bannerPos

Rekordnedbør betyder omsåning og udbyttetab

Flere steder i det nordjyske er der oversvømmede marker, og det kommer sandsynligvis til at koste udbytte og omsåning. Foto: Agri Nord
18-12-2019 10:30
Chefkonsulent Flemming Floor Jensen, Agri Nord Planteavl, vurderer, at dette efterårs store mængder nedbør kan betyde omsåning af omkring 20 procent vinterkorn og udbyttenedgang i rapsen.

Efteråret 2019 har slået nedbørsrekord. Aldrig før har det regnet så meget i Danmark. Det kan ses i landskabet og på markerne.

I det nordjyske er Skals Å, Lerkenfeld Å og Gerå gået over sine bredder, og Glenstrup Sø kan ikke længere afvande. Det betyder oversvømmede marker.

- Det er bestemt ikke sjovt, og vintersæden, der lige nu er udsat for den store vandmængde, er maksimalt under pres, siger chefkonsulent i Agri Nord Planteavl, Flemming Floor Jensen.

Han vurderer, at 20 procent af alt det vinterkorn, der er sået, skal sås om.

- Det er en vurdering. Vi kan først rigtigt se det til foråret, når der kommer gang i væksten igen, siger han.

Grænsen for oversvømmelse er nået

Særligt rug og vinterbyg tåler oversvømmelse dårligt, da de kornarter har et sart rodnet.

- Her er vi ved at nå grænsen for, hvad afgrøderne kan holde til, siger Flemming Floor Jensen.

Hvede og særligt nogle hvedesorter klarer bedre oversvømmelse. Især hvis temperaturen er så lav, at væksten er sat i stå.

Desværre er temperaturen ikke kommet derned endnu, så der er stadig lidt gang i væksten.

Det lune vejr og den langvarige regnperiode er derfor også ved at være nok for hveden.

- Al oversvømmelse med store søer på marken, der varer mere end tre uger, holder det ikke til, siger Flemming Floor Jensen.

Udbyttenedgang i raps

Vandmængderne får også store konsekvenser for rapsen.

- Der kom rigtig meget vand, lige efter rapsen var sået. Jorden blev derfor kold og slemmede til, og hvis der er noget, raps ikke kan lide, så er det en kold og hård jord, siger Flemming Floor Jensen.

Rapsplanterne er derfor ikke blevet så store, som de kunne være blevet i varme og tørvejr.

- Vi vil derfor se en udbyttenedgang, siger planteavlschefen, som frygter for en hård omgang frost denne vinter.

- Rapsplanterne er i år meget udsatte for frosten, fordi de ikke er ret store og dermed ikke ret modstandsdygtige, forklarer han.

Muligheder for bedre og mere natur forringes

Formanden for Østjyllands Plantelaug, Claus Wiese, undrer sig over at de statslige tilskud fjernes i en tid, hvor der er stort fokus på at skabe mere natur

Godt samarbejde, så begge parter vinder

Udbringning af husdyrgødning er ofte en opgave for maskinstationer, da krav til udstyr og specialisering i arbejdsopgaver er stærkt stigende. Gode og klare aftaler mellem begge parter er med til at lave et godt samarbejde, hvor begge parter vinder.

Konsulenter: MUS-samtaler betales mange gange tilbage

Svinekonsulenterne Anders Andersen og Nicklas Jepsen, Velas, kan se mange gode grunde til at holde MUS-samtaler med de ansatte i produktionen.

Chokolade hæver fedtprocent og ædelyst

Det giver ikke kakaomælk, men chokoladen i foderrationen hos Jørgen Elkjær giver højere fedtprocent i mælken og større ædelyst.

Velkommen til Jyllands største outdoormesse

Den 22. og 23. februar slå Messecenter Vesthimmerland endnu engang dørene op til Jyllands største outdoormesse »Jagt og udeliv«.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

35 millioner fra Danish Agro

Andelsgrovvareselskabet havde sidste år rekordomsætning og et overskud før skat på 402 millioner kroner.

Tysk sag kostede DLG dyrt

Tørken i sommeren 2018 kostede DLG et trecifret millionbeløb på bundlinjen i regnskabet. I 2019 er det en konkurrencesag fra Tyskland, som koster koncernen 119 millioner kroner.

Placeret gylle kan erstatte startgødning

Jo højere udbytte i majsen, jo lavere klimaaftryk, konstaterer planteavlskonsulent Anders Spanggaard, der på Agri Nord Kongres gjorde tilhørerne klogere på, hvornår placeret gylle kan være et redskab til flere foderenheder.
Side 1 af 69 (1365 artikler)Prev1234567676869Next