bannerPos

Pløjefri englændere overbeviste vendelbo

Siden 2014 har Søren Christensen ikke haft ploven i jorden.

Tekst og foto: Christian Carus

Fagjournalist
08-11-2019 07:35
For seks år siden, sagde pløjefri dyrkning ikke Søren Christensen noget. I dag kunne han ikke drømme om at sætte en plov eller dybdeharve i jorden andre steder end der, hvor han har lejet jord med kartofler.

Egentlig var reduceret jordbearbejdning, pløjefri dyrkning og conservation agriculture ikke begreber, Søren Christensen så den store fidus i for år tilbage.

Alligevel har han ikke siden 2014 haft en plov i jorden på ejendommen ved Jerslev, fortalte han, da han for nylig sammen med FRDK (Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, red.) og LandboNord viste demoparceller med efterafgrøder og FRDK’s Carbonfarm-forsøg, hvor man i to sæsoner har dyrket storparceller med henholdsvis pløjning, harvning og direkte såning.

Tilgangen til måden at dyrke på blev ændret, efter han tilbage i 2013 blev enig med sin makker hos Klitgaard Agro om at tage på studietur til England for at se nærmere på de pløjefri metoder.

- Min makker gik meget op i conservation agriculture, som han gerne ville indføre i højere grad hos Klitgaard. Jeg ville egentlig helst fortsætte med at pløje. Men efter min tur til England kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme i gang med direkte såning, fortæller Søren Christensen, der i dag ikke kunne drømme om at gå tilbage til pløjning.

- Jeg må indrømme, at man nok bliver lidt sær, når først man tager conservation agriculture til sig, og min telefon er efterhånden fyldt med billeder af mariehøns, der parrer sig og muldvarpeskuld, der er de rene krummer, fordi de stort set kun består af regnormeafføring. Det giver virkelig noget at dyrke uden at bearbejde jorden, og efter nogle år, kan jeg let se farveforskel. Der er væsentlig mere humus, mens der uden tvivl også er kommet mere vildt og dyreliv på mine marker, lyder det fra vendelboen.

 

Mere ud af mindre

Mens Søren Christensen glæder sig over den større biodiversitet, han har skabt på sine 300 hektar, hvor det er svært at tage et spadestik uden at finde massevis af regnorm, var det også en glædelig – og forventet nyhed – da storparcellerne i Carbonfarm-forsøget, viste større udbytte i den direkte såede jord i forhold til den pløjede.

- Det er interessant at se, at man faktisk kan få mere ud at gøre mindre siger planteavleren, der dog må bide i det sure æble og gå dybt i den jord, han i denne sæson har lejet med kartofler i sædskiftet.

- Jeg har det ikke godt, når jeg kører i kartoflerne og forpiner jorden, som man jo bliver nødt til. Derfor har jeg også taget 100 hektar ud af de 300, jeg har lejet, og så må kartoffel-sædskiftet køre rundt på 200 hektar, fortæller han.

- Men selvom det piner mig, må jeg nok erkende, at tingene ikke kan køre rundt uden kartoflerne, tilføjer han.

 

Levende rødder

Mens biodiversitet og udbytte, står øverst på listen af gevinster, er det oftest maskinparken, der bliver spurgt ind til, når Søren Christensen møder pløjende kolleger.

- Og det er da en sidegevinst, at man også sparer på maskinudgifterne, men det er bestemt ikke, det der driver mig. Det er det her med at kunne få en større gevinst ud af at udfase de ting, der ikke er naturlige. Jeg håber for eksempel på, at jeg med tiden bliver i stand til at udfase kunstgødning helt, fordi jeg kan producere mere grøngødning. Husdyrgødning vil jeg formentlig altid være afhængig af, konstaterer landmanden, der har et klart mål om altid at have levende rødder i jorden.

- Det betyder blandt andet, at jeg lader rajgræsset stå vinteren over, når jeg har høstet frøgræs, og først sprøjter det ned to dage inden hestebønnerne kommer op, siger Søren Christensen, der også gerne ser mange forskellige slags efterafgrøder på sine jorde.

 

Kræver tålmodighed

Han lægger dog ikke skjul på, at vejen mod mindre kunstgødning og andre »unaturlige« hjælpemidler kræver tålmodighed.

- Et af de vigtigste råd, jeg fik fra de engelske landmænd, var, at man efter at have lagt godt fra land de første par år, formentlig ville føle, at tingene gik lidt i stå i tredje og fjerde år, hvor man måske ville blive nødt til at give lidt mere gødning for at få tingene i gang. Det er der, at mange siger til sig selv, at det nok er bedst at gå tilbage til ploven og hvordan, man gjorde tingene før. Men det er der, man skal holde ved. Det vil man så høste frugten af i det femte-sjette år, hvor tingene begynder at gå den rigtige vej igen, forklarer Søren Christensen, der dog også kunne se gevinster i et af de »svære« år.

- Efter 2017, hvor alting var vådt, brugte vi ikke en eneste time på at være ude og jævne spor. Det var ikke nødvendigt. Så det gør altså noget for strukturen i jorden, konstaterede Søren Christensen, der da også indrømmede, at omlægningen til pløjefri dyrkning måske var gået lettere for ham end mange andre.

