bannerPos

Udfordret med vand på marken?

Tilstoppede dræn giver problemer med vand på marken. Derfor er det vigtigt, at drænene spules jævnligt. (Foto: Seges)

Tekst og foto: Henriette Lemvig

Fagjournalist
06-11-2019 06:45
Konsulent giver bud på de mest almindelige årsager til udfordringer med vand på marken og kommer med forslag til løsningsmuligheder.

I dag oplever flere landmænd udfordringer med vand på marken.

Det, kan der ifølge Stinna Susgaard Filsø, konsulent for dræning og afvanding hos Seges, være flere grunde til.

- Vi får mere nedbør, grundvandsstanden er flere steder stigende – det samme er vandstanden i mange vandløb. Dertil kommer forekomst af trykvand, okker, sætninger af jordbunden, vandstandsende jordlag samt ødelagte og underdimensionerede drænsystemer for blot at nævne nogle, siger hun.

Årsagerne til dårlig dræning og afvanding vil ofte være forskellig fra mark til mark, og typisk vil forskellige årsager kræve forskellige løsninger.

- Det er vigtigt at finde de rigtige årsager, hvis de optimale løsninger skal vælges og fejlinvesteringer undgås, siger Stinna Susgaard Filsø.

- Den ideelle drænløsning afhænger af hvor meget vand, der skal bortledes, kvaliteten i det eksisterende drænsystem samt de lokale terræn- og jordbundsforhold, siger Stinna Susgaard Filsø.

 

Årsager til problemer med overfladevand

Problemer med overfladevand kan skyldes forekomst af vandstandsende lag over drændybde, at jorden er finkornet og tæt og derfor svært gennemtrængelig for vandet eller en utilstrækkelig dræning af marken.

- Hvis der er tale om et vandstandsende lag over drændybde, er løsningsmulighederne ifølge Stinna Susgaard Filsø blandt andet grubning eller dræning.

- Dybden til og tykkelsen på det vandstandsende lag afgør løsningsmulighederne, siger hun.

Grubning løsner pakket jord og bryder det vandstandsende jordlag. Ligger det vandstandsende lag for dybt, eller er tykkelsen for stor til grubning, kan en løsning være, at man i forbindelse med dræningen fylder drænrenden med drængrus op til pløjelaget.

 

Langsom nedsivning

På finsandede og siltede jordtyper kan nedsivningen af nedbøren være for langsom, og der opstår problemer med overfladevand. Løsningen kan være dræning, eventuelt med en mindre drænafstand end normalt, samt forbedring af jorden infiltrationsevne.

- I tæt, finkornet jord kan det være nødvendigt at intensivere dræningen, hvis ikke drænene ligger med en lille drænafstand, det vil sige 10-12 meter, forklarer Stinna Susgaard Filsø.

Hun fremhæver desuden, at drændybden i tæt jord ikke bør være mere end en meter, og at der bør anvendes hydraulisk pakning omkring drænrørene for at øge tilstrømningen af vand til drænene.

For at forbedre jordens infiltration, kan afgrøder med dybe rødder eller pælerødder være en mulighed, ligesom en stigning i jordens kulstofindhold gennem sædskifte, tidligt etablerede efterafgrøder og halmnedmuldning hjælper.

Er marken relativ flad og med en dårlig vandafledning, kan planering og grøblerender være en alternativ løsning eller et supplement til dræningen.

 

Tilstoppede dræn

Også tilstoppede dræn giver problemer med vand på marken. Her er det, ifølge konsulenten, vigtigt, at drænene spules jævnligt.

- Spul gerne drænene hvert år de første par år efter etablering, da drænarbejdet løsner jordpartikler, siger Stinna Susgaard Filsø og understreger, at hvis drænrørene er helt fyldt op med sand, er spuling typisk ikke længere en løsning, og drænrørene må skiftes.

Vandløbsnære, drænede arealer kan være sårbare over for stigninger i vandstanden i vandløbene, da drænsystemer typisk er designet efter et bestemt vandspejlsniveau i vandløbene, som de dræner til.

