bannerPos

Ny digital kampagne skal få flere unge ind i landbruget

Kampagnens nye logo skal blandt andet symbolisere de mange muligheder, der er i erhvervet. Både for de, der gerne vil arbejde med det praktiske landbrug for eksempel i traktoren, og for de, der er interesserede i den nye teknologi og driftsledelsen.
28-04-2020 13:01

Nu lanceres en ny hjemmeside og sider på de sociale medier, der skal være med til at tiltrække flere unge til landbruget.

En ny hjemmeside, blivlandmandinord.dk, er gået i luften. Siden henvender sig til unge. Unge, som landmændene gerne vil have til at gå ind i landbruget.

Udover hjemmesiden kan de unge også få et indblik i, hvordan det er at være landmand, ved at følge Facebook-siden og Instagramprofilen – også under navnet Blivlandmandinord.

- Lige nøjagtig med den målgruppe vi henvender os til, er det vigtigt, at vi er dér, hvor de unge er, og det er på de sociale medier. Det er dér, vi skal i kontakt med dem, siger Lars Tolstrup, der er medlem af den styregruppe, der står bag projektet.

Projektet har det formål, at der om tre år er 100 flere uddannede landmænd i Nordjylland.

- Vi skal simpelthen ud at fortælle, hvor godt et erhverv vi har, og hvor gode fremtidsmuligheder, der er i det, siger han.

Et samlet nordjysk landbrug bag kampagnen

Det er foreningerne LandboNord, LandboThy, NF Plus og Agri Nord, der står bag projektet i samarbejde med de tre nordjyske skoler, der uddanner landmænd; Morsø Landbrugsskole, Nordjyllands Landbrugsskole og Tech College i Aalborg, samt ungdomsforeningen LandboUngdom.

Både erhverv og skoler oplever problemer med at rekruttere de unge. Det giver problemer både i forhold til arbejdskraft, men også i forhold til at få unge til at overtage gårdene hos de mange landmænd, der nærmer sig pensionsalderen – eller har overskredet den.

Gennemsnitsalderen for en dansk landmand er i dag 57 år, viser 2018-tal fra Danmarks Statistik.

Landbruget giver de unge gode fremtidsmuligheder

Lars Tolstrup vurderer, at der er mange og gode muligheder for alle indenfor landbruget. Både de, der gerne vil være ansatte, de, der vil være ledere, og de, der gerne vil være ejere.

- Vi giver også garanti for at få en læreplads. Det er en kæmpe fordel, siger han. 

Samtidig er landbruget et af de erhverv, hvor der er meget store chancer for at få et job, når man er færdiguddannet, og det er et erhverv, der har en lys fremtid.

- Lige nu i denne corona-krise kan vi virkelig se, at landbruget er et erhverv, der klarer sig i krisetider. Vi vil altid have brug for fødevarer, siger han.

Kampagnen udvides

Projektet startede allerede tidligere på året, hvor der var premiere på en ny reklamefilm, som har kørt på de sociale medier.

Filmen giver et indblik i det frie liv, der følger med en tilværelse som landmand, og kan ses både på den nye webside og de sociale medier.

Til efteråret, når de unge skal beslutte sig for, hvilken uddannelse, de skal vælge, øger styregruppen aktiviteterne omkring kampagnen med deltagelse i forskellige events, informationsmøder og yderligere markedsføring på de sociale medier.

teba

0

Opdatér din miljøgodkendelse og øg dit dækningsbidrag

Er din miljøgodkendelse mere end et par år gammel, er der gode chancer for, at en ny kan tjene sig selv ind på under et år og efterfølgende give en årlig gevinst.

»Mig og far« – en kærlighedshistorie til limousineracen

Man skal ikke tage fejl af det lange lyse hår, smykkerne og de tætsiddende jeans. Mille Kragelund er 20 år gammel, passioneret limousineavler og bidt af dyrskuer. Hun stiller i år med tyren Kærsgaards Oberst.

DM i pløjning på en lidt anderledes måde

Den frivillige styregruppe bag LandboUngdoms DM i pløjning har besluttet, at man vil fastholde afholdelsen af DM i pløjning til efteråret ved Aarhus. Det bliver dog noget anderledes, end planen var, før Covid-19 pandemien ramte Danmark.

Større område, mere specialisering

Mens Agroteks comeback som Valtra-forhandler i Vendsyssel har givet vokseværk for både dækningsområde og medarbejderstab, har det også givet maskinforhandleren en størrelse, der giver bedre mulighed for specialisering, som skal komme både nye og gamle kunder til gode.

Hobro Dyrskue bliver i år et virtuelt dyrskue

I år vil man kunne opleve et sjovt og anderledes Hobro Dyrskue når en onlineudgave åbner op lige efter pinse. Her bliver det muligt, fra ens mobiltelefon eller tablet, at besøge maskinudstillere og se de flotte udstillede dyr.

Lundbæk skal rumme alle og følge dem på vej

Nordjyllands Landbrugsskole skal i fremtiden være endnu bedre til at rumme og gribe forskelligheden. De skal følge med tiden og uddanne elever, som passer til hvad samfundet efterspørger. Og så er det vigtigt for den nye forstander, Jakob Autzen, ikke at slippe de unge efter endt uddannelse. Det skal blandt andet ske gennem et traineeforløb for uddannede agrarøkonomer.

Den nye forstander er kommet »hjem«

Jakob Autzen er ny forstander på Nordjyllands Landbrugsskole. Skolen er ikke ny for ham, det var her han i sin tid tog sin landmandsuddannelse og senere underviste som landbrugsskolelærer. Nu er Jakob kommet »hjem« – denne gang som forstander.

Græsmaskiner på Danmarksturné

De velkendte græsmaskiner fra Kuhn tager nu på Danmarksturné. Her vil de demonstrere alt fra skårlægning til indpakning.

Subaru går efter landkunder

Permanent firhjulstræk er et slagnummer for den japanske bilproducent, der har lanceret en ny version af sin XV-model.
Side 1 af 82 (1632 artikler)Prev1234567808182Next