bannerPos

Muligheder i soldyrkning

Der er flere muligheder, hvis man overvejer solceller, mener Bent K. Christensen, driftsøkonom ved LandboLimfjord.

Tekst og foto: Christian Carus

Fagjournalist
06-07-2018 08:43
Der er mange muligheder og mange overvejelser at tage højde for, hvis man vil dyrke solenergi på marken.

I disse dage er der rig mulighed for at dyrke solen i vandret stilling med en drink i hånden. Når driftsøkonom Bent K. Christensen fra Landbo Limfjord taler om soldyrkning, er det dog med et andet mål en brun hud og afslapning for øje. 
- Solceller på taget er velkendte. Solceller på marken er en ny »afgrøde« herhjemme. Inden længe vokser den måske i vores baghave som langs motorvejen lige syd for grænsen, siger han. 
Bent K. Christensen fortæller, at lodsejeren står med flere muligheder, når jorden er velegnet til solceller. Salg eller bortforpagtning er en overvejelse. Et samarbejde med andre om udvikling af en solcellepark er en anden retning. Endelig er der gør-det-selv modellen, hvor lodsejeren står for hele projektet; både i forhold til gevinst, risiko og udvikling.
- Hvad der er bedst? Det afhænger af situationen og interessen, siger driftsøkonomen.
- Salg eller bortforpagtning giver indtægter uden en masse ekstra arbejde. Det er attraktivt, og der er samtidig andre, som får en bid af kagen, lyder et af forslagene.

En andel som betaling

En anden model er at betale med et stykke solcellepark for det arbejde, som et udviklingsfirma laver. 
- Så får du principielt kun en regning, hvis projektet bliver til noget. I praksis betaler du som lodsejer for kommunens arbejde med lokalplanen. Så ud over at skyde jord ind i projektet, skal du undervejs også have nogle penge op af lommen, hvis det er denne model.

Gør det selv

Udvikling af en solcellepark kræver mange timers arbejde og nogle investeringer, påpeger Bent K. Christensen.
- Men det er et rigtigt spændende forløb med mange nye kontakter. Projektrisikoen ligger alene hos udvikleren, men det gør hele gevinsten også, når alle planerne er blevet gjort til virkelighed, siger han.
En solcellepark kræver et areal på mindst 15 hektar. Arealet kan sagtens være ejet af flere lodsejere.
- Engjord kan være en overvejelse, for det er sjældent den bedste dyrkningsjord i et moderne landbrug. Det er en klar fordel med gode forbindelser i form af eksisterende elkabler til at flytte strømmen væk igennem. Kig efter en ældre vindmølle eller et større transformerskab, lyder rådet fra økonomen.

Højere ejendomsskat

En ting, man skal have med i overvejelser er, at man med solceller på jorden kan få udsigt til en betragtelig stigning i ejendomsskatten, fordi jorden skifter status i skattesystemet, forklarer Bent K. Christensen, der også råder til en snak med en rådgiver, før man kaster sig ud i de store solcelleplaner.
- For de fleste er solceller et nyt forretningsområde, og med nyt følger der ofte udfordringer. Det kan være en ide at alliere sig med øjne, som tidligere har set nogle af faldgruberne i de mange aftaler. For selv om du dyrker solen, så er det sandsynligvis med et mål om at få råd til at købe en parasol at nyde de kølige drinks under, siger han.
 

0

Ny hjulgraver gør populær Hydrema-serie komplet

Hurtighed fra MX16 kombineres med kraft fra MX18 i markedets mest kompakte 17 tons maskine – Hydrema MX17.

Nordjyske landmænd rykker ind i sommerland

Et samlet nordjysk landbrug har i uge 42 arrangeret en aktiv landbrugsudstilling i Fårup Sommerland.

Charolais-passion startede med tom hestestald

I 1996 købte hendes forældre to charolais-køer. Siden har dyrskuer været en fast del af Pia Christensen og resten af familiens kalender. Charolaiserne havde også en klov med i spillet, da hun besluttede sig for at blive landmand.

- Det vil jeg gøre fremover

Grubbesåningen ser indtil videre ud til at være en stor succes hos den midtjyske planteavler Torben Kuhr, Gjern. - Det sparer tid, det løsner jorden, og så forventer jeg, at udbyttet stiger, lyder det.

Klovbeskæringskursus på levende ben

BoviCura, som vi tidligere har kendt som Dyrlægerne Himmerland Kvæg, tilbyder i oktober to klovkurser – et for nybegyndere og et for øvede.

DM i pløjning bliver uden tilskuere

Styregruppen bag LandboUngdoms DM i pløjning ved Aarhus har besluttet, at der ikke bliver adgang for tilskuere, når Danmarks bedste konkurrence-pløjere skal kåres den 10. oktober.

Fuld fart på entreprenørmaskinerne

Der er travlt hos Nicolaisen & Larsen A/S, som blandt andet har haft forhandlingen af JCB siden 1975.

At arrangere et DM i en corona-tid

Da LandboUngdom Region Århus for to år siden sagde ja til at stå i spidsen for DM i pløjning, var der ingen, der havde hørt ordet »corona«. Det har i den grad været et år, hvor styregruppen bag har måttet ændre planer i takt med myndighedernes udmeldinger. Nu gør gruppen alt for, at det skal blive et godt stævne for pløjerne.

11 eksperter i klima og bæredygtighed

11 medarbejdere i Agri Nord kan nu kalde sig RISE-konsulenter og er klar til at varetage fremtidens rådgivning i klima og bæredygtighed.

Semler Agro har fået en god start i Himmerland

I sommers rykkede Semler Agros afdeling i Mejlby teltpælene op og flyttede fire kilometer væk til en mere moderne og effektiv lokation ved motorvejskrydset i Himmerland. Manden i spidsen for Himmerland er 37-årige Jacob Bach, der også er afdelingsleder i Semler Agro i Trige.
Side 1 af 94 (1876 artikler)Prev1234567929394Next