bannerPos

Region Midtjylland melder sig ind i Landdistrikternes Fællesråd

Det kan få stor betydning for Landdistrikternes Fællesråd, at Region Midtjylland har meldt sig ind, mener sammenslutningens formand Steffen Damsgaard. Foto: Lasse Ege Pedersen

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
15-01-2020 14:44
Som den første region har Region Midtjylland pr. 1. januar besluttet at melde sig i Landdistrikternes Fællesråd.

Landdistrikternes Fællesråd har fået sin første region i medlemsskaren. Den 1. januar 2020 har Region Midtjylland nemlig besluttet at blive medlem af fællesrådet.

- Regionsrådet har vedtaget en ambitiøs regional udviklingsstrategi, der fokuserer på muligheden for at leve et godt liv i hele regionen. Det gælder både i de større byer og i landdistrikterne, hvor regionen har en række muligheder for at understøtte bæredygtig udvikling. Det ønsker vi at gøre sammen med de mange aktører, der allerede er i gang, siger formand for Region Midtjyllands Udvalg for Regional Udvikling, Jørgen Nørby (V).

Det glæder formanden for Landdistrikternes Fællesråd, at den første region nu har meldt sig ind i fællesrådet.

- Hver gang vi får et nyt medlem, manifesterer Landdistrikternes Fællesråd sin position som den centrale og overordnede aktør, der kæmper for at sikre et land i bedre balance. For første gang har en region meldt sig ind under fanerne, og det er jeg rigtig glad for og stolt over, siger Steffen Damsgaard.

Region Midtjylland er den næststørste region i Danmark og repræsenterer næsten 1,3 millioner danskere. Hovedopgaven er at styre størstedelen af sundhedsvæsenet, men også området regional udvikling, herunder landdistriktsudvikling, uddannelse, kollektiv trafik, råstofindvinding og meget andet indgår i regionernes opgaver.

- Regionernes opgaveportefølge indeholder mange af de allermest centrale områder i Landdistrikternes Fællesråds arbejde. Samarbejdet omkring dem og vore mange fælles mål bliver styrket og knyttet tættere sammen med regionens medlemskab. Dels hvad angår lige adgang til sundhed, men i særlig grad også den helt overordnede regionale udvikling. Derfor er det en meget stor styrke for vores organisationen at få et regionalt medlem med i arbejdet for at skabe bedre rammevilkår i de danske landdistrikter, udtaler formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Som Danmarks overordnede landdistriktsorganisation indsamler, deler og kommunikerer Landdistrikternes Fællesråd viden og erfaringer til gavn for landdistrikter og yderområder. Derudover afholder rådet løbende arrangementer, møder og netværksaktiviteter for vores medlemmer.

0

Velkommen til Hest & Rytter-messen

Der bliver budt på masser af spændende oplevelser og events, når messen Hest & Rytter slår dørene op i dagene den 5. – 8. marts i Herning.

Nærhed vigtig for nordjysk Valtra-forhandler

Selvom man godt kunne servicere Vendsyssel fra Hobro, er Agrotek på udsigt efter lokaler, der snarest muligt kan huse en fuld maskinhandel på toppen af Jylland.

Udskyd skatten på ubestemt tid

Særligt for svineproducenter kan der være en skattemæssig gevinst i at omdanne sin virksomhed til et ApS eller A/S. Netop nu kan omdannelsen klares skattefrit, fortæller Velas-skatteekspert.

Større kapacitet på kartoffeloptager

Grimme Varitron selvkørende kartoffelmaskiner fås nu med 435 og 460 hk 6-cylindret Mercedes-Benz motor.

Medlemsfremgang i de lokale LandboUngdom afdelinger

På landsplan oplevede LandboUngdom medlemsfremgang i 2019. En fremgang som er kommet på baggrund af et stort stykke arbejde i de lokale afdelinger.

Pæne køer og høj ydelse hænger sammen

Engang var der forskel på en produktionsko og en dyrskueko. Sådan er det ikke længere hos landets højstydende holsteinbesætning, Anderstrup Holstein. Her skal hver eneste ko kunne tjene penge for at have en berettigelse i stalden.

Energifyldt og engageret kvægelev vinder pris

På Kvægkongres 2020 i Herning blev den nye pris, Årets elev i kvægproduktion, uddelt. Vinderen blev den engagerede, ambitiøse og nysgerrige kvægelev, Laura Meier Lassen fra Nordjyllands Landbrugsskole.

Fejl i annonce i LandbrugNord

Det er med beklagelse at LandbrugNord har indrykket en forkert annonce vedrørende åbent-hus-arrangement hos J. Hundahl A/S. J. Hundahl holder åbent hus i næste uge fredag den 28. februar fra klokken 13.00 til 21.00 samt lørdag den 29. februar fra kl. 10.00 til 15.00. LandbrugNord beklager fejlen.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Mykotoksiner kræver detektivarbejde

Det kan være svært at fastslå, om mykotoksiner er grunden til, at køerne hænger i bremsen. Seks punkter kan dog være med til at stille diagnosen.
Side 1 af 69 (1375 artikler)Prev1234567676869Next