bannerPos

Landbrug og natur vil følges ad – det meste ad vejen

Maria Reumert Gjerding lagde op til samarbejde med landbruget frem for skyttegravskrig.

Christian Carus

Journalist
04-10-2018 09:59
De blev ikke enige om det hele, men efter kaffe, rundstykker, diskussion og dialog hos en konventionel svineavler i Holstebro, er både Danmarks Naturfredningsforening og landbruget klar til at opfordre kollegerne i Europa til samarbejde frem for skyttegravskrige mellem landbrug og naturorganisationer.

Det var dialogen og samarbejdet, der var i højsædet fremfor skyttegravskrig og modsætninger, da svineproducent Ejnar Thomsen forleden slog dørene op for et såkaldt kaffebordsmøde med præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Gjerding Reumert, på hans gård i Sir lidt uden for Holstebro.
Familielandbruget Vest-Jylland havde taget initiativet til mødet, og omkring 30 personer var mødt op til kaffe, rundstykker og en snak om natur og landbrug.
At mødet fandt sted hos lige netop en konventionel svinelandmand var ikke nogen tilfældighed, fortalte formanden for Familielandbruget Vest-Jylland Lone Andersen til LandbrugNord inden mødet.
- Det kunne måske virke oplagt at holde det hjemme på min økologiske gård, men vi håber at det kan være med til at aflive nogle myter at holde det her hos en konventionel svineproducent, sagde hun, inden Ejnar Thomsen tilføjede:
- For folk uden for landbruget er jeg jo nok en af de helt slemme drenge, der ligger i bunden af imageskalaen. Men jeg var ikke i tvivl om, at jeg gerne ville holde det her møde, da jeg blev spurgt. Jeg synes, dialog er vigtigt, så det her er kun en lille ting at gøre. På den her måde kan begge lejre måske gøre lidt op med de fjendebilleder man har af modparten. Det hjælper altid at kunne sætte sig ned og stille og roligt kigge hinanden i øjnene. Og hvis det kan rykke bare en lille smule, er det det hele værd. Det kunne jo også være, at jeg selv blev klogere, lød det, inden han gik ind i stuen for at byde de fremmødte velkommen. En flok, der bestod af både landmænd, medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening og folk, der var begge dele.

Fælles interesser

DN-præsidenten lagde da heller ikke skjul på, at hun var kommet til Holstebro i jagten på mere samarbejde med landbruget.
- Mængden af fælles interesser mellem landbruget og Danmarks Naturfredningsforening er kolossal, og vi er i stand til samarbejde på lokalt plan om konkrete projekter, sagde hun.
- Og vi er altså stærke sammen. For eksempel, da vi satte os sammen (DN og L&F, red.) og blev enige om vores ønsker til fremtidens regulering af vandløb, og kom med en samlet indstilling, som fik Jakob Ellemann til at sige »hvis I to kan blive enige om noget, så er det meget svært for mig at sige nej«. Med vådområderne har vi fundet frem til en løsning, der gavner begge parter. Vi får mere natur, og landmændene bliver bedre beskyttet mod oversvømmede marker.
- Men selvfølgelig er der også områder, hvor vi har helt legitime interessemodsætninger. I de situationer er det bare vigtigt, at vi aldrig falder i en grøft, hvor vi begynder at tale grimt og dæmonisere hinanden. Det er vigtigt, at vi anerkender vores forskellige tilgange og samarbejder om de områder, hvor vi kan sammen, sagde præsidenten.

Erstatningsnatur

Et af de områder, hvor Ejnar Thomsen havde håbet på lidt mere samarbejdsvillighed var i forhold til spørgsmålet om erstatningsnatur.
Med udgangspunkt i et vandhul nær fødegården, som hans far godt nok havde dækket til for mange år siden, gav dagens vært sit bud på, hvordan natur og landbrug måske kunne gå bedre hånd i hånd.
- I dag er jeg glad for, at vandhullet i sin tid blev fjernet, for i forhold til de udvidelser af produktionen, vi har gennemgået i årenes løb, var det uden tvivl kommet i vejen. Jeg ville dog ønske, at vi kunne blive enige om, at det godt kunne lade sig gøre at udvide produktionen i nærheden af sådan et vandhul, hvis man forpligtede sig til at lave en lignende biotop et andet sted. Hvis det var en mulighed, kunne det jo være, at jeg ville grave den gamle sø op igen. På den måde ville man få endnu mere natur, sagde han.
Også Lone Andersen havde indspark i forhold til mulighederne for erstatningsnatur.
- Det er et kæmpe problem, at man kan have et lille naturareal, som spænder ben for driften af det store kulturareal, der alligevel er presset inde imellem, og man ikke har muligheden for at afregistrere det og i stedet lave et større naturområde et andet sted. Formentlig i forbindelse med eksisterende natur, så vi får endnu større sammenhængende naturarealer, lød det fra formanden.

