bannerPos

Tid at søge om tilskud til ny skovrejsning

Skovplantning bidrager til CO2 binding med 5-10 ton C02 pr. hektar, pointerer Søren Paludan.

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
12-08-2019 07:57
Ny ansøgningsfrist for tilskud til skovrejsning er 20. september.

Bekendtgørelsen om tilskud til skovrejsning er nu underskrevet af den nye fødevareminister. 

Fristen for ansøgning er 20. september. Da der er sat 35 millioner kroner af til ordningen i 2019 og kun 5 millioner kroner i 2020 kan det være en god ide at søge nu. Der er to år til at gennemføre projektet. Tilskud til løvskov og skovbryn er 32.000 kroner pr. hektar. 
· Minimum 2,0 hektar landbrugsareal skal tilplantes 
· Der kan nu opnås tilskud til plantning af nåletræ. 
· Arealtilskud kan bibeholdes 

Der er en række delvand-oplande hvor afvandingen sker direkte til havet hvor der i skrivende stund ikke kan opnås tilskud. I 2021 kommer en ny ordning. Den nuværende ordning er alene baseret på at reducere kvælstofudvaskning. 

I en ny ordning fra 2021 kan det forventes, at andre aspekter som CO2-binding og grundvandsbeskyttelse også vil indgå. Selv om skov står højt på den politiske dagsorden, skal man ikke forventes højere tilskud. Kravene i nuværende ordning er både fordelagtige og lempelige. 

Lystskov ved gården 
Ofte kan et lille skovstykke på 5.000 -10.000 kvadratmeter i tilknytning til gården have meget stor værdi. Rigtig designet kan man få meget ud af 0,5 hektar. 

Det kan have stor værdi for den daglige glæde, og samtidig kan et stykke skov fungere som en god jagtmæssig remise og endelig har det også ofte betydning for gårdens værdi. Derfor skal man ikke altid tænke i tilskud, hvor kravet også er at der plantes minimum 2,0 hektar. 

Klimatilpasning og CO2 binding 
Gran har en omdriftstid på 50 år, bøg cirka 100 år og eg cirka 150 år. Hvordan er klimaet om 50-150 år? Alt tyder på et varmere klima og mere ustabilt klima. Temperaturstigninger på to grader eller mere, flere storme, flere våde og flere tørre perioder. 

De træarter der vælges, skal derfor både være robuste og have gode tilpasningsevner. Generelt er løvtræerne bedre rustet end nåletræerne. Nåletræerne rødgran og sitkagran har begge overfladiske rodsystemer. De er derfor udsatte ved tørke og vælter let i storm.

Douglasgran har dybe rødder og står derfor bedre fast og kan også hente vandet fra dybere lag. Et fald i sommer-nedbøren på bare ti procent vil svække de fleste træarter. Svækkede træer angribes lettere af skadevoldere som barkbiller. Rødgran og sitka er særligt udsatte. 

Brug forskellige arter
Det gode råd ved skovrejsning er at skabe en spændende og varieret skov. Brug forskellige træarter, og altid med indblanding. Sørg for forskellige strukturer og farver og brug både løv og nåletræer. 

Det er godt for variation og dyreliv. En ny art, jeg selv bruger i mange projekter, er ægte kastanje (spisekastanje). Den gror hurtigt, har flotte farver og med de lidt højere temperaturer kan man nu høste egne kastanjer i skoven 

Èn hektar skov lagrer 5 - 20 ton CO2 om året. Som jordbruger har man dermed mulighed for at bidrage til at begrænse klimaeffekten. Et stykke lystskov på blot 5.000 kvadratmeter, svarer til en firepersoner families årlige CO2 forbrug. 

Til slut kan nævnes at jeg gennem de sidste 25 år har plantet 700 - 800 hektar skov, og jeg har aldrig oplevet nogen fortryde deres valg. En af mine kunder, Claus Bay, plantede jeg to hektar skov for i 1999. Nu 21 år senere i 2020 skal jeg plante tre hektar skov for ham på hans nye ejendom på Fyn. 

Claus Bay driver en stor gård, er økonomisk meget bevidst, og han er ikke i tvivl. 

-  De penge jeg brugte på at plante skov i 1999, er de bedste penge jeg nogensinde har brugt, derfor skal jeg selvfølgelig også have skov på min nye ejendom. Skov er en investering for livet, siger Claus Bay.
 

Per blev papirfri og slap for flere timer på kontoret

Mælkeproducent Per Pedersen fra Ørum Djurs er blevet papirfri. Han startede for to år siden med at bruge regnskabsprogrammet Summax, og det har givet ham væsentligt kortere tid på kontoret.

Regulativet for Gudenåen er ikke overholdt

Et advokatfirma dokumenterer, at vandføringsevnen i Gudenåen er forringet fra 1997 til 2011. Det betyder, at kommunerne ikke har overholdt regulativet for Gudenåen, lyder det i en rapport, som Danske Vandløb netop har indsendt til de fire berørte kommuner.

Vestjyllands Andel flytter hovedkontor

Vestjyllands Andel flytter i starten af næste år hovedkontor fra den nuværende placering i Ringkøbing til Industrivej Nord 9B i Birk Centerpark i Herning.

ATV’ere vinder frem som landbrugsredskaber

De små køretøjer kan ofte med fordel bruges i driften i stedet for traktoren.

Vejret sætter en stopper for planlagte jordprøver

På Djursland er kun lidt over halvdelen af de planlagte jordprøver blevet udtaget. De store mængder vand gør det umuligt at køre på arealer med lerjord.

Lodsejere kan forebygge naboklager over solceller

Ved at tænke naboerne ind i et solcelle-projekt kan lodsejere forebygge klager, som kan bremse projektet. Det vurderer miljørådgiver i Agri Nord, Carsten Aarup.

25 år med læssemaskiner

Som en af de første fik Finn Aagesen øjnene op for alle kvaliteterne ved en minilæsser som hjælp til arbejdet i stalden, og nu er det 25 år siden, han og virksomheden Farsø Maskinhandel A/S fik forhandlingen af Schäffer læssemaskiner.

ATV’er og scootere til landbruget i 25 år

Mens ATV’er og højtryksrensere er en gængs vare til Østervrå Motor- og Cykelcenters landbrugskunder, investerer flere landmænd også i scootere til medarbejderne.

Nærhed frem for servicebiler

Forleden holdt Vinderup Maskiner åbningsreception i sine nybyggede lokaler på Mors. Et byggeri, der altid har været førsteprioritet for direktør Jan Pedersen, der ikke ser servicebiler som et alternativ til permanent tilstedeværelse på limfjordsøen.
Side 1 af 64 (1262 artikler)Prev1234567626364Next