bannerPos

JU-elever samarbejder med Kverneland om græsprotein

Elever fra JU har været på besøg hos Kverneland i Kerteminde på Fyn i forbindelse med et innovationsforløb om produktion af græsprotein.
09-03-2020 12:17

Jordbrugets UddannelsesCenter Århus har igen i år haft et samarbejde med Kverneland omkring et innovationsprojekt. Kverneland stillede en konkret opgave til eleverne på andet hovedforløb på jordbrugsmaskinføreruddannelsen.

»Høst af græs til udvinding af protein«.

Sådan lød en opgave til en række elever, der skulle komme med løsningsforslag til fremtidens nye græsmaskine. Der var listet en række krav op, som maskinen skulle opfylde. Blandt andet skulle behandlingen af græsset være nænsom, der skulle være god jordfølgeevne og et minimum til høstekapaciteten. 

Kverneland besøgte JU Århus i december måned, hvor opgaven blev stillet eleverne.

I seks grupper tog de opgaven til sig, og i januar drog alle eleverne af sted til Kerteminde og besøgte Kverneland Group Danmark. Her præsenterede de deres løsningsforslag og fik samtidig en maskingennemgang på fabrikken til stor begejstring for eleverne. 

Krum hals

- Vi har gennem en årrække samarbejdet med JU omkring et innovationsforløb, hvor vi som virksomhed er kommet med en konkret opgave og har bedt eleverne om at komme med deres bud på en løsning. Det er rigtigt rart at se, hvordan eleverne går til opgaven med krum hals og ind imellem ligefrem har svært ved at lægge opgaven fra sig. Det vidner for os om, at eleverne får noget ud af sådan en opgave. At vi så i samme omgang bliver udfordret på vores vanetænkning er kun et kæmpe plus. Især maskinførerelevernes praktiske tilgang giver et værdifuldt indspark i en proces, der ellers ofte ligger i hænderne på en flok ingeniører, siger Mathies Tang-Jensen, produktspecialist i salgsselskabet hos Kverneland.

- Vi ønsker at have et tæt samarbejde med undervisningsinstitutioner, da de studerende har meget værdifuldt at byde på for os som virksomhed. Samarbejdet med JU har været givtigt og konstruktivt. Og det har været rart at se den entusiasme, som de studerende har lagt for dagen, for at løse den opgave vi kom med, lyder det fra Peter Waldemar, Technology Development Engineer i Kverneland Group Danmark.

- Vi er glade for det gode samarbejde. Eleverne har taget opgaven til sig og brugt tid på projektet. Det er nødvendigt, at vi arbejder sammen med branchen på denne måde. Det er rigtig positivt, at de har lyst til at bruge tid på os. Vi sætter stor pris på samarbejdet, siger underviser på Landbrugsuddannelsen på JU Århus, Max Fredriksen.

hka

0

Opdatér din miljøgodkendelse og øg dit dækningsbidrag

Er din miljøgodkendelse mere end et par år gammel, er der gode chancer for, at en ny kan tjene sig selv ind på under et år og efterfølgende give en årlig gevinst.

»Mig og far« – en kærlighedshistorie til limousineracen

Man skal ikke tage fejl af det lange lyse hår, smykkerne og de tætsiddende jeans. Mille Kragelund er 20 år gammel, passioneret limousineavler og bidt af dyrskuer. Hun stiller i år med tyren Kærsgaards Oberst.

DM i pløjning på en lidt anderledes måde

Den frivillige styregruppe bag LandboUngdoms DM i pløjning har besluttet, at man vil fastholde afholdelsen af DM i pløjning til efteråret ved Aarhus. Det bliver dog noget anderledes, end planen var, før Covid-19 pandemien ramte Danmark.

Større område, mere specialisering

Mens Agroteks comeback som Valtra-forhandler i Vendsyssel har givet vokseværk for både dækningsområde og medarbejderstab, har det også givet maskinforhandleren en størrelse, der giver bedre mulighed for specialisering, som skal komme både nye og gamle kunder til gode.

Hobro Dyrskue bliver i år et virtuelt dyrskue

I år vil man kunne opleve et sjovt og anderledes Hobro Dyrskue når en onlineudgave åbner op lige efter pinse. Her bliver det muligt, fra ens mobiltelefon eller tablet, at besøge maskinudstillere og se de flotte udstillede dyr.

Lundbæk skal rumme alle og følge dem på vej

Nordjyllands Landbrugsskole skal i fremtiden være endnu bedre til at rumme og gribe forskelligheden. De skal følge med tiden og uddanne elever, som passer til hvad samfundet efterspørger. Og så er det vigtigt for den nye forstander, Jakob Autzen, ikke at slippe de unge efter endt uddannelse. Det skal blandt andet ske gennem et traineeforløb for uddannede agrarøkonomer.

Den nye forstander er kommet »hjem«

Jakob Autzen er ny forstander på Nordjyllands Landbrugsskole. Skolen er ikke ny for ham, det var her han i sin tid tog sin landmandsuddannelse og senere underviste som landbrugsskolelærer. Nu er Jakob kommet »hjem« – denne gang som forstander.

Græsmaskiner på Danmarksturné

De velkendte græsmaskiner fra Kuhn tager nu på Danmarksturné. Her vil de demonstrere alt fra skårlægning til indpakning.

Subaru går efter landkunder

Permanent firhjulstræk er et slagnummer for den japanske bilproducent, der har lanceret en ny version af sin XV-model.
Side 1 af 82 (1632 artikler)Prev1234567808182Next