bannerPos

Staldkoncept vækker stor interesse

Ifølge Henrik Villumsen, salgschef hos Kjargaard Byg ved Ikast, vækker et helt nyt staldkoncept til slagtesvin stor interesse.

Tekst og foto: Camilla Bønløkke

Fagjournalist
29-01-2020 12:57
Kjargaard Byg kan se tilbage på NutriFair-messen, hvor interessen for deres helt nye bud på et staldkoncept til slagtesvin, vakte de besøgendes interesse.

Travlheden på standen hos Kjargaard Byg A/S, da de på årets NutriFair i Fredericia præsenterede deres seneste nye staldkoncept »Kjargaard Stalden«, bekræfter kun det midtjyske byggefirma i, at deres seneste bud på en produktionssikker og økonomisk slagtesvinestald rammer plet.

Staldkonceptet er udviklet sammen med Give Elementer, der producerer og leverer de 20 centimeter tykke sandwichelementer, som i kombination med galvaniserede stålspær danner rammen i den fremtidssikrede stald.

God volumen til en god pris

Ifølge Henrik Villumsen, salgschef hos Kjargaard Byg ved Ikast, er der tale om en stald, der opføres med god luft, til en god pris i kendte materialer og produkter.

- Vi vil helst arbejde i kendte og velafprøvede materialer som beton. Så det er ikke et paphus, understreger salgschefen om stalden, der netop på baggrund af materialevalget har en lang holdbarhed med minimal vedligeholdelse.

Ved første øjekast er der umiddelbart tale om en slagtesvinestald, som vi allerede kender den. Det, der imidlertid kan holde prisen pr. stiplads i den budgetvenlige ende, er, at de skræddersyede elementer end ikke skal vie plads til vinduer.

- Stalden opføres med transparente vægventiler, som erstatter et egentligt vindue. Desuden kan den ekstra omkostning til brandventilation spares, så længe man holder sig til sektioner på under 1.000 stipladser, forklarer Henrik Villumsen.

Pakketilbud

Kjargaard Byg tilbyder en samlet pakkeløsning, hvor det skræddersyede projekt sikrer en kort byggetid, som optimerer økonomien under byggeriet.

Til en pris pr. stiplads fra 2.385 kroner opføres et råhus i 20 cm sandwich betonelementer med en væghøjde på 220 cm i en valgfri gul eller grå kostet udvendig overflade. Taget består af B9 MAX eternittagplader, og i loftet kan bygherre vælge mellem troldtekt- eller stålplader.

Gyllesystemet i Ø 315 mm føres til ny fortank, og der anvendes fast beton langs krybben med betonspalter i resten af stien. Inventaret i stalden består af plastplanker og 1” rør, bideventil over krybben, samt diverse spærrelåger. Med i prisen er også overbrusning og iblødsætningsanlæg, samt holdere til rode- og beskæftigelsesmateriale.

- Prisen er beregnet efter vådfodring, idet det er den foderløsning, som de fleste slagtesvineproducenter ønsker, påpeger salgschefen.

Udover ventilation med Ø820 udsugningsskorstene og alarmanlæg, el og VVS – herunder stationær højtryksrenser, radiator i bad og toilet, håndvask og toilet og diverse vandtilslutning, så tæller vådfoderanlægget også med. Herunder blandetank og vanddosering, foderpumpe og stenfælde, kompressor, platform til vask og rengøring samt fire omløb.

- Vi tror på, at vi har ramt det rigtige, lyder det fra Henrik Villumsen efter en messe hvor interessen for staldkonceptet har været stor, og hvor der modsat sidste år har været langt større fokus på slagtesvin.

Gylle skåner kløver mere end handelsgødning

Undersøgelser viser, at man med gylle som en del af kvælstofkilden slider mindre på kløverandelen i marken end med ren handelsgødning.

- Jeg kan ikke se, hvordan nogen skulle kunne tabe på det

Hvis landmændene tør, kan multifunktionel jordfordeling være med til at revolutionere vores måde at drive landbrug på, mener Jørgen Ivar Brus Mikkelsen.

Dansk landbrug forrest – men ikke i mål

Resten af verden kan lære meget af dansk landbrug, fastslog Esben Lunde Larsen på LVK’s årsmøde. Men der er stadig masser at optimere på i et marked, hvor klimafokus og proteinmangel skal gå op.

Faunastriber på flaske

Faunastriberne fylder fem år. Det fejres med en Faunastribe-øl, til de landmænd der får sået Faunastriber i 2020.

Flere og flere EUX-studenter vil være jordbrugsteknologer

Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus har de seneste år syvdoblet antallet af studerende med EUX-baggrund.

Generationsskifte i Servido

Ingelise Hornshøj bliver ny direktør i Servido. Hun danner henover det næste halve år parløb med afgående direktør Inger Jensen.

De bedste kartoffelavlere har styr på omkostningerne

Der er 12.000 kroner i forskel fra de bedste kartoffelavlere, der har 15.000 kroner på bundlinjen, og til de dårligste, der har 3.000 kroner. Forskellen afgøres af, hvor store omkostningerne har været.

Nye lokaler har løftet arbejdsmiljøet

Der er sket noget af en omvæltning for de ansatte i Stadil Smede- & Maskinforretning, hvor de efter flytningen fra Stadil til Ulfborg er gået fra 3.000 kvadratmeter til mere end 5.000 kvadrateter. Det kan særligt mærkes i værkstedet, hvor det ifølge en montør har gjort en stor forskel for arbejdsmiljøet.

MidtWest Farmshow overlever

Efter usikkerhed om dyrskuet i Skive, slår arrangørerne nu fast, at man igen i år er klar med MidtWest Farmshow.

Landbruget skal være bedre til at gribe mulighederne

Selvom dansk landbrug er førende, når det gælder bæredygtig fødevareproduktion, skal man blive endnu bedre til at ramme lige netop det, der optager forbrugerne, konkluderede Jakob Lave på Agri Nord Kongres.
Side 1 af 69 (1367 artikler)Prev1234567676869Next