- Det er primært JB4-jord, der hører til ejendommen, og da jeg overtog den i 2013 var der også en nabo, der sagde til mig, at det var en af de gårde, hvor man slet ikke behøvede at være landmand for at kunne drive jorden, lød det med et smil, fra Søren Christensen, der udover demo- og forsøgsparceller med efterafgrøder og fik vist og forklaret, hvordan han i juni måned anlagde faunastriber – en såkaldt agerhøne-blanding - efter principperne om ikke at bearbejde jorden, og altså ikke med fræser, som de fleste andre bruger.

- Jeg startede med at sprøjte ned med roundup, og så dryssede jeg blandingen ud med hånden og fem-seks uger senere tog jeg plæneklipperen og slog græsset. Det gav et fint resultat, som også har givet noget til dyrelivet og biodiversiteten, konstaterede han.

 

Hørt til fremvisning af efterafgrøder

Hans Henrik Pedersen fra FRDK gennemgik demo-parcellerne hos Søren Christensen i Jerslev. Her er et udpluk af hans konklusioner om de sent såede efterafgrøder, som først kom i jorden 28. august.

- Grønrugen (lovpligtig, red.) er en af de efterafgrøder, der er kommet bedst fra land, og man kan sige mange gode ting om den. Man skal dog have in mente, at den i renbestand vil have en hæmmende effekt på de afgrøder, man sår efterfølgende. Men som en del af en efterafgrødeblanding har den bestemt sin ret.

- Nogle kan ikke lide sandhavre (lovpligtig, red), fordi den kan risikere at kaste frø, hvis man sår den for tidligt, men den er driftssikker.

- Vinterærter kan blive en succes som kvælstoffikserende efterafgrøde, men vi ved ikke meget om det endnu. Her i testparcellen kan vi i hvert fald se, at der virkelig bliver noget kvælstof til foråret.

- Hør er en af de afgrøder, der altid vil komme, så den er god at have i sin efterafgrødeblanding.

- Katost og klinte kan blive de næste til at blive godkendt som lovpligtige efterafgrøder, men for at blive interessante, skal de ned i pris.

- Blodkløver (N-fikserende, red.) er en af mine favoritter. Den har en rigtig god evne til at brede sig og så står den vinteren over.

- Af de N-fikserende efterafgrøder er hestebønnerne, der kommer hurtigst. Det er stort frø, som lægger hurtigt fra land.

- Lupin (N-fikserende, red.) er dejligt driftssikker som efterafgrøde, og klarede sig også rigtig godt i tørken sidste år. Tror I, det er noget, der kunne bruges heroppe i Nordjylland eller skal der flere lovpligtige efterafgrøder ind, før I får plads til det i sædskiftet?
0

Større område, mere specialisering

Mens Agroteks comeback som Valtra-forhandler i Vendsyssel har givet vokseværk for både dækningsområde og medarbejderstab, har det også givet maskinforhandleren en størrelse, der giver bedre mulighed for specialisering, som skal komme både nye og gamle kunder til gode.

Hobro Dyrskue bliver i år et virtuelt dyrskue

I år vil man kunne opleve et sjovt og anderledes Hobro Dyrskue når en onlineudgave åbner op lige efter pinse. Her bliver det muligt, fra ens mobiltelefon eller tablet, at besøge maskinudstillere og se de flotte udstillede dyr.

Lundbæk skal rumme alle og følge dem på vej

Nordjyllands Landbrugsskole skal i fremtiden være endnu bedre til at rumme og gribe forskelligheden. De skal følge med tiden og uddanne elever, som passer til hvad samfundet efterspørger. Og så er det vigtigt for den nye forstander, Jakob Autzen, ikke at slippe de unge efter endt uddannelse. Det skal blandt andet ske gennem et traineeforløb for uddannede agrarøkonomer.

Den nye forstander er kommet »hjem«

Jakob Autzen er ny forstander på Nordjyllands Landbrugsskole. Skolen er ikke ny for ham, det var her han i sin tid tog sin landmandsuddannelse og senere underviste som landbrugsskolelærer. Nu er Jakob kommet »hjem« – denne gang som forstander.

Græsmaskiner på Danmarksturné

De velkendte græsmaskiner fra Kuhn tager nu på Danmarksturné. Her vil de demonstrere alt fra skårlægning til indpakning.

Subaru går efter landkunder

Permanent firhjulstræk er et slagnummer for den japanske bilproducent, der har lanceret en ny version af sin XV-model.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Landbrugsstyrelsens tilsagnsbreve forvirrer unødigt

Ordlyden i den mail, som Landbrugsstyrelsen lige nu sender ud til landets landmænd vedrørende tilskud til målrettet kvælstofregulering, er forvirrende, mener Christina H. Siegumfeldt, planteavlskonsulent i Djursland Landboforening, som dagligt oplever opkald fra områdets landmænd.

Få gennemført generationsskifte inden 1. juli

Nye regler og ny praksis ved familie-salg kan blive dyrt for landmænd, lyder det fra Sagro-dirktør.

Markvand fylder mere

Nordjysk Grundvandssænkning har mærket stigende interesse for markvandsboringer over de seneste år. Derfor har virksomheden nu investeret i en ny lastbil dedikeret til brøndboringsafdelingen.
Side 1 af 82 (1628 artikler)Prev1234567808182Next