bannerPos

Drive-in Sofari godt besøgt

Omkring 150 biler lagde vejen forbi Flemming Jørgensens marker. Foto: Økologisk Landsforening

Tekst og foto: Christian Carus

Fagjournalist
28-05-2020 07:12
Omkring 150 biler lagde vejen forbi Kjeldbjerg Økogrise, Skive, der på grund af corona havde lavet det traditionelle Sofari-arrangement om til Drive-in Sofari.

Omkring 150 biler lagde vejen forbi, da Flemming Jørgensen, Kjeldbjerg Økogrise ved Skive, forleden havde inviteret til Drive-in Sofari, nu hvor det oprindeligt planlagte Sofari-arrangement var aflyst på grund af corona.

Ruten gav mulighed for at følge griselivet på nærmeste hold ud gennem bilruden via en rute, som bød på en kilometer langs farefoldene ud til vejen og en cirka ligeså lang sløjfe ind over markerne, som man kunne tage alt efter hvor øm, man var over sin bil.

- Jeg tror, gæsterne i gennemsnit brugte omkring en halv time på at køre ruten igennem, men der var også nogle som holdt i meget lang tid og betragtede smågrisene, fortæller Flemming Jørgensen, der betegner dagen som en succes over al forventning.

- Det fungerede rigtig godt, og jeg fik også kun gode og glade kommentarer fra de folk, jeg snakkede med derude. Så når omstændighederne var, som de var, var det et rigtig godt alternativ til den traditionelle Sofari, siger landmanden, der også kunne se dagen foregå i vejr, der indbød til at blive siddende i bilen.

På grisenes præmissser

Kjeldbjerg Økogris har 200 søer og producerer cirka 5.500 økologiske slagtegrise om året. Efter 15 år med konventionel svineproduktion lagde Flemming Jørgensen i 2017 driften om til økologi. En beslutning, han synes, har været god for både dyr og mennesker.

- Vi nyder at komme i marken hver dag og se, hvordan grisene udlever deres naturlige adfærd – tidligere passede vi grise på vores præmisser, nu passer vi dem på deres. Det vil jeg gerne dele med danskerne, siger Flemming Jørgensen.

De besøgende kunne både se vand- og fodervogne køre rundt på markerne, mens der også blev langet en pose med informationsmateriale om økogrise, opskrifthæfter og en pixibog til børnene ind gennem vinduet.

Traditionel Sofari blev aflyst

Randi Vinfeldt er formand for foreningen FØKS, der står bag Sofari, og hun er ærgerlig over, at det i år ikke var muligt at holde det traditionelle Sofari – som ellers har kørt hvert år siden 2010.

- Men fra cirka 1. september bliver det på de sociale medier muligt at komme helt tæt på de økologiske grise, når FØKS lancerer en ny digital indsats om de økologiske grise. Og så håber vi, at rigtig mange danskere til næste år, når verden forhåbentlig igen er mere normal, kommer til Sofari den sidste søndag i maj, siger Randi Vinfeldt.

0

Nye siloer fordobler høstkapaciteten

Hos Hedegaards afdeling i Vebbestrup fordobler to nye stålsiloer næsten kapaciteten. Siloanlægget ventes køreklart 3. august.

Ingen fund af COVID-19 i 125 minkbesætninger

Fødevarestyrelsen har afsluttet en landsdækkende stikprøve-screening af minkbesætninger for COVID-19 uden at finde sygdommen.

Så starter landboauktionen op igen

Efter en corona-pause er landboauktionen i Kongens Tisted den 10. juli igen klar til at sætte dyr under hammeren – dog med en række forholdsregler.

Succes i græsset

Maskinhandler Indkøbsringen (MI) har netop afsluttet deres KUHN Grass Machines Roadshow. Det var velbesøgt af maskinstationer og bedrifter med interesse i græs. MI anslår der har været mellem 300-400 besøgende på turen gennem Danmark.

Når der er gået penge i spildevandet

Det er de samme mennesker, der giver hinanden lov til at udlede tonsvis af spildevand i de midtjyske vandløb, som sidder for bordenden og prioritere millioner af kroner til vandløb, så de kan opnå god økologisk tilstand. Det hænger ikke sammen, mener formanden for Landboforeningen Midtjylland, Frede Lundgaard Madsen.

Høsten nærmer sig

Høsten er en fantastisk tid, hvor resultatet af årets indsats kan registreres. Det er imidlertid også en meget travl tid, og derfor er det vigtigt at forberede den grundigt.

Store indflytningsdag hos DLG

Forleden var det store indflytningsdag hos DLG-koncernen, hvor 250 medarbejdere rykkede ind i nyt domicil i Fredericia. Når flytningen og sammenlægningen i virksomheden er fuldendt efter sommerferien, vil 350 medarbejdere have deres daglige gang i det nye hovedsæde i Fredericia

S.D. Kjærsgaard idømt bøde

S. D. Kjærsgaard er idømt en bøde på 100.000 kroner for at have bestukket den kommunale topchef i Aarhus Kommune, skriver Aarhus Stiftstidende.

LandboNords generalforsamling blev også digital

Torsdag aften afholdt LandboNord generalforsamling digitalt. Her var budskabet blandt andet, at hverken forretning eller forening har ligget i dvale under COVID-19 nedlukningen af Danmark.

Arealscreening giver det bedste solcelleprojekt

Med en arealscreening kan en kommende solcellevært sikre sig den bedste pris og få mest muligt ud af projektet.
Side 1 af 86 (1705 artikler)Prev1234567848586Next