bannerPos

Flere og flere EUX-studenter vil være jordbrugsteknologer

Trine Lindbjerg Frederiksen er EUX-student fra Asmildkloster Landbrugsskole og har valgt at læse videre til jordbrugsteknolog for at blive økonomirådgiver i landbruget. Hun valgte EUX landmandsuddannelsen, fordi hun vidste, at hun ville læse videre. Foto: Maria Evald
12-02-2020 06:53
Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus har de seneste år syvdoblet antallet af studerende med EUX-baggrund.

Eux-uddannelsen, der kombinerer studenterhue og svendebrev, har succes på landbrugsskolerne.

Det mærker man på den videregående uddannelsesinstitution Erhvervsakademi Aarhus, Danmarks største udbyder af jordbrugsteknologuddannelsen.

Her udgør andelen af studerende med EUX-baggrund 16 procent og er syvdoblet på tre år.

Svendebrev plus studenterhue åbner flere døre

Trine Lindbjerg Frederiksen er faglært landmand og EUX-student fra Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg. Efter at have arbejdet i et år på kvægbedriften Ørslevkloster Hovedgård i Højslev ved Skive valgte Trine i 2018 at læse videre til jordbrugsteknolog med speciale i jordbrugsøkonomi og ledelse.

- Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville læse videre. Derfor havde jeg heller ikke valgt landmandsuddannelsen, hvis ikke jeg havde fået en studentereksamen oveni. Den var vigtig, fordi det giver mig flere kort på hånden. Jeg har også overvejet at læse til agronom eller dyrlæge, fortæller Trine, der snart skal i praktik som økonomirådgiver hos LandboNord i Fjerritslev.

Bogligt stærke studerende

På Erhvervsakademi Aarhus er uddannelseschef Lars Villemoes glad for, at der er kommet flere studerende med EUX-baggrund som Trine.

- De har det bedste fra to verdener. De har den praktiske baggrund og kendskab til erhvervet fra landbrugsskolen samtidig med, at de er bogligt stærke og har evnen til teoretisk fordybelse med sig fra de gymnasiale fag. Denne kombi passer perfekt til den teoretiske og praksisnære jordbrugsteknologuddannelse, siger han.

Fremtidens rekrutteringsvej af unge til landbruget

Uddannelseschefen forventer en fortsat stigning i antal studerende med EUX-baggrund på studiet.

- De unge vil have studentereksamen og videregående uddannelse, der giver dem flere muligheder, siger han.

teba

Jordbrugsteknologuddannelsen

Jordbrugsteknologuddannelsen er en 2-årig videregående uddannelse. Man kan tage den i Aarhus, hvor de 65 procent uddannes, samt i Odense og i Slagelse.

Knap halvdelen af de studerende er faglærte eller har en landbrugslederuddannelse, resten har en studentereksamen. De søger ind via kvote 2 inden 15. marts. Studenter og EUX'ere kan søge ind både inden 15. marts og via kvote 1 inden 5. juli.

For interesserede er der informationsmøde om jordbrugsteknologuddannelsen og professionsbacheloruddannelsen i jordbrug på Erhvervsakademi Aarhus torsdag den 27. februar klokken 19.00.

Gylle skåner kløver mere end handelsgødning

Undersøgelser viser, at man med gylle som en del af kvælstofkilden slider mindre på kløverandelen i marken end med ren handelsgødning.

- Jeg kan ikke se, hvordan nogen skulle kunne tabe på det

Hvis landmændene tør, kan multifunktionel jordfordeling være med til at revolutionere vores måde at drive landbrug på, mener Jørgen Ivar Brus Mikkelsen.

Dansk landbrug forrest – men ikke i mål

Resten af verden kan lære meget af dansk landbrug, fastslog Esben Lunde Larsen på LVK’s årsmøde. Men der er stadig masser at optimere på i et marked, hvor klimafokus og proteinmangel skal gå op.

Faunastriber på flaske

Faunastriberne fylder fem år. Det fejres med en Faunastribe-øl, til de landmænd der får sået Faunastriber i 2020.

Flere og flere EUX-studenter vil være jordbrugsteknologer

Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus har de seneste år syvdoblet antallet af studerende med EUX-baggrund.

Generationsskifte i Servido

Ingelise Hornshøj bliver ny direktør i Servido. Hun danner henover det næste halve år parløb med afgående direktør Inger Jensen.

De bedste kartoffelavlere har styr på omkostningerne

Der er 12.000 kroner i forskel fra de bedste kartoffelavlere, der har 15.000 kroner på bundlinjen, og til de dårligste, der har 3.000 kroner. Forskellen afgøres af, hvor store omkostningerne har været.

Nye lokaler har løftet arbejdsmiljøet

Der er sket noget af en omvæltning for de ansatte i Stadil Smede- & Maskinforretning, hvor de efter flytningen fra Stadil til Ulfborg er gået fra 3.000 kvadratmeter til mere end 5.000 kvadrateter. Det kan særligt mærkes i værkstedet, hvor det ifølge en montør har gjort en stor forskel for arbejdsmiljøet.

MidtWest Farmshow overlever

Efter usikkerhed om dyrskuet i Skive, slår arrangørerne nu fast, at man igen i år er klar med MidtWest Farmshow.

Landbruget skal være bedre til at gribe mulighederne

Selvom dansk landbrug er førende, når det gælder bæredygtig fødevareproduktion, skal man blive endnu bedre til at ramme lige netop det, der optager forbrugerne, konkluderede Jakob Lave på Agri Nord Kongres.
Side 1 af 69 (1367 artikler)Prev1234567676869Next