bannerPos

Øko-græsmarkerne skal vurderes

Redaktionen

13-03-2019 12:41
Tørken i 2018 har sat sine spor på græsmarkerne, og det er derfor nødvendigt at tage en nøje vurdering af, om markerne skal lægges om eller have lov at blive liggende.

Tørken i 2018 var en hård omgang for alle afgrøder og ikke mindst for de økologiske græsmarker. 

- Vi ser mange tynde pletter i græsmarkerne og afgrøder, der er knap så tætte, som de bør være, siger planteavlskonsulent Margit Bæk Jensen, Agri Nord.

Hun mener at marker til afgræsning skal være så tætte, at der er mindst 30-40 planter, mens der i græsmarker til slæt skal være mindst 20-25 planter pr. løbende meter sårække.

Omlægning eller overlevelse

Enten skal marken lægges helt om, eller der skal sås i de tynde pletter. 

Det er en vurdering fra bedrift til bedrift og fra mark til mark, som er vigtig. Hvis man har brug for marken til græsning eller slæt, så kan det være nødvendigt at beholde en knap så god mark. 

- Yngre marker kan det måske betale sig at så i. De ældre marker kan have udfordringer med ukrudtstrykket. Blandt andet med mælkebøtter som har klaret tørken uden problemer, siger Margit Bæk Jensen.

Grønrug kan være en mulighed

Mangler man foder og den eksisterende mark er for ringe, kan etablering af en helt anden afgrøde være en mulighed, vurderer planteavlskonsulenten. 

Etablerer man eksempelvis grønrug med græsudlæg, har man mulighed for afgræsning allerede fra midt i juni måned. 

Mælkebøtter og muldvarper er en udfordring

Nogle ældre marker er i stor stil udfordret af mælkebøtter i år. De har med deres lange pælerødder overlevet tørken.

Dilemmaet mellem isåning eller omlægning er derfor også afhængigt af, hvor mange mælkebøtter, der er i marken. 

Marken kan også være plaget af muldvarpe. De har trivedes godt i det milde efterår og vinter, og det er derfor vigtigt at lægge en strategi for bekæmpelse. 

- Nogle steder vil der desuden være nødvendigt at tromle marken for muldvarpeskud og sten. Men pas på med planérplanke eller strigle. De kan være med til at rykke planter op, forklarer Margit Bæk Jensen.

Nyetablerede marker kan være ramt af billeangreb

Selvom man fik etableret nye marker i slutningen af august, er det også nødvendigt at se dem efter. Der har nemlig været gode betingelser for bladrand- og kløversnudebillerne på grund af varmen i efteråret. 

- Derfor skal de nyetablerede marker ses nøje efter, da vi oplever flere steder, at kløveren er blevet spist, siger Margit Bæk Jensen.

Ingen problemer med vissent græs

Selvom der er en række udfordringer i år på grund af tørken og sidenhen et mildt efterår og en mild og grøn vinter, så er der også en fordel ved det lune klima.

- I år ser vi nemlig intet vissent græs på græsmarkerne. Derfor er der ingen grund til at strigle markerne i år, vurderer Margit Bæk Jensen.

Fokus på græsmarkerne
AgriNord og KvægXperten inviterer til græsmarksmøde den 14. marts, hvor de forskellige problemstillinger vil blive vendt, og løsningsmulighederne bliver præsenteret.
Det foregår fra klokken 11-13 hos Daniel Juul Christensen, Ouevej 2, Valsgaard, 9500 Hobro.
Han er nyetableret mælkeproducent med cirka 200 jerseykøer og omkring 230 hektar. Daniel giver en kort introduktion til bedriften og hvordan han passer græsmarkerne, og hvilken strategi han har for køer, kvier og kalve på græs.
 

 

Lille minus hos Overgaard Gods A/S

Sidste års lave svinepriser og den langvarige og hårde tørke førte sidste år til et lille underskud hos Overgaard Gods A/S. Selskabet kom dog ud af 2018 med en markant styrket egenkapital, og der forventes et mærkbart bedre resultat for 2019.

Sammenhold på Gl. Estrup

Stutteri Stillebækken har fremvist deres ponyer i både ind- og udland med et hav af resultater til følge. Alligevel mener de, at der er noget helt specielt og unikt ved Landbrugsmessen Gl. Estrup.

Nordjyske landmænd har vist de vil naturen og miljøet

Ansøgningsrunden for minivådområder 2019 er nu overstået, og her har landmændene i det nordjyske igen vist, at de tager de miljøudfordringer, landbruget står overfor, seriøst.

Familien samles på dyrskuepladsen

For familien Bach er Fjerritslev Dyrskue en fast tradition, hvor både børn og børnebørn er med til at trække dyrene rundt i ringen. Den tradition har Jonna Bach tænkt sig at holde fast i, mens traditionen for en Bach på skuets formandspost snart er fortid.

God opbakning fra dyreudstillerne

Med i alt 145 tilmeldte dyr glæder formand Jonna Bach sig over en fortsat stigende opbakning til Fjerritslev Dyrskue.

80 køer, robot og automatisk fodring

Per Kjeld Rasmussen, Randers, har 80 køer på ejendommen Raunlund i Floes. For år tilbage kom han altid med holsteinkøer, i år har han tilmeldt ni jerseykøer, en kvie og en kalv.

Opfordrer landmænd til at deltage i Naturmødet

Landbruget er en stor del af naturen, og derfor er det vigtigt, at landmændene deltager aktivt på Naturmødet i Hirtshals den 23.-25. maj, lyder det fra Agri Nord.

Fra byliv i Århus til kødkvægsavl på Djursland

Trine Sørensen og Michael Laursen er begge født i Århus. I dag har de en angusbesætning i Ø. Alling på Djursland og drømmer om at kunne sælge endnu flere avlsdyr.

Læsser med vokseværk

Stemas A/S glæder sig til at vise den hidtil største Weidemann-læsser frem på Landbrugsmessen Gl. Estrup.

Hun er bindeleddet mellem byen, bonden og Borgen

Malene Bach Sevelsted driver Farmvisit i Hem ved Skive. En besøgsgård, hvor børn, unge og ældre kan se, føle og lugte et hav af bondegårdsdyr og høre om livet på landