han også har seks mand til at klare grødeskæringen fra båd og seks mand, der kæmper sig frem i de midt- og nordjyske vandløb med håndholdte motor-leer. Sidstnævnte er en opgave, som Ole Petersen og kompagni gerne udfører, men alligevel ikke altid forstår begrundelserne for.

- Nogle kommuner har opgaver, som de kun vil have løst med hånden, men vi er altså i år 2019, og der er sket en kæmpe udvikling, som betyder, at mange maskiner altså kan lave et ligeså godt og skånsomt stykke arbejde som en mand med en motor-le, siger Ole Petersen, der samarbejder med ni kommuner – Syddjurs i syd og Jammerbugt i Nord – om vandløbsvedligeholdelse.

 

Mere vand end normalt

Lige nu kæmper mandskabet hos Sloths Naturpleje en ulige kamp mod elementerne efter en regnfuld august og september måned.

- Man kan tit blive overrasket over, hvor meget det giver, når mejekurven har fjernet den værste grøde. Normalt sænker en grødeskæring vandstanden 20-30 centimeter – nogle gange helt op til 50 centimeter. Men der er kommet ekstremt meget vand her de seneste måneder, så hvor vandet normalt helt forsvinder efter en grødeskæring, løber det bare hurtigere væk i år. Og hvor der normalt er stort pres på de spærringer, vi lægger ud for at samle grøden når vi skærer fra båd, så der helt ekstremt stort pres på i år. Der kommer virkelig noget vand, fortæller Ole Petersen, mens Lars Hansen fortæller, at dagens arbejde med gravemaskinen også kræver, at han holder tungen lige i munden, hvis ikke strømmen skal tage den grøde, han gerne skulle hive op med mejekurven, så den ikke stopper åen til et andet sted.

 

Mange regler

Ole Petersen er opflasket med arbejdet i de danske vandløb, og er udmærket klar over, at det ikke kun er grøde, der kan komme i vejen for ordentlig afvanding.

For højt bundniveau, sand, slam og mange andre ting kan også komme i vejen for vandet. Men hvorfor klarer å-mændene og maskinførerne, så ikke bare det i samme ombæring?

- Vi støder jævnligt på landmænd, der har helt styr på, at der er en forhøjet bund eller lignende, som betyder, at grødeskæring alene ikke vil afhjælpe problemerne. Det er ikke altid, at de forstår, hvorfor vi ikke bare klarer det med det samme, så de kan få noget vand væk fra markerne. Men vi er altid underlagt kommunens vurdering, så vi må ikke bare på eget initiativ udføre mere end bestillingen lyder på, forklarer Ole Petersen, der slår fast, at det bestemt ikke er fordi, man ikke har lyst til at give de fleste vandløb en ekstra omgang.

- Hvis der er nogen, der har interesse i at lave en ekstra oprensning af bunden, så er det os. Det er jo noget af det, vi lever af, fastslår vandløbsspecialisten, der efter at have anskaffet sig Sumpfrøen også flere gange har fået henvendelser fra landmænd, som spørger, om de ikke også lige kan få renset deres sø op, når maskinen alligevel befinder sig på matriklen.

Her kommer reglerne ofte også i vejen for hurtig handling.

- Fordi den kan flyde, er den jo netop ideel til sådan en opgave. Men problemet er, at alle søer over 100 kvadratmeter er omfattet af paragraf 3. Det betyder, at det kræver en ansøgning, før man giver sig i kast med det, fortæller Ole Petersen, som tilføjer, at der sjældent er problemer med at få tilladelse til at oprense søerne – når man altså først får søgt.

- Men der er mange regler at holde styr på, så det er forståeligt nok, at folk, der ikke står med det til daglig, ikke altid ved, hvad vi kan og må. Det kan godt give lidt konfrontationer engang imellem, men når vi først får forklaret, hvordan tingene hænger sammen, er der for det meste forståelse for det, konstaterer Ole Petersen.

