bannerPos

DNA-sporet forduftede, før hjælpen nåede frem

Per Nielsens køer har afgræsset området på Lundby Hede siden 2002. I den tid har han ikke oplevet noget så voldsomt som den døde kalv, han for nylig fandt på heden.

Tekst og foto: Christian Carus

Fagjournalist
21-06-2019 11:42
Forleden mistede Per Nielsen en kalv, i hvad han selv tror var et ulveangreb. Nu ærgrer han sig over, at de råd, han efterfølgende fra Naturstyrelsen, har gjort det umuligt at tage en DNA-prøve.

Det var noget af et chok, der ventede Per Nielsen, da han forleden var ude for at tilse de 18 ammekøer og opdræt, han har til at afgræsse på Lundby Hede ved Nibe.

Et kadaver fra en nyfødt herefordkalv, der var blevet ædt af et rovdyr.

- Jeg har haft køer til at afgræsse herude siden 2002, og mange har fået kalv herude, men der er aldrig sket noget som det her, fortæller Per Nielsen, der har en stærk formodning om, at det er en ulv, der har været på spil.

- Det er så voldsomt, at jeg ikke tror på, at det kan være en ræv. Ribbenene er klippet helt fint over, og kalven er splittet ad. Og på den måde dyrene har reageret efterfølgende, er jeg også sikker på, at det er et større dyr end de er vant til at se derude, for rævene har de aldrig taget sig af. Derfor tror jeg, det er en ulv, der har været på spil, fortæller Per Nielsen, der en uges tid efter angrebet igen nogenlunde kunne nærme sig sine kreaturer.

- De første par dage, vendte de snuden den anden vej, og var væk ligeså snart vi kom herud, mens man også kunne se, at de omkransede kalvene for at beskytte dem. Og normalt er de fleste af dem altså håndtamme, fortæller landmanden.

 

Sporet ødelagt

Selvom det naturligvis ærgrer Per Nielsen at have mistet en kalv, mens han også er bekymret for, hvad det efterfølgende stress kan komme til at betyde for besætningen, er han mest ærgerlig over Naturstyrelsens håndtering af sagen.

Efter fundet af kalven ringede han straks til Naturstyrelsens ulvehotline. Det skete lidt inden middagstid. Her lød svaret, at man ville komme og se på fundet, men først kunne være der efter klokken 16.

- Jeg spurgte så, om jeg skulle dække kadaveret af eller putte det i en sæk og tage med hjem, men jeg fik at vide, at jeg ikke skulle foretage mig noget. Jeg gik ud fra, at det var det rigtige at gøre, så jeg lod kalven ligge, fortæller Per Nielsen, der fik sin onkel til at tage imod medarbejderen fra Naturstyrelsen, da han ikke selv havde mulighed for at være hjemme efter klokken 16.

Klokken 18.28 ringede telefonen så, fordi onklen og ulvekonsulenten ikke kunne finde kalven.

- Lidt senere finder de den så under en busk. Det er formentlig en ræv, der har slæbt den derind, for man kan se en masse små gnavemærker på benene, mens det også så ud til, at der havde været fugle i den. Der var kun hovedet og nogle afgnavede rester tilbage. Det betød så, at man ikke kunne tage en DNA-prøve for at fastslå, om det var en ulv, der i første omgang havde taget den, forklarer Per Nielsen.

- Det undrer mig, at jeg får besked på, at den ikke skal dækkes af eller noget, for det er jo klart, at der kommer andre dyr og roder i den. Ikke mindst på den her tid af året, hvor Mikkel Ræv er ude og finde føde til sine unger. Havde jeg vidst, at det betød, at jeg ikke kunne få en afklaring på, om det var en ulv eller ej, havde jeg bestemt gjort det anderledes, men man går jo ud fra, at det er det rigtige råd, man får, når man ringer til nogle, der beskæftiger sig med det til daglig.

 

Ulvekonsulent tror ikke på ulv

Hos Naturstyrelsen tror ulvekonsulent Jens Henrik Jakobsen, der var styrelsens mand på stedet, ikke der er tale om en ulv, selvom en DNA-test ikke var mulig.

- Jeg tror ikke på, at der har været en ulv på spil. Vores oplevelser i forhold til ulve og kalve er, at ulvene ikke tør gå i clinch med kvæget – kun i de tilfælde, hvor kalven er kommet uden for indhegningen, og koen dermed ikke kan beskytte den, slår de til, siger Jens Henrik Jakobsen, der til gengæld fortæller, at han så en stor ræv tæt på stedet, da han var ude for at se kalven.

- Og den måde, kalven er parteret på, er i mine øjne en typisk måde for en ræv. Der manglede tre ben, og der var også bidt et øre af, som ræven har taget med – måske hjem til sine unger.

