bannerPos

Dansktimer på gården fanger flere elever

Medarbejderne på Bathau Holstein har det seneste års tid haft muligheden for danskundervisning i personalerummet på gården, hvor sproglærer Jan Buur kommer forbi to gange om ugen.

Tekst og foto: Christian Carus

Fagjournalist
13-10-2019 08:08
Arbejdstiderne på et landbrug kommer ofte i vejen for at kunne modtage danskundervisning på et sprogcenter. Derfor rykker Sprogcenter Viborg ud og underviser på gården. Hos Bathau Holstein, Tjele, har det givet fem ukrainske elever, som ellers ville have droppet at lære dansk.

Skæve arbejdstider med morgenmalkning, aftenmalkning, omklædning, transport… Der er mange barrierer for at passe sin danskundervisning som medarbejder på et landbrug.

Derfor blev der indtil for et år siden heller ikke snakket meget dansk hen over fredagsrundstykkerne hos Bathau Holstein ved Tjele, hvor Jørgen Haugaard har syv ukrainske medarbejdere til at hjælpe på bedriften, der omfatter knap 400 årskøer.

Det blev der lavet om på, da Jørgen Haugaard hørte, at en kollega ved Finderup samarbejdede med Sprogcenter Viborg, der to gange om ugen sendte en underviser ud på bedriften. En aftale som hurtigt blev kopieret hos Bathau Holstein.

Derfor er der fuld koncentration i personalerummet, da LandbrugNord lægger vejen forbi. De fem medarbejdere, Ivan Zabolotnyi, Mykola Liakh, Viktor Gorodyskyi, Vitalii Zabolotnyi og Vladyslav Mykhalchuk, læser på skift op, mens sproglærer Jan Buur hjælper med udtalen.

- Det er udtalen, der er en af de store udfordringer. De er vant til at skulle udtale alt, hvad der står. Der er det danske sprog lidt anderledes, forklarer Jan Buur, mens han hjælper eleverne igennem stumme h’er, bløde d’er og at »tager« udtales »ta’r«.

 

Trækker sproget ind på staldgangen

Teksten, der bliver læst, er helt den samme, som Jan Buur serverer for eleverne, der møder op inde på sprogcenteret. Men med fem landbrugsansatte er der rig mulighed til at trække ordene fra historien om Frederiks dag på stranden ud i stalden. Hvilken farve har køerne? Hvorfor ligger de i sand? Og hvad betyder det at mødes ved to-tiden?

- Vi bruger meget af tiden på at bruge ordene i en sammenhæng, som de kan relatere til i dagligdagen på gården. Men jeg kan også godt fornemme, at de nogle gange gerne vil snakke om andre ting end køer, så det gør vi også, forklarer underviseren, der understreger, at de fem elever ikke kun skal lære, når han to gange om ugen ruller ind på gårdspladsen.

- De er meget skolede i, at undervisning er noget, der foregår med en bog, men jeg opfordrer dem hele tiden til at lytte, lytte og lytte. Også i dagligdagen uden for undervisningen. Det er sådan, de får sproget ind og får en fornemmelse for det, forklarer Jan Buur.

 

Vigtigt at kunne dansk

Undervisningen på gården omfavner flere niveauer. Mykola er helt ny i Danmark og mestrer ikke andre sprog end ukrainsk, så han bliver guidet på vej af »klassekammeraterne«. En af de mere garvede på holdet er Vladyslav, som har boet i Danmark i tre år, hvor han alle årene har været ansat hos Bathau Holstein. Han begyndte dog først på danskundervisning, da han fik muligheden for at blive undervist på gården sidste år.

- Da jeg først kom til Danmark, havde jeg egentlig ingen ambitioner om at lære sproget, fordi jeg bare lige skulle tjene lidt penge og så rejse hjem igen. Men jeg blev hurtigt glad for at være her, og besluttede mig for, at jeg på et tidspunkt gerne vil studere videre her. Så er det nødvendigt at kunne dansk. Det havde jeg indset, men jeg må indrømme, at det først var, da vi fik muligheden for at blive undervist herude på gården, at jeg fik gjort noget ved det, fortæller han.

- Jeg kunne simpelthen ikke se, hvordan jeg skulle få det til at fungere med mødetider og så videre, hvis jeg skulle gå i sprogskole inde i Viborg, forklarer ukraineren, der ikke er i tvivl om, at sprogundervisningen har gjort livet lidt lettere.

- Nu har jeg boet herude i tilknytning til gården i næsten tre år, men for tre måneder siden kom min kone herop og vi er flyttet ind i en lejlighed i Viborg. Der er udlejeren en mand på 65, der ikke kan engelsk, så selvom jeg måske ikke er supergod til dansk endnu, lykkedes det alligevel at forstå hinanden. Det kunne vi ikke, hvis ikke jeg havde lært dansk, fortæller han.

- Så vi lærer både en masse, vi kan bruge på vores arbejde, men mindst lige så meget, vi kan bruge andre steder, siger Vladyslav.

Det kan både Viktor og Ivan nikke genkende til. Viktor i forhold til at have et barn i dansk dagpleje og Ivan i forhold til at blive en større del af fællesskabet, når han går til kickboxing.

 

Mere social arbejdsplads

På gården glæder Jørgen Haugaard sig også over at have fået en flok medarbejdere, der er begyndt at tale dansk. Ikke kun fordi, det gør arbejdsgangene lettere, men også fordi det giver en social dimension til hverdagen.

- Før snakkede de overhovedet ikke dansk. Nu slår de stadig over i ukrainsk engang imellem, men hovedsageligt snakker vi dansk rundt om bordet, når vi får rundstykker om fredagen. Det giver altså meget, at det ikke bare er min kone og jeg, der snakker på den ene side af bordet og medarbejderne på den anden, fortæller Jørgen Haugaard.

