bannerPos

Morten Østergaard:: - Flere efterafgrøder var det mindst ringe

Morten Østergaard forsvarede fremrykningen af flere målrettede efterafgrøder, som han ser som det mindst ringe i landbrugets kamp mod kvælstofudledning.

Tekst og foto: John Ankersen

Redaktør, LandbrugSyd
08-12-2019 10:01
Den radikale leder, Morten Østergaard, måtte forsvare det politiske forlig om fremrykning af målrettede efterafgrøder, da han forleden mødte kritiske landmænd hos Sydvestjysk Landboforening hos Sagro i Esbjerg
EFTERAFGRØDER Morten Østergaard startede selv med at ”rive plasteret” af det åbne sår, da han forleden mødte 90 landmænd på et møde arrangeret af Sydvestjysk Landboforening og blev holdt hos Sagro i Esbjerg.
Et sår, der er efterladt, efter at regeringen og støttepartierne, til stor skuffelse for landbruget, uventet har tredoblet kravet til kvælstofreduktion i 2020.
- Det er lidt fristende at sige, ”hvad sagde jeg”, for da landbrugspakken blev gennemført af den forrige regering, sagde vi, at det ikke ville række i forhold til de forpligtelser vi har, forklarede Morten Østergaard.
- Noget måtte ske, og vi valgte det mindst ringe. Alternativerne var at ændre normerne, så alle ville føle det, eller at skubbe problemet foran os – og begge dele var værre, sagde han.
 

Kritik af fremrykning


På mødet var der kritik af fremrykningen, som opleves unfair, og af den dårlige timing, det er at ændre regler midt i en planperiode, hvor halvdelen af alle landmænd allerede har lavet markplaner.
Morten Østergaard forsvarede sig med, at hvis den forrige regering havde rakt ud efter oppositionen, da landbrugspakken var til behandling, så havde man ikke stået i den situation, at den nye regering føler behov for at rulle beslutninger tilbage.
At landbruget oplever, at der skiftes politik, hver gang der skiftes regering, kunne han kun beklage:
– Vi ønsker et bredt samarbejde hen over midten, lød det.
 

Uretfærdigt og symbolpolitik


Den radikale leder blev kritiseret af blandt andre Henning Ø. Bloch, Karen Kjær og Gunnar Rask Jensen, der kaldte det uretfærdigt, at kravene strammes nu. Dels undlader man at vente på troværdige data om udledningen af kvælstof, og dels er det en kendsgerning, at landbruget er blevet forhindret i mange tiltag på grund af bureaukratisk benspænd i forbindelse med etablering af minivådområder.
Anders Harck, næstformand i Sydvestjysk Landboforening, kaldte efterafgrødekravene for symbolpolitik. I Morten Østergaards optik var der derimod tale om et klart politisk valg: Enten laver man politik, der kortsigtet gavner den nuværende generation, eller også forhindrer man, at vores børnebørn står med en klimaudfordring, som det til den tid er for sent at løse.
 

Klima-ros til landbruget


På det punkt blev der ikke nået enighed. Til gengæld var landmændene og Morten Østergaard på noget bedre bølgelængde, når der gjaldt Landbrug & Fødevarers mål om et klimaneutralt landbrug i 2050.
Morten Østergaard havde kun ros til overs for landbrugets og Danmarks Naturfredningsforenings fælles udspil om udtagning af 100.000 ha fra intensiv dyrkning.
- Vi havde gerne sat én milliard kroner af som kompensation til landmænd allerede i næste finanslov, men det ligger lidt tungt med at overtale regeringen, sagde Morten Østergaard, der dog understregede, at han tror på, at der bliver afsat ”et betragteligt tre-cifret millionbeløb” i 2020 til kompensation for værditab i forbindelse med udtagning af jord.
 

Find pengene


Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, der deltog i mødet garanterede, at ”så snart du finder pengene, så har vi jord, der kan udtages”.
Til gengæld havde Thor Gunnar Kofoed en kras kritik af de radikales forslag om at tage en tredjedel af al landets landbrugsjord ud af drift.
- Det er altså 700.000 ha! Det vil koste samfundet 100 mia. kroner. Jeg tror vi skal bruge pengene lidt smartere, sagde han, og beskrev, hvordan der er så meget energi i affald fra samfundet og gylle fra landbruget, at det kan dække det meste af den danske transportsektors behov, blandt andet til flybrændstof.
- Det kan blive et større teknologieventyr, end vindmølleindustrien nogensinde har været, og det kan gøres for bare halvdelen af de 100 mia. kroner – så du skal satse på os, lød hans opfordring til Morten Østergaard.
Arrangementet sluttede med en gennemgang af arbejdet for multifunktionel jordfordeling ved Kongeåen. Det indlæg stod Christina Føns fra Esbjerg Kommune for.

Naturmødet er kun for de »rigtige« holdninger

BL-formand, Flemming Fuglede Jørgensen kritiserer kraftigt arrangørerne af Naturmødet i Hirtshals.

Landbrugets produkter skal tilpasses en grøn fremtid

Dansk landbrug skal tilpasse sig de forandringer, der sker i samfundet. Udviklingschef i SEGES, Jakob Lave, giver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud, når Agri Nord holder kongres 4. februar.

Ny hybrid-graver halverer brændstofforbruget

Ny generation af Komatsus HB215LC giver Viborg-entreprenør brændstofbesparelse på omkring 50 procent.

Danish Agro sammenlægger maskinforretninger

De to Danish Agro-ejede selskaber Almas Agro og Traktor & Høstspecialisten er blevet samlet i et selskab. Sidstnævnte selskab får nu mulighed for at agere i hele Nord- og Østjylland.

Valg af bremsetype til traktorer og maskiner

Valget om, hvorvidt der skal satses på luftbremser eller hydrauliske bremser, er kommet markant tættere på. Det skyldes et nyt krav om to-kredsbremsesystem.

Foto viser mulig ulv i Nordjylland

Vildtkamera har formentlig fanget billede af ulv, der ifølge ulve-redaktør har opholdt sig i Nordjylland siden 2017.

På rutchetur gennem det første år som selvstændig

Kasper S. Nielsen blev efter 10 års søgen endelig selvstændig mælkeproducent for godt et år siden. Afstanden fra bopælen på Sjælland til den kommende gård i Nordjylland og euforien over endelig at kunne se sin drøm gå i opfyldelse gjorde, at der var flere ting den unge landmand ikke lagde mærke til før underskriften var sat og han stod med nøglerne i hånden. Nu håber han, at andre kan lære af hans historie.

Klar til klassisk jordfordeling i Vestjylland og Vendsyssel

Landmænd i Lemvig og Østvendsyssel er sammen med landinspektørfirmaet LE34 klar til jordfordelingsprojekter. Projekterne har fået tilsagn om tilskud på fem millioner kroner.

Klar til kloakmesse

Sidste gang Kloakmessen kunne opleves i Fredericia, lagde godt 3.000 fagfolk vejen forbi. Arrangørerne håber på mindst lige så mange, når Kloakmessen 2020 slår dørene op den 23. og 24 januar.

150 kælvninger uden en eneste mælkefeber

150 kælvninger siden sensommeren og ikke en eneste mælkefeber er grunden til, at man på Finnelstrupgaard nær Aalborg smiler ekstra meget. Det er nemlig aldrig sket før, men er ikke det eneste positive, der er kommet ud af at deltage i projekt om goldkofodring.
Side 1 af 67 (1329 artikler)Prev1234567656667Next