bannerPos

Sjælden virus fundet i rugmark på Djursland

Planterne til højre på billedet er angrebet af de jordbårne virussygdomme. Foto: Djursland Landboforening.

Per Jørgensen

CEO og Journalist
18-06-2019 14:27
En sjælden jordbåren virus er fundet i en rugmark nær Auning på Djursland. Den smitsomme virus er kun to gange tidligere set i Danmark.

I en rugmark nær Auning på Djursland har to planteavlskonsulenter fra Djursland Landboforening, Charlotte L. Udsen og Christina H. Siegumfeldt, fundet de sjældne og meget smitsomme vira soilborne cereal mosaic virus (SBCMV) og wheat spindle streak mosaic virus (WSSMV). Kun to gange tidligere er virusset fundet i en rugmark i Danmark, hvorimod der er fundet flere tilfælde i hvede landet over.

- Landmanden havde på et lavtliggende areal en plet, som ikke rigtig ville noget. Pletten havde vokset sig større og større, uden vi rigtig kunne finde en forklaring. Derfor besluttede vi os for at tage nogle planter med til Seges, som sendte prøverne til Tyskland. Her har man rigtig meget erfaring med de virusser, som vi havde en mistanke om kunne være i marken, fortæller Charlotte L. Udsen.

De omtalte virus bæres af en jordboende svamp, Ploymyxa graminis, som findes i de fleste marker og i sig selv er ganske harmløs.

- Svampen er ufarlig, men kan være bærer af virus. Der er ingen forklaring på, hvor virusset kommer fra, eller hvordan det opstår. Vi ved, at svampen lægger sig op ad rødderne, hvorefter virusset overføres til afgrøderne, og væksten svækkes, forklarer Christina H. Siegumfeldt.

Hvis en landmand får konstateret en af de to jordbårne virussygdomme på sine arealer, så findes der ingen bekæmpelse på virusset, som ifølge de tyske eksperter kan give et potentielt udbyttetab på op imod 50% i hveden og 70% i rugen. En løsning kunne være hyppig sædskifte, hvis det er muligt, men virusset er at finde i jorden i op mod 15 år. Det giver store krav til landmanden om maskinhygiejne. Der skal simpelthen gøres rent hver gang, man kører ud af marken. Dels for at viruset ikke breder sig, men også for at nabomarkerne ikke bliver smittet, hvis man eksempelvis har et maskinfællesskab.

- Budskabet må være, at hvis man har et problemområde, som ikke kan forklares med andre ting, så må man være kritisk overfor for de pletter – de kan jo testes. Dernæst handler det om damage control, så virusset forbliver på den ene plet, lyder det fra Charlotte L. Udsen.

Flotteste træ var fra Nibe

Efter 20 års deltagelse blev Jørgen Bang fra Nibe for første gang tildelt den gyldne stjerne for sin normannsgran på Langesømessen.

Ny redskabsstyring mindsker sidehældspåvirkninger

Thorsen-Teknik vil lette markarbejdet med universalløsningen ImpSteer.

Overarbejde kan udløse bøder og stress

48-timers reglen betyder, at der er grænser for, hvor mange timer dine medarbejdere må arbejde.

EU-støtte gav kovelfærden et skub

For mælkeproducent Karsten Mikkelsen faldt ønsket om bedre velfærd i stalden sammen med en af EU’s moderniseringsordninger. I dag har forbedringerne givet stigende ydelse. Og landmanden mener, at støtteordningerne skubber landbruget fremad trods bøvl med ansøgningerne.

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Undersøgelse af tunge køretøjers påvirkning på små kommuneveje

Resultaterne fra en test af seks tunge køretøjers påvirkning af kommuneveje ligger nu klar.
Side 1 af 52 (1039 artikler)Prev1234567505152Next