Løsningen er løbende vedligehold af vandløbet i form af grødeskæring og oprensning. Her skal man dog være opmærksom på, at man som lodsejer kun må vedligeholde private vandløb, mens de offentlige vandløb skal vedligeholdes af kommunen.

 

Okker stopper rørene

Okker og trykvand er ligeledes faktorer, der skal holdes øje med i forbindelse med optimale drænløsninger.

- Okker er iltet jern, der udfældes som et rustrødt lag i drænrørene, som med tiden tilstoppes. Det gør, at drænrør i okkerbelastede områder som regel har en kort levetid på 10-25 år, siger Stinna Susgaard Filsø.

Hun anbefaler, at man ikke benytter kunstfiltre i områder med højt jernindhold, og at drænsystemet spules fri for okker hvert år.

- Brug nøgenrør med små slidser og drænsand, som dog skal være større end slidseåbningerne. Og etabler rigeligt med brønde i hoveddrænet, hvori drænudløbet fra sidedrænene er samlet, så de er lette at spule, lyder det fra konsulenten.

Trykvand forekommer ofte i kuperet terræn med leret undergrund og/eller sandlinser, der fremmer en horisontal vandbevægelse mod markens lavere liggende områder.  Hvis der i dræningen ikke er taget højde for vandmængden fra trykvandet, kan det eksisterende drænsystem være underdimensioneret. 

- Placer drænrør oppe på bakkeskråningen, så trykvandet fanges, hvor det dannes og dermed aflaster de lavereliggende dele af marken. Drænet skal ligge på tværs af bakkeskråningen, siger Stinna Susgaard Filsø.

Dansk fokus i Tyskland

I den forgangne uge har tusindvis af danske landmænd været i Hannover for at hente inspiration på maskinfronten.

Bundlinjen skal være bundsolid

Det er ikke nok, at en investering kun gavner produktionen. Den skal også gavne økonomien, siger Anders Harck, som er en af talerne til Landbrugskonferencen i Silkeborg.

DSV Frø præsenterer rekordresultat

Omsætningen voksede 29 procent og regnskabsåret 2018/19 endte med et resultat efter skat på 16,2 millioner kroner – 7 millioner mere end sidste år.

Ærter og hestebønner frem for kød

Ulrich Kern-Hansen har siden 1994 produceret kød og pålæg igennem virksomheden Hanegal, men ser ingen fremtid for kødproduktion. Derfor opfordrede han forleden Agri Nords økologer til at dyrke protein via ærter og hestebønner, som han selv vil forarbejde i et nyt firma.

Mere arbejde og mere frihed med fordobling

Anders Nøhr har netop færdiggjort sin nye stald, der skal give plads til 21.148 skrabehøns, som kommer til at fordoble ægproduktionen på gården ved Klejtrup.

Foredrag og infomøde om kosttilskud

Mælkeproducent Albert Scherphof, Skive, har i en årrække haft ondt i sine knæ. I dag spiser han kosttilskud og er ikke længere forpint. Sammen med professionsbachelor i sundhed og ernæring, Kirsten Bak Hansen, vil de hjælpe andre med ondt i deres led ved et arrangement den 2. december på Skive Bibliotek.

Vaccinér polte mod transportsyge

Flere svineproducenter med egen opformering bør vaccinere polte mod transportsyge.

Mejeri er specialiseret i hvide oste

Nordex Food driver Nørager Mejeri A/S i Himmerland plus et mejeri i både Østrig og Rumænien. Fælles for dem alle er, at de er specialiseret i hvide oste.

Reka fejrer 40 års jubilæum

Reka overtog lokalerne i Aars for 40 år siden med henblik på at producere minidozere. Det kom de aldrig til, men er i dag en af landets førerende producenter af biomasseanlæg.

Bliver huset som forventet eller er der udfordringer med energi og varme?

Det er i dag et lovkrav, at alle nye huse skal have lavet en energiberegning og et energimærke. Det at få et energimærke behøves ikke være dyrt og ressourcekrævende, du skal blot have foretaget en energiberegning i idéfasen og holde hovedet koldt i forhold til regler og krav, når byggeriet bliver til virkelighed.
Side 1 af 61 (1204 artikler)Prev1234567596061Next