bannerPos

Beskyt dig imod ASF

Danmark ligger i lavrisikoområdet markeret med grøn på figuren, imens de rødmarkerede lande ligger i højrisikoområder. Lande med sort er højrisikoområder under forhøjet beredskab, opdateret 6. januar 2020.
29-01-2020 12:50
Afrikansk svinepest forekommer i flere EU-lande, men den er aldrig konstateret i Danmark. Alligevel er det vigtigt at tage sine forholdsregler.

Af Helle Helleman, rådgiver, SvineRådgivningen

SVINEPEST Afrikansk Svinepest, ASF er en virussygdom forårsaget af en kompleks DNA-virus. Den er aggressiv med meget stor dødelighed hos svin. Fra grisene smittes, til de viser sygdomstegn, går der oftest 5-10 dage. Grisene har et meget voldsomt sygdomsforløb med ukoordinerede bevægelser og de klumper sig tæt sammen. I berørte stalde vil svinene være påfaldende stille. Søer kan abortere på ethvert tidspunkt i drægtighedsperioden. Nogle svin kaster op og har forstoppelse, mens andre får voldsom og blodig diarre. Der ses rødlige og blålige misfarvninger i huden, især på ben og ører. Svinene kan blive bevidstløse, inden døden indtræffer, hvilket sker en til syv dage efter udviklingen af de kliniske tegn.

- Akut afrikansk svinepest skal også tages i betragtning i tilfælde af mistanke om rødsyge, PRRS, PMWS, PDNS, salmonella, pasteurella eller tarm- eller luftvejssyndromer med feber, der ikke reagerer på antibiotikabehandling.

- Smitten overføres ikke via luften, men gennem kontakt og fødevarer, der indeholder virus. ASF er meget stabil i ekskrementer fra inficerede svin og i svinekroppe, fersk kød og nogle svinekødsprodukter, som opbevares ved kølerumstemperatur. Varmebehandling ved en temperatur over 70 grader i 30 minutter vil ødelægge virus.

- Der findes ingen vaccine til bekæmpelse af denne virus. EU har imidlertid afsat et betydeligt beløb til forskning i vacciner til ASF, men der er endnu ingen succesrig kandidatvaccine.

-I områder inficeret med ASF udføres kontrol af sygdommen gennem slagtning af alle svin og destruktion af kadaver samt grundig rengøring og desinfektion. Der udpeges en inficeret zone, så man kan kontrollere svinenes bevægelse. Og der udføres en epidemiologisk undersøgelse for at spore smittekilder og forhindre mulig spredning af infektion.

Punkter til smittebeskyttelse

Det er nærliggende at have fokus på smittebeskyttelse i besætningen.

Der er mange ting man selv kan forbedre, inden man sætter de store investeringer ind, Det kan være omkring personale og besøgende i besætningen.

- Alle skal overholde Karantæneregler.

- Adgang sker gennem forrum, hvor alle bader på vej ind.

- Der er madordning til de ansatte, så de ikke selv har medbragt mad

- Der er mulighed for at kunne ryge mellem bygninger og ikke på vej, hvor der er transport.

- Ved besøg af håndværkere følger medbragt værktøj samme karantæneregler som personen, hav altid det mest gængse værktøj inde i stalden.

- Mobiltelefoner opbevares i plasticpose under besøget eller udelades.

- De forskellige transporter ind og ud af besætningsområdet og produktionsbygningerne koordineres, så de ikke krydser hinanden uhensigtsmæssigt.

- Risikoen er der, hvor der er indirekte kontakt med bl.a. foder, strøelse, m.v., for eksempel på utilstrækkeligt rengjorte transportvogne eller hvis en udenlandsk lastvognschauffør opholder sig på området og medbringer ASF-inficeret mad til egen forplejning og derefter smider resterne på jorden.

Vigtigt for alle

Smittebeskyttelse i husdyrbruget er generelt meget vigtig og får større og større betydning, uanset antallet af dyr.

-  På TejkVogn.dk kan du tjekke vaske-/desinfektionsstatus på din svinetransportørs vogn. Du kan søge på transportørens navn eller vognens registreringsnummer.

- Hvis der har været afholdt ferie i udlandet, kan man benytte sig af det interaktive værktøj på EU's hjemmeside, som viser hvilken zone medarbejdernes adresse i udlandet befinder sig i.

Gylle skåner kløver mere end handelsgødning

Undersøgelser viser, at man med gylle som en del af kvælstofkilden slider mindre på kløverandelen i marken end med ren handelsgødning.

- Jeg kan ikke se, hvordan nogen skulle kunne tabe på det

Hvis landmændene tør, kan multifunktionel jordfordeling være med til at revolutionere vores måde at drive landbrug på, mener Jørgen Ivar Brus Mikkelsen.

Dansk landbrug forrest – men ikke i mål

Resten af verden kan lære meget af dansk landbrug, fastslog Esben Lunde Larsen på LVK’s årsmøde. Men der er stadig masser at optimere på i et marked, hvor klimafokus og proteinmangel skal gå op.

Faunastriber på flaske

Faunastriberne fylder fem år. Det fejres med en Faunastribe-øl, til de landmænd der får sået Faunastriber i 2020.

Flere og flere EUX-studenter vil være jordbrugsteknologer

Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus har de seneste år syvdoblet antallet af studerende med EUX-baggrund.

Generationsskifte i Servido

Ingelise Hornshøj bliver ny direktør i Servido. Hun danner henover det næste halve år parløb med afgående direktør Inger Jensen.

De bedste kartoffelavlere har styr på omkostningerne

Der er 12.000 kroner i forskel fra de bedste kartoffelavlere, der har 15.000 kroner på bundlinjen, og til de dårligste, der har 3.000 kroner. Forskellen afgøres af, hvor store omkostningerne har været.

Nye lokaler har løftet arbejdsmiljøet

Der er sket noget af en omvæltning for de ansatte i Stadil Smede- & Maskinforretning, hvor de efter flytningen fra Stadil til Ulfborg er gået fra 3.000 kvadratmeter til mere end 5.000 kvadrateter. Det kan særligt mærkes i værkstedet, hvor det ifølge en montør har gjort en stor forskel for arbejdsmiljøet.

MidtWest Farmshow overlever

Efter usikkerhed om dyrskuet i Skive, slår arrangørerne nu fast, at man igen i år er klar med MidtWest Farmshow.

Landbruget skal være bedre til at gribe mulighederne

Selvom dansk landbrug er førende, når det gælder bæredygtig fødevareproduktion, skal man blive endnu bedre til at ramme lige netop det, der optager forbrugerne, konkluderede Jakob Lave på Agri Nord Kongres.
Side 1 af 69 (1367 artikler)Prev1234567676869Next