- Og i forhold til, når vi får besøg af inseminør og dyrlæge, betyder det også utrolig meget, at de er blevet bedre til at forklare sig, fortæller den midtjyske landmand, der også ser sprogskolen som god medarbejderpleje.

- Når jeg får en ny praktikant ind, kan jeg måske ikke garantere ham et arbejde efter praktiktiden, men jeg kan give ham det her sprogforløb, som giver meget større chance for at finde et arbejde efterfølgende. Jeg synes, der er noget tilfredsstillende over at give dem den chance, fortæller Jørgen Haugaard, der netop har kunnet se en tidligere praktikant hurtigt finde arbejde på en anden gård.

At han så skal undvære sine medarbejdere et par timer om formiddagen hver mandag og onsdag, har han efterhånden vænnet sig til.

- Selvfølgelig er det lige noget, der skal indarbejdes i dagligdagen og vi har også fået flyttet undervisningstidspunktet for at få det til at passe bedre, men heldigvis har sprogcenteret været meget fleksibel, og vi snakker godt om tingene. De har god forståelse for vores situation, så hvis det hele en dag skulle brænde sammen i stalden, finder vi også ud af at få undervisningen udskudt, forklarer han.

 

Sprogcenter kommer gerne mere ud

Lige nu har Sprogcenter Viborg undervisning på tre bedrifter i kommunen, og Jan Buur håber at komme ud til endnu flere i fremtiden.

- Vi arbejder meget virksomhedsrettet, og på den her måde får vi fat i nogle, som ellers ikke ville lære dansk – og det er altså en vigtig ting, hvis man har planer om at blive boende og måske læse videre. Derfor vil vi også meget gerne ud på flere gårde og måske få samlet medarbejdere fra nærliggende gårde eller eventuelt en murersvend, der bor i lokalområdet. Det er i hvert fald en måde at komme ud over nogle af de problematikker skæve arbejdstimer og et job, der normalt ville kræve et bad inden undervisning, giver. Her møder man bare ind direkte fra stalden, og fortsætter derud bagefter, siger sproglæreren.

 

Danskundervisning på gården

Sprogcenter Viborg tilbyder sprogundervisning til udenlandske medarbejder direkte på bedriften.

Der undervises på små hold med 5-12 deltagere.

Tidspunktet for undervisningen er tilpasset medarbejdernes arbejdsplan.

Der undervises 4-5 timer om ugen, fordelt på to dage.

Underviserne er specialuddannede og har erfaring med at undervise udenlandske landbrugsmedarbejdere.

Der undervises i emner og ordforråd, der er relateret til arbejdspladsens sprog.

Der er ofte mulighed for at søge om økonomisk støtte til undervisningen.

Danish Agro sammenlægger maskinforretninger

De to Danish Agro-ejede selskaber Almas Agro og Traktor & Høstspecialisten er blevet samlet i et selskab. Sidstnævnte selskab får nu mulighed for at agere i hele Nord- og Østjylland.

Valg af bremsetype til traktorer og maskiner

Valget om, hvorvidt der skal satses på luftbremser eller hydrauliske bremser, er kommet markant tættere på. Det skyldes et nyt krav om to-kredsbremsesystem.

Foto viser mulig ulv i Nordjylland

Vildtkamera har formentlig fanget billede af ulv, der ifølge ulve-redaktør har opholdt sig i Nordjylland siden 2017.

På rutchetur gennem det første år som selvstændig

Kasper S. Nielsen blev efter 10 års søgen endelig selvstændig mælkeproducent for godt et år siden. Afstanden fra bopælen på Sjælland til den kommende gård i Nordjylland og euforien over endelig at kunne se sin drøm gå i opfyldelse gjorde, at der var flere ting den unge landmand ikke lagde mærke til før underskriften var sat og han stod med nøglerne i hånden. Nu håber han, at andre kan lære af hans historie.

Klar til klassisk jordfordeling i Vestjylland og Vendsyssel

Landmænd i Lemvig og Østvendsyssel er sammen med landinspektørfirmaet LE34 klar til jordfordelingsprojekter. Projekterne har fået tilsagn om tilskud på fem millioner kroner.

Klar til kloakmesse

Sidste gang Kloakmessen kunne opleves i Fredericia, lagde godt 3.000 fagfolk vejen forbi. Arrangørerne håber på mindst lige så mange, når Kloakmessen 2020 slår dørene op den 23. og 24 januar.

150 kælvninger uden en eneste mælkefeber

150 kælvninger siden sensommeren og ikke en eneste mælkefeber er grunden til, at man på Finnelstrupgaard nær Aalborg smiler ekstra meget. Det er nemlig aldrig sket før, men er ikke det eneste positive, der er kommet ud af at deltage i projekt om goldkofodring.

Åbent Hus i limousinebesætninger

Traditionen tro afholder Dansk Limousine Forening åbent hus i en række limousinebesætninger fordelt over hele landet. I alt 11 besætninger, der varierer i størrelse fra 5 til omkring 74 moderdyr, slår denne gang stalddørene op for besøgende.

Højeste medlemstal for LandboUngdom i 12 år

4.051 personer var medlem af LandboUngdom i 2019, hvilket er det højeste medlemstal siden 2007. Formand jubler over fremgangen.

Klar til Krone-dage

Krone Danmark i Brøns er vært, når der i dagene 23. og 24. januar inviteres til Agribrønsnica 2020 i Brøns.
Side 1 af 67 (1326 artikler)Prev1234567656667Next