bannerPos

Åbent spildevands-brev til kommunerne

Formanden for Djursland Landboforening, Hans Gæmelke, har været på besøg ved en af foreningens medlemmer, som har problemer med overløb af spildevand. Foto: Djursland Landboforening.
20-07-2020 07:27

Formanden for Djursland Landboforening har sendt et åbent brev til Nord- og Syddjurs Kommune. Håbet er, at de har styr på deres spildevand.

Landbruget har i flere år forsøgt at lade offentligheden forstå, at der er et behov om viden om overløb og spildevand fra kommunale rensningsanlæg. Emnet blev først rigtig interessant efter den planlagte udledning i Øresund blev annonceret. Hele debatten har fået Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening, på barrikaderne, og han har netop sendt et åbent brev til Nord- og Syddjurs Kommune.

- Jeg håber virkelig, at kommunerne har styr på forholdene omkring spildevandsudledningerne, så vi ikke får samme tilstande, som der hersker i Øresund, lyder det fra Hans Gæmelke.

I det åbne brev forklarer formanden, at landbruget i rigtig mange år har arbejdet med at nedbringe erhvervets belastning af vandmiljøet fra husdyrproduktionen, og landmændene har måtte acceptere stramme krav og dyre investeringer i eksempelvis opbevaringsanlæg. Han finder det yderst beskæmmende og bekymrende, at han under den verserende debat er blevet bekendt med, at det offentlige udleder urenset spildevand samtidig med landbrugets bestræbelser på at beskytte det selvsamme vandmiljø.

- Så bliver man som landmand godt knotten. Lige nu hører vi, at forureningen ved overløbene er med til at skabe iltsvind i de danske farvande. Jeg er træt af, at landbruget endnu engang får skylden, når det i virkeligheden er kommunens rensningsanlæg, der ikke er rustet til de store mængder vand.  Hvis en kommune træder forkert på miljøområdet, så kan alt redes ud, mens landmanden skal have styr på husspildevand og afkræves gødnings- og pesticidregnskaber, og hvis vi laver den mindste fejl, så risikerer vi en bøde, påpeger Hans Gæmelke.

 En lort er en lort

En af de landmænd, som har problemer med overløb, er Bent Reiffenstein fra Hjortshøj. Han hører ganske vidst under Aarhus Kommune, men har som medlem af Djursland Landboforening haft besøg af Hans Gæmelke til en snak om, hvordan han har oplevet hele situationen med overløb på hans ejendom.

Sagen starter i 2012, hvor Bent Reiffenstein observerer en masse snavs omkring et dæksel efter et kraftigt regnvejr. Han får derfor lavet en analyserapport af det kloakvand, der løber over, som viser flere miljøfremmede stoffer.

Han ringer efterfølgende til kommunen og forklarer problemet. De sender en slamsuger ud, da de mener, at kloakken måske er tilstoppet.

Det hjælper ikke og Bent Reiffenstein henvender sig flere gange til kommunen, men han får indtrykket af, at de ikke helt forstår, eller vil forstå, hvad han siger.

Efter et massivt uvejr, hvor det meste af Lystrup kommer under vand, ringer Bent Reiffenstein til Miljøvagten. Der er nu så meget overløb, at spildevandet har spredt sig over et større område. Miljøvagten forsikrer Bent Reiffenstein om, at det skal han ikke bekymre sig om, da det sker flere steder, når der er oversvømmelser, og at de store mængder vand vil udvande spildevandet.

- Jeg sagde til ham, at hvis jeg nu havde ringet til ham om overløb på min gyllebeholder, så var de kommet med det helt store beredskab. Og det var selvom det kun var en smule, som meget vel også vil give forsvindende lidt forurening i de store vandmasser. Jeg mener bare, at en lort er en lort uanset hvor den kommer fra.

Konsekvenser for landmanden

Efterfølgende kom kommunen og boltede dækslet fast, men det flyttede bare problemet videre til næste dæksel. For godt fem år siden separerede kommunen kloakken et par gader i den nærliggende by. Siden da har Bent Reiffenstein ikke observerede så kraftige overløb, men de er der stadig.

Bent Reiffenstein forklarer, at problematikken med overløb også har konsekvenser for landmanden, som får sine marker oversvømmet med uønsket gødning, der gør afgrøderne ubrugelige og forurener jorden.

- Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor der er regler, hvis de ikke skal overholdes af alle. Jeg føler landbruget skal betaler prisen for at det offentlige kan udlede urenset spildevand.

teba

0

Trådløs forbindelse og gradueret tildeling

Väderstads Spirit såmaskiner fås i år med trådløs Isobus-opkobling.

Ansøgning om byggetilladelse foregår i 3 trin

Myndighedsbehandling i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse og ansøgning om nedrivningstilladelse er ikke klaret med byggetilladelsen alene. Det er meget vigtigt at have overblik over alle 3 trin inden man går i gang, så man ikke kommer i problemer ved afslutningen af byggeriet.

Gennemgå staldanlægget inden køb

I forbindelse med køb af ejendom er der mange ting, der skal følges op på og kontrolleres, inden den endelige underskrift kan sættes. Som byggerådgiver har man fokus på bygningerne, men også på det potentiale og de muligheder der kan være på ejendommen. Derfor anbefaler Velas en bygningsgennemgang og en potentialevurdering

Markdemoer i en corona-tid

Livestreaming, videomøder, rundvisning og selvstudier er nogle af de metoder, Sagro har grebet fat i, for stadig at kunne dele ud af deres viden fra demonstrationsarealerne i marken.

Med kærlig hilsen – din landmand

Blomstermarker ved Holstebro og Struer er til fri plukning.

Skadedyrsbekæmpere er flyttet ind hos landmand på Mols

Før sked de ned ad væggen og gylpede på gulvet, nu har to redekasser gjort tårnfalkene hos Jørn Ivar Mikkelsen til økologiske skadedyrsbekæmpere uden gener.

Mobilt anlæg fremstiller såsæd til enkornssåning

Gl. Buurholt har udvidet flåden og kan nu også tilbyde et mobilt anlæg, som kan sortere såsæd til enkornssåning. Det vil sige en kernestørrelse på mellem kernestørrelse på imellem 2,5 og 3,3 millimeter.

Dansk mælkeproducent oplever akut mangel på arbejdskraft i New Zealand

Landbruget i New Zealand mangler lige nu 5.000 medarbejdere. De er på grund af corona strandet i deres hjemland, da de tog hjem på ferie inden virussen brød ud. Danske Lone Sørensen fortæller her om situationen for mælkeproducenterne.

Fra robothader til robotelsker

Selv kaldte han sig verdens største robot-hader for bare et år siden. Lars Donskov Hansen, selvstændig mælkeproducent i Vendsyssel, og i dag indehaver af to elskede malkerobotter.

Køerne æder det friske græs før alt andet

Køerne elsker det friske græs på foderbordet i Østhimmerland ved Lars Sommer. Et foderkoncept, som gerne skal give en lavere fremstillingspris og måske et hak opad på ydelsen.
Side 1 af 88 (1758 artikler)Prev1234567868788Next