bannerPos

Stor fremgang og god økonomi i øko-roer

De økologiske sukkerroer køres til Nordic Sugars fabrik i Nykøbing Falster, hvor de bliver bearbejdet på under én uge. Landmændene, som dyrker økologiske sukkerroer, kommer fra Fyn, Sjælland, Lolland og Falster. Foto: Martin Stoltenberg, Seges

Tekst og foto: Majbritt Rytter Christensen

Fagjournalist
30-11-2019 14:35
Arealet med økologiske sukkerroer er mere end fordoblet på kun et år, og dette års høst ser ud til at slå de to foregående.

ØKOLOGI For bare ét år siden var det ikke muligt at købe dansk økologisk sukker i butikkerne. Det er nemlig blot tredje år, man har høstet økologiske sukkerroer i Danmark, og alt tyder på, at dette års høst kommer til at slå de foregående to.

- Rent økonomisk kan økologisk sukkerroeproduktion blive en god forretning for dyrkerne, da afregningsprisen er over tre gange så høj som for konventionelle dyrkere, fortæller Casper Laursen, Seges Innovation Økologi, der er en af projektpartnerne i et udviklingsprojekt, der begyndte i 2017 – med det mål at fremme økologisk sukkerproduktion i Danmark.

Nordic Sugar valgte dengang at lave en ny produktionslinje til økologiske sukkerroer, så danskerne fremover kan købe dansk økologisk sukker.

De nyhøstede økologiske sukkerroer bliver efterfølgende bearbejdet hos Nordic Sugar, og sukkeret vil være at finde i butikkerne fra 2020.

Udfordring med ukrudt

- Det er ikke nemt at dyrke økologiske sukkerroer i Danmark, da de er meget følsomme over for ukrudt. Derfor har vi i projektet haft særlig fokus på, hvordan dyrkerne har kunnet bruge nye metoder til at bekæmpe ukrudtet, uddyber Casper Laursen.

I udviklingsprojektet følger man dyrkernes forsøg med robotlugning og hjemmebyggede lugevogne, ligesom der er forsøg med ukrudtsbrænding, strigling, radrensning, placering af organiske gødninger og forskellige roesorter.

- Det ser ud til, at det er lykkedes rigtig godt for mange af dyrkerne, da årets udbytte tegner til at blive rigtig flot, påpeger Casper Laursen.

- Vi vil gerne være med til at skubbe udviklingen således, at nuværende konventionelle sukkerroedyrkere kan omlægge deres produktion til økologisk. Samtidig skal nuværende økologer også kunne dyrke sukkerroer, fortæller Casper Laursen.I de få år, projektet har kørt, er arealet med økologiske sukkerroemarker steget fra 190 hektar i 2018 til 450 hektar i år, og det har været et af målene i projektet. Projektets næste mål er, at der i år 2022 dyrkes 1.500 hektar med økologiske sukkerroer i Danmark.

Økonomi

Dækningsbidrag II pr. hektar viser en pris på 8.200 kroner.

Det kan ifølge udviklingsgruppen hæves til 20.000 kroner pr. hektar, hvis de rette omstændigheder er til stede.

Udbytterne har varieret fra landmand til landmand, men de bedste marker har i 2018 givet 58,7 tons rene roer pr. hektar og et sukkerindhold på gennemsnitligt 16,6 procent.

Det nærmer sig med små skridt konventionelle udbytter, og giver et meget tilfredsstillende dækningsbidrag.

Højværdiafgrøde

- Det efterspørges hos forbrugerne, at danske landmænd satser mere på højværdiafgrøder fremfor bulk. Og vi hører jo også fra landmændene, at de trods det hårde arbejde med at holde ukrudtet nede, glæder sig over afregningsprisen for de økologiske sukkerroer, fastslår Casper Laursen. 

Ifølge deltagerne i udviklingsprojektet er økologiske sukkerroer et godt eksempel på en højværdiafgrøde, der ligger helt i tråd med den stigende efterspørgsel, de danske forbrugere har til lokalt-producerede økologiske fødevarer.