Jens Henrik Jakobsen kan dog godt ærgre sig over, at han ikke rådede Per Nielsen til at dække kadaveret af, men forklarer, at det normalt ikke er noget problem at have et dødt dyr liggende i dagtimerne.

- Jeg kunne selvfølgelig godt have sagt, at han skulle dække det af. Det er generelt et godt råd, men vi har ikke tidligere oplevet, at der er sket noget i dagtimerne. Det plejer kun at være om natten, ræve og andre dyr går i ådslerne, siger ulvekonsulent, der – i modsætning til Per Nielsen – vurderer, at kalven var dødfødt.

- For mig at se, var den ikke fuldbåren. Det var en meget lille kalv, mens det på den ene klov, der var tilbage, heller ikke så ud til, at den havde nået at være oppe at gå.

Per Nielsen mener til gengæld, at koens reaktion tyder på, at kælvningen gik som planlagt, inden kalven blev ædt.

- Jeg er næsten 100 procent sikker på, at den var levendefødt. Både fordi, at koen gik og brølede og fordi, der ikke sad nogen efterbyrd ud af hende. Det gør der i 90 procent at de tilfælde, de får en dødfødt kalv, siger han.

 

Træt af uvished

Hvis en DNA-test havde fastslået, at det var en ulv, der havde været på spil, ville Per Nielsen være berettiget til en erstatning på omkring 2.500 kroner. Det er dog ikke pengene, der nager ham.

- Det er mere uvisheden. Hvis vi vidste, at det var en ulv, kunne vi tage vores foranstaltninger, og hvis prøven var negativ, havde vi også mere klarhed over, hvad vi havde med at gøre. Nu er vi ikke længere end jeg var, inden jeg ringede, siger han.

- Og så synes jeg bare, det er for nemt, at love det ene og det andet. Det lyder jo flot, når der står i medierne, at der ikke er nogen, der kommer til at lide tab, fordi man får hjælp og erstatning, hvis ulven kommer. Men hvis ikke man kan få ordentlig hjælp, når man oplever et muligt ulveangreb, hjælper det jo ikke noget. Og jeg synes, det er et farligt spor at bevæge sig ud på, for hvis ikke folk, føler, at de kan få hjælp, så vil mange føle sig fristet til at tage sagen i egen hånd. Og jeg tror ikke, selvtægt er vejen frem, siger Per Nielsen, der ikke vil rode sig ud i en diskussion om, hvorvidt der skal være plads til ulven i den danske natur eller ej.

- Jeg forholder mig til, hvordan love og regler er lige nu. Om ulven skal være her eller ej, må andre finde ud af. Jeg vil bare gerne have mulighed for at få ordentlig hjælp, hvis den har været til gene for mig, fastslår han.

0

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Et lille sted er en god start

Per Christensen og Daniel Nørhave har overtaget Aarestrup Traktor Center i Himmerland. Nu hedder det Aarestrup Traktor og Maskiner, og har stadig Tom Jensen ansat, præcis som han har været længe forinden de nye indehavere blev født.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

Ny Pöttinger-forhandler

For at styrke det nordvestjyske område har Pöttinger indgået aftale med Thy-Mors Udmugning og Maskinservice om forhandling af Pöttingers store maskinprogram.

Endelig i gang på marken

Efter en sløv start på sæsonen med våde marker, har Maskinstation Christian Bendix endelig sendt gyllevognen på opgaver, der ikke kun går ud på at undgå, at gylletanken flyder over.

Vil sikre arbejdskraft til nordjyske landbrug

Med initiativet »Vi hjælper hinanden« vil LandboNord sikre, at nordjyske landbrug ikke kommer til at mangle hænder, hvis landmændene eller deres medarbejdere bliver syge af Covid-19.

Heller ikke dyrskue i Fjerritslev i år

På grund af den nuværende Covid-19 situation i Danmark, har LandboNord besluttet at aflyse dette års Fjerritslev Dyrskue, som skulle have været afholdt den 16. maj.

Dansk Kødkvæg indgår samarbejde med Topdanmark

Et nyt samarbejde mellem Dansk Kødkvæg og Topdanmark skaber både gode rabatter, fordele for foreningens medlemmer og stor begejstring hos begge parter.

Hobro Dyrskue må vente endnu et år

Efter pause i 2019 for at komme tilbage med fornyet styrke i år, har corona-situationen tvunget partnerne bag Hobro Dyrskue til at vente til 2021.

Thise Mejeri er årets mest bæredygtige brand

For andet år i træk er Thise Mejeri kåret som Danmarks mest bæredygtige brand af danske forbrugere indenfor fødevarer.
Side 1 af 74 (1470 artikler)Prev1234567727374Next