bannerPos

Nye regler giver ukrainere bedre jobmuligheder i dansk landbrug

De ukrainere eller andre borgere udenfor EU, der er i praktik i Danmark nu, får mulighed for at søge om seks måneders yderligere tilladelse.

Henning K. Andersen

07-05-2019 09:25
Ukrainske landbrugspraktikanter får nu nemmere ved at få job i landbruget efter endt praktikophold. – Det er en kæmpe fordel for både landmand og udlænding, vurderer teamleder for HR og Rekruttering i Agri Nord, Vittus Bernlow.

I dag vinker landmænd farvel til medarbejdere fra lande udenfor EU, typisk Ukraine, efter 12 måneders praktik.

Men en ny bekendtgørelse, der træder i kraft den 1. juni, gør det nu muligt for landmændene at have dem i praktik i 18 måneder.

- Det er en kæmpe fordel for landmændene, siger Vittus Bernlow, der er teamleder for HR og Rekruttering i Agri Nord.
Landmændene skal, efter endt praktikperiode, øge medarbejdernes løn fra cirka 13.000 kr. om måneden til cirka 26.000 kroner. Altså omkring en fordobling.

- Men de færreste landmænd vil betale den høje løn til en praktikant, der kun har været i praktik i et år. De har sjældent kompetencerne, der berettiger den høje løn. Men det har de i højere grad efter halvandet år, siger Vittus Bernlow.

Voldsomt fald i ansættelser
Praktikperioden har tidligere været på 18 måneder, men for fire år siden blev den reduceret til 12 måneder.

Det gav med det samme konsekvenser for mange ukrainerne, der ikke fik ansættelse efter endt praktikperiode.

- Det gav øjeblikkeligt en opbremsning i, hvor mange ukrainere der fik fast job efter deres praktikperiode. Det er ærgerligt for begge parter. Landmanden mister en potentiel god medarbejder, og den ansatte mister muligheden for en fastansættelse, siger Vittus Bernlow, der kalder den nye bekendtgørelse for den bedste nyhed for landmændene i fire år.
 

Det er dog uklart, om nuværende praktikanter i landbruget har mulighed for at få forlænget deres praktikperiode udover de nuværende 12 måneder.

Ny teknologi og hunde skal bekæmpe rotter

Med hundeførere og særligt udviklede digitale og giftfrie fælder melder HedeDanmark sig ind i kampen mod rotter og andre skadedyr.

Første maskine solgt inden forhandleraftalen var lavet

Papirarbejdet måtte vente da SR Agro & Last i Sindal blev ny Mustang-forhandler. For inden den sidste underskrift var sat på forhandleraftalen, havde den første kunde købt en maskine.

Landbrugsuddannelsen lukker i Holstebro

Der var glæde, optimisme og en tro på flere elever, da Uddannelsescenter Holstebro og Landboforeningen Holstebro Struer i efteråret kunne meddele at landbrugsuddannelsen skulle flytte fra Lægaard Landbrugsskole til Uddannelsescenter Holstebro. Men glæden holdt kun kort og nu nedlægges uddannelsen.

Landbruget fik ros på havnen i Aalborg

Agri Nords tiltag ved The Tall Ships Races i Aalborg blev positivt modtaget af både forbrugere, landmænd og politikere.

Økologer kan have fundet effektiv kur mod skræpper

Agri Nords økologiafdeling anbefaler en nyudviklet kur mod skræpper i afgræs-ningsmarker. Som sidegevinst er det også en kur mod kvik.

16-årig nordjysk biavler vinder bronze ved international konkurrence

Den 16-årige biavler Asger Degn fra Nørager i Nordjylland, fik sent lørdag aften hængt en bronzemedalje om halsen, da han opnåede en 3. plads ved International Meeting of Young Beekeepers (IMYB) i Slovakiet.

Klar til høst

Det er nu de sidste detaljer skal på plads, så man er helt klar til den kommende høst.

Over 500 ønsker mere sikkerhed i landbruget

Flere end 500 skrev under på ønsket om mere sikkerhed i landbruget, på Sagros og Seges' stande på Landsskuet i Herning.

Nature Energy køber biogasanlæg nær Aarhus

Nature Energy har overtaget biogasanlægget Bånlev Biogas, som er placeret i Trige vest for Aarhus. Anlægget er Nature Energys 10. biogasanlæg i drift.

Verdens største mejetærsker med nyt skærebord

Mens der bliver knoklet for at gøre de sidste maskiner klar efter sidste års høstsæson, har Farmas også fået tiden til at gå med at gøre en ny CR10.90 klar til danmarkspremiere på New Hollands fleksible Draper-skærebord.
Side 1 af 49 (977 artikler)Prev1234567474849Next