Forsøget har indtil videre vist, at økologiske sukkerroer er en højværdiafgrøde, for de landmænd, som har været opmærksomme og dygtige til at dyrke roerne.

Dyrt at komme i gang

Landmand Nick Ziegler, Hyldagergaard ved Roskilde, har i år haft 40 hektar med økologiske sukkerroer. Han har haft udfordringer de første sæsoner.

- Det er en svær produktionsform, og det har kostet mange penge i opstarten, siden vi begyndte for tre år siden, fortæller han.

- Til forskel fra en almindelig kornmark, skal man være 100 procent over en mark med økologiske sukkerroer, for at de ikke går til.

Nick Ziegler blev nødt til at harve en større del af roerne op i maj, da ukrudtet havde fået overtaget, og så måtte han starte forfra. Trods anstrengelserne forventer han, at der også i fremtiden vil være økologiske sukkerroer på Hyldagergaard.

- Det ser ud til at blive et udmærket udbytte i år, og vi har fået styr på ukrudtsbekæmpelsen med blandt andet lugerobot, blindharvning og selvfølgelig manuelt, hvor vi selv luger mellem roerne.

Hjemmebyggede lugevogne

Også Morten Helsted, Duesminde ved Rødby, der i 2017 omlagde sit landbrug til økologi, har planer om at tage mindst et år mere med de økologiske sukkerroer. Han understreger, at afregningsprisen ikke må blive lavere, end den er i dag.

- Det har været en god oplevelse for os i år med de økologiske sukkerroer. Sidste år havde vi problemer med lus, som var hårde ved roerne, men det har ikke været tilfældet i år.

- Den store udfordring er ukrudtsbekæmpelse, og det har vi efterhånden fundet opskriften på. Det handler om god forberedelse af såbed, maskinel lugning og så håndlugning, hvor vi har 15 personer i gang ad gangen på vores hjemmebyggede lugevogne, forklarer Morten Helsted.Han er indstillet på at lægge ekstra ressourcer i dyrkningen af de økologiske sukkerroer, som er at betragte som en specialafgrøde, så længe der er en økonomisk gevinst, som står mål med det store arbejde, og især risiciene der ligger i den store variation, der kan være i udbyttet fra år til år.

Følg Frilands julekalender

December er fyldt med spænding. Det gælder også hos Friland, der tilbyder interesserede at følge en lærerig julekalender, hvortil der også er tilknyttet en konkurrence.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Nordjyde har skrevet bog om islandske hestenavne

Måske er den perfekte julegave til læsehesten og hesteelskeren en netop udkommet bog om Islandske hestenavne. Bogen bærer titlen »Navnebogen Islandske heste Fra Álfadís til Steinálfur« og er skrevet af nordjyske Lise Hvarregaard.

Ny bog om dyrevelfærd

En række danske forskere bidrager til ny Seges-bog om dyrevelfærd og etik.

Landmænd bør høste majs tidligere næste år

Analyser fra årets majshøst viser, at flere kvægbønder bør turde at tage chancen og høste deres majsplanter tidligere, mener kvægchef hos Vestjysk Landboforening.

Sådan forbereder du dig på svinepest

Det er vigtigt at have lagt en plan for, hvordan man skal handle den dag, svinepesten måske rammer Danmark eller et af nabolandene.

MidtWest Farmshow mangler frivillige for at overleve

Siden 2006 har der hver sommer været MidtWest Farmshow i Skive, men det lokale skue er truet på sin eksistens fordi der blandt andet mangler frivillige for at skuet fortsat kan overleve.

- Landmænd glemmer sig selv

Mette Neist er socialkonsulent ved LandboNord. Hun oplever alt for mange landmænd havde fuldstændig tjek på forsikringerne på maskiner og bygninger, men hvad der sker med dem selv, hvis de får en arbejdsskade, eller hvad der sker med bedriften og de efterladte, hvis de dør, det kommer i anden række.
Side 1 af 62 (1240 artikler)Prev1234567606162Next