Milcotec præsenterede på NutriFair en helt ny type klovasker
Der er i den grad fokus på klovsundhed i disse år. I forbindelse med NutriFair-messen i januar, præsenterede virksomheden Milcotec sit seneste skud på stammen inden for ny og innovativ klovvask.
En helt ny klovvasker, hvor koen passerer igennem og klovaskeren spuler klovene. Systemet udskifter selv vandet løbende, hvilket gør, at både første og sidste ko, der ledes igennem klovvaskeren, får optimalt og lige rengjorte klove.
- Det hele er styret af fotoceller og klovvaskeren har stor kapacitet, forklarer Gerth Petersen, Milcotec.
Han tilføjer, at man tilbyder klovvaskesystemet som både et købe-, leje- eller lease-produkt – alt efter hvad kunden måtte ønske. Som leje- eller lease-produkt kan det gøres i omegnen af 2.500 – 4.000 kr./md., altså et niveau, hvor alle kan være med, vurderer man hos Milcotec.
Gert Petersen oplyser, at man har kørt med klovvaske-systemet i Tyskland, hvor klovvaskeren også produceres, i mange år, med yderst positive resultater.