 

Svært ved at nå

En af de regler, som de fleste landmænd til gengæld er fuldt bevidste om, er reglen om, at der skal være en to meter bred urørt bræmme fra kronekanten – søen eller vandløbets øverste kant. Den er der også nogle, der følger, når de sætter hegn, selvom reglen kun gælder i forhold til dyrkning og ikke afgræsning. Og så skal gravemaskinearmen pludselig strække sig langt for at nå åen.

- Vi oplever også nogle steder, hvor åen snor sig rigtig meget, at man i stedet for at følge forløbet sætter hegnet lige. Det betyder, at vi nogle steder får syv-otte meter hen til åbningen, og så kan vi altså slet ikke nå det længere, siger Ole Petersen.

Denne fredag ved Lindholm Å står hegnet dog helt efter Sumpfrø-fører Lars Hansens hoved.

- En halv til en hel meter fra kronekanten er optimalt, for hvis det kommer tættere på, får vi hele tiden fat i det med mejekurven, og længere fra bliver det pludselig svært at nå, siger maskinføreren, der kun har én klage til lodsejeren i denne omgang.

For mens afstanden mellem hegn og å er perfekt, bliver der til gengæld problemer, når han skal krydse næste sidegrøft. For som så mange andre steder mangler der en ting, som ville gøre livet noget lettere for vandløbsentreprenørerne: ledhåndtag langs åen.- Det er noget, som virkelig kan koste nogle timer. Det tager snildt tre kvarter for mig, hvis jeg først skal 300 meter op ad marken og finde et sted at komme ned igen på den anden side. Nogle steder kan jeg måske slippe afsted med at lægge hegnet ned eller få det viklet af, men med et moderne Poda-hegn, som virkelig er strammet op, er det ikke en mulighed. Så en dag, hvor man støder på et nyt hegn på tværs for hver 30 meter, så ryger der altså nogle skattekroner. For det er jo kommunen, der betaler for arbejdet. Så vi kunne virkelig godt tænke os, at ledhåndtag langs vandløbene var en del af overvejelserne, når man sætter hegn op, konstaterer Lars Hansen, inden han igen sætter sig op i Sumpfrøen, der æder videre af grøden, som den formentlig bliver ved med ind til højsæsonen for grødeskæring begynder at ebbe ud i den sidste halvdel af oktober.

Grovvarevirksomhed investerer grønt

En udlodning på 43 millioner til medlemmerne blev vedtaget, og store investeringer i den grønne omstilling fremlagt, da Vestjyllands Andel forleden holdt ordinær generalforsamling med godt 300 fremmødte.

Dansktimer på gården fanger flere elever

Arbejdstiderne på et landbrug kommer ofte i vejen for at kunne modtage danskundervisning på et sprogcenter. Derfor rykker Sprogcenter Viborg ud og underviser på gården. Hos Bathau Holstein, Tjele, har det givet fem ukrainske elever, som ellers ville have droppet at lære dansk.

Seges jagter krydsningsgevinst hos malkekvæg

Det giver økonomisk gevinst at krydse flere racer af malkekvæg, godtgør et EU-støttet avlsprojekt. Men fordomme skal overvindes, før danske mælkebønder tager midlet i brug i større stil til at forbedre deres økonomi.

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

De unge tiltrak opmærksomheden på Kimbrerskuet

20 1. Hovedforløbselever fra Nordjyllands Landbrugsskole deltog i skolens valgfag Cowstyling, som foregik i Messecenter Vesthimmerland midt under Kimbrerskuet. De elever, der havde lyst, stillede til bedømmelse mod garvede udstillere og det bar især frugt for en af eleverne.

Stor dyreudstilling skaber basis for fremgang

Mens man i år ramte besøgsniveauet fra sidste år, tror direktøren for Messecenter Vesthimmerland, at en fortsat stor tilslutning fra dyreudstillerne kan løfte antallet af Kimbrerskuegæster over de kommende år.

Nicolaisen og Larsen ændrer i ledelsen

Adm. direktør Morten Krusborg er blevet headhuntet til nye udfordringer, og forlader virksomheden ved udgangen af oktober. Susanne Nicolaisen, der sammen med sin bror Peder Nicolaisen ejer firmaet, overtager posten som administrerende direktør.
Side 1 af 58 (1143 artikler)Prev1234567565758Next