bannerPos

Sol over Aarhus og LMOs forsøgsmarker

Et af de helt store emner på dagen var jordens frugtbarhed, som blandt andet blev anført af LMO’s planteavlskonsulent Kasper Holm Kristensen. Han fortalte de mange tilhørere om forskellige former for efterafgrøder og ikke mindst deres betydning for den efterfølgende vårbyg.

Henriette Lemvig

Journalist (Planter)
19-06-2019 16:28
Mere end 600 deltagere var mødt op til LMO Plantetræf, hvor den festlige stemning også bød på faglige oplæg om alt fra jordens frugtbarhed til kornbehandling og markedsudvikling samt ikke mindst besøg af over 35 virksomheder.

Solen stod højt på himlen, grillen kørte på højeste blus, og mere end 600 deltagere var mødt op for at tage på guidede ture i forsøgsmarkerne til LMO Plantetræf.

Plantetræffet, som er et af landets største arrangementer for konventionelle planteavlere, fandt sted i Harlev ved Aarhus og samlede produkter fra forhandlere og den nyeste faglige viden under en lang række temaer.

 

Større udbytte med efterafgrøder

Et af de helt store emner på dagen var jordens frugtbarhed, som blandt andet blev anført af LMO’s planteavlskonsulent Kasper Holm Kristensen. Han fortalte de mange tilhørere om forskellige former for efterafgrøder og ikke mindst deres betydning for den efterfølgende vårbyg.

Kasper Holm Kristensen havde medbragt en række plancher med testresultater fra Optiplant-demoen for år tilbage samt en forsøgsserie fra Seges og resultater fra demo-parcellen, de mange landmænd stod i.

- Kort og godt viser det tydeligt, at der er et betydeligt merudbytte i parceller med efterafgrøder, særligt med olieræddike og vikke, fortalte han de mange tilhørere, der kvitterede med forskellige spørgsmål om alt fra sådybde til udvaskning.

- Kvælstoffikserende planter i blanding med planter af anden art med dybdegående rodnet giver ikke udvaskning, og det bør lovliggøres i de lovpligtige efterafgrøder, mente Kasper Holm Kristensen, førend de mange grupper vandrede ned gennem forsøgsparcellerne.

 

Todeling af gødning i vårbyg

Plantetræffet bød også på Yaras gødningsstrategi, hvor der blev lagt op til en todelt kvælstofstrategi i vårbyg, for bedre at kunne ramme proteinindholdet for maltbyg.

- Ved såning af vårbyg udbringes cirka 75-80 procent af det forventede kvælstofbehov. Dette gøres i en NPK gødning, som sammen med 85 kilo kvælstof, dækker vårbygs behov for fosfor og kalium. I stadie 31-32 vurderes det, hvor meget kvælstof vårbyggen yderligere har behov for i den aktuelle vækstsæson. Dette kan gøres med en N-tester. På denne måde mener vi, at proteinindholdet for maltbyg kan rammes hvert år, sagde Jesper Ulnitz, chefagronom hos Yara.

                                                          

 

Flotteste træ var fra Nibe

Efter 20 års deltagelse blev Jørgen Bang fra Nibe for første gang tildelt den gyldne stjerne for sin normannsgran på Langesømessen.

Ny redskabsstyring mindsker sidehældspåvirkninger

Thorsen-Teknik vil lette markarbejdet med universalløsningen ImpSteer.

Overarbejde kan udløse bøder og stress

48-timers reglen betyder, at der er grænser for, hvor mange timer dine medarbejdere må arbejde.

EU-støtte gav kovelfærden et skub

For mælkeproducent Karsten Mikkelsen faldt ønsket om bedre velfærd i stalden sammen med en af EU’s moderniseringsordninger. I dag har forbedringerne givet stigende ydelse. Og landmanden mener, at støtteordningerne skubber landbruget fremad trods bøvl med ansøgningerne.

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Undersøgelse af tunge køretøjers påvirkning på små kommuneveje

Resultaterne fra en test af seks tunge køretøjers påvirkning af kommuneveje ligger nu klar.
Side 1 af 52 (1039 artikler)Prev1234567505152Next