Kan ikke vente årtier

Maria Reumert Gjerding er dog ikke den store fan af at flytte rundt på naturområderne.
- En ny rapport fra Aarhus Universitet har gjort mig mere kritisk i forhold til det med at flytte rundt på naturen. Det viser sig desværre, at det tager årtier, før erstatningsnaturen når et tilsvarende niveau til den natur, den skal erstatte. Det er et stort problem, konstaterede hun.
- Men jeg har det også sådan, at jeg ikke vil være dogmatisk i forhold til rigide regler. For sandheden er, at listen over tossede regler, der ikke gavner naturen, er lang, og jeg vil meget gerne se på konkrete sager, hvor det måske vil give mening. For intelligent jordfordeling er bestemt noget, jeg går ind for.

EU-kolleger skal lære af Danmark

Erstatningsnatur var blot et af mange emner, der blev vendt i løbet af de to timer. Og selvom man ikke blev enige om alt, mente både Lone Andersen og Maria Reumert Gjerding, at man ved kaffebordet i Sir endnu engang har vist, at samarbejdet mellem landbrug og naturorganisationer i Danmark er meget længere fremme end længere nede i EU.
- Jeg har i hvert fald tænkt mig at tage det med til Bruxelles og fortælle, hvordan dialogen kan være. for jeg har en fornemmelse af, at naturorganisationer og landbrug slet ikke taler sammen. Jeg håber også, at du vil videre til dine venner i EU og fortælle om vores gode eksempel, sagde Lone Andersen, der fik et klart ja fra DN-præsidenten.
- Det vil jeg meget gerne, og jo flere ting, vi formår at løse sammen, jo flere konkrete eksempler har vi til at vise vejen for de andre. Hvis vi kan sige: »se, hvad vi har opnået«, er jeg sikker på, at andre med tiden vil følge trop, lød spådommen fra Maria Reumert Gjerding.
Også Ejnar Thomsen var tilfreds med dagens dialog.
- Det er jo en lang proces og vi har stadig meget at snakke om, men jeg synes, vi fik sået nogle frø, og vigtigst af alt: vi har en dialog. Det er først, når man ikke snakker sammen, man er sikker på, at der i hvert fald ikke kommer til at ske noget, konstaterede han.
 

Lille minus hos Overgaard Gods A/S

Sidste års lave svinepriser og den langvarige og hårde tørke førte sidste år til et lille underskud hos Overgaard Gods A/S. Selskabet kom dog ud af 2018 med en markant styrket egenkapital, og der forventes et mærkbart bedre resultat for 2019.

Sammenhold på Gl. Estrup

Stutteri Stillebækken har fremvist deres ponyer i både ind- og udland med et hav af resultater til følge. Alligevel mener de, at der er noget helt specielt og unikt ved Landbrugsmessen Gl. Estrup.

Nordjyske landmænd har vist de vil naturen og miljøet

Ansøgningsrunden for minivådområder 2019 er nu overstået, og her har landmændene i det nordjyske igen vist, at de tager de miljøudfordringer, landbruget står overfor, seriøst.

Familien samles på dyrskuepladsen

For familien Bach er Fjerritslev Dyrskue en fast tradition, hvor både børn og børnebørn er med til at trække dyrene rundt i ringen. Den tradition har Jonna Bach tænkt sig at holde fast i, mens traditionen for en Bach på skuets formandspost snart er fortid.

God opbakning fra dyreudstillerne

Med i alt 145 tilmeldte dyr glæder formand Jonna Bach sig over en fortsat stigende opbakning til Fjerritslev Dyrskue.

80 køer, robot og automatisk fodring

Per Kjeld Rasmussen, Randers, har 80 køer på ejendommen Raunlund i Floes. For år tilbage kom han altid med holsteinkøer, i år har han tilmeldt ni jerseykøer, en kvie og en kalv.

Opfordrer landmænd til at deltage i Naturmødet

Landbruget er en stor del af naturen, og derfor er det vigtigt, at landmændene deltager aktivt på Naturmødet i Hirtshals den 23.-25. maj, lyder det fra Agri Nord.

Fra byliv i Århus til kødkvægsavl på Djursland

Trine Sørensen og Michael Laursen er begge født i Århus. I dag har de en angusbesætning i Ø. Alling på Djursland og drømmer om at kunne sælge endnu flere avlsdyr.

Læsser med vokseværk

Stemas A/S glæder sig til at vise den hidtil største Weidemann-læsser frem på Landbrugsmessen Gl. Estrup.

Hun er bindeleddet mellem byen, bonden og Borgen

Malene Bach Sevelsted driver Farmvisit i Hem ved Skive. En besøgsgård, hvor børn, unge og ældre kan se, føle og lugte et hav af bondegårdsdyr og høre om livet på landet.
Side 1 af 43 (857 artikler)Prev1234567414243Next