bannerPos

Nyt ulve-udspil fra ministeren

Torup Sø, syd for Silkeborg, er nu en del af den nye ulvezone på 570 kvadratkilometer i Midtjylland.

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
31-10-2019 06:49
Miljøminister Lea Wermelin (S) har præsenteret tre nye tiltag, der skal gøre livet nemmere for lodsejere, der bor tæt på ulve, blandt andet en ny ulvezone.

Forleden løftede miljøminister Lea Wermelin (S) sløret for tre tiltag, der skal gøre livet lettere for dyr og mennesker, hvis dagligdag er mere påvirket af ulve end godt er.

Således opretter regeringen en ny ulvezone på 570 kvadratkilometer, hvilket indebærer, at husdyravlere i området, der udgør en firkant fra Silkeborg over Herning og Brande til Nr. Snede, kan få tilskud til at få sat de såkaldte ulvesikrede hegn op.

Samtidig bliver tilskuddet sat op fra 80 til 100 procent, så staten altså fremadrettet dækker alle udgifter til anskaffelse af hegnet. Desuden starter regeringen et pilotprojekt, hvor tre husdyravlere får tyske vogterhunde. Det gælder de steder, hvor det er svært at sikre hegnene.

Placeringen af den nye ulvezone er foretaget på et fagligt grundlag, fortæller ministeren.

- Dels har ulven etableret sig her, og dels har der været en række angreb i en kortere periode, og det er derfor, det her område nu er blevet udpeget. Vi ønsker ikke at ulven skal vænne sig til at bruge husdyr som fødegrundlag, vi vil gerne have at ulven holder sig så langt væk som muligt fra dyr, og beboelse, siger Lea Wermelin.

Udspillet kommer ovenpå en periode med flere angreb på husdyr, og det får ros med på vejen fra Landbrug & Fødevarer.

- Det er meget positivt, at Miljøministeren er åben overfor at se på muligheden for at forbedre ulveforvaltningen i Danmark. Det vigtigt for de berørte husdyrholdere, at de ikke står alene med deres udfordringer, men at der er en reel vilje til at finde løsninger, siger viceformand Thor Gunnar Kofoed og fortsætter:

- Vi fornemmer, at ministeren i høj grad har lyttet til de ting, vi har fremført og håber, at vi kan fortsætte den positive dialog og sikre at de forskellige tiltag gennemføres på en sådan måde, at de giver bedst muligt støtte til de berørte husdyrholdere.

Han mener dog, at man kunne have gået videre, for eksempel ved at give tilskud til vedligeholdelse af hegnene.

- Det er dog fortsat en stor udfordring, at der ikke gives tilskud til vedligeholdelse af hegnene, da det er en stor opgave. Vi håber, at vi kan finde løsninger på dette ved dialog med ministeriet, siger Thor Gunnar Kofoed.

 

Hegn og vogterhunde

- En ny ulvezone på 570 kvadratkilometer sydvest for Silkeborg

- Der er i dag 36 km ulvesikret hegn i Danmark, hvoraf Naturstyrelsen ejer ca. 25 km, mens syv private husdyrholdere tilsammen ejer de resterende 11 km

- Der er ikke dokumenteret ulveangreb bag et ulvesikret hegn i Danmark, der lever op til Miljøstyrelsens standarder herfor

- Staten giver tilskud til tre projekter med to hunde på hvert sted

- Hundene skal være certificerede vogterhunde købt i Tyskland

- Ejeren skal deltage i et kursus om korrekt anvendelse af vogterhundene

- Ingen tyske fåreavlere har mistet får til ulve efter at have anskaffet sig vogterhunde

Kilde: Miljøministeriet

0

Opdatér din miljøgodkendelse og øg dit dækningsbidrag

Er din miljøgodkendelse mere end et par år gammel, er der gode chancer for, at en ny kan tjene sig selv ind på under et år og efterfølgende give en årlig gevinst.

»Mig og far« – en kærlighedshistorie til limousineracen

Man skal ikke tage fejl af det lange lyse hår, smykkerne og de tætsiddende jeans. Mille Kragelund er 20 år gammel, passioneret limousineavler og bidt af dyrskuer. Hun stiller i år med tyren Kærsgaards Oberst.

DM i pløjning på en lidt anderledes måde

Den frivillige styregruppe bag LandboUngdoms DM i pløjning har besluttet, at man vil fastholde afholdelsen af DM i pløjning til efteråret ved Aarhus. Det bliver dog noget anderledes, end planen var, før Covid-19 pandemien ramte Danmark.

Større område, mere specialisering

Mens Agroteks comeback som Valtra-forhandler i Vendsyssel har givet vokseværk for både dækningsområde og medarbejderstab, har det også givet maskinforhandleren en størrelse, der giver bedre mulighed for specialisering, som skal komme både nye og gamle kunder til gode.

Hobro Dyrskue bliver i år et virtuelt dyrskue

I år vil man kunne opleve et sjovt og anderledes Hobro Dyrskue når en onlineudgave åbner op lige efter pinse. Her bliver det muligt, fra ens mobiltelefon eller tablet, at besøge maskinudstillere og se de flotte udstillede dyr.

Lundbæk skal rumme alle og følge dem på vej

Nordjyllands Landbrugsskole skal i fremtiden være endnu bedre til at rumme og gribe forskelligheden. De skal følge med tiden og uddanne elever, som passer til hvad samfundet efterspørger. Og så er det vigtigt for den nye forstander, Jakob Autzen, ikke at slippe de unge efter endt uddannelse. Det skal blandt andet ske gennem et traineeforløb for uddannede agrarøkonomer.

Den nye forstander er kommet »hjem«

Jakob Autzen er ny forstander på Nordjyllands Landbrugsskole. Skolen er ikke ny for ham, det var her han i sin tid tog sin landmandsuddannelse og senere underviste som landbrugsskolelærer. Nu er Jakob kommet »hjem« – denne gang som forstander.

Græsmaskiner på Danmarksturné

De velkendte græsmaskiner fra Kuhn tager nu på Danmarksturné. Her vil de demonstrere alt fra skårlægning til indpakning.

Subaru går efter landkunder

Permanent firhjulstræk er et slagnummer for den japanske bilproducent, der har lanceret en ny version af sin XV-model.
Side 1 af 82 (1632 artikler)Prev1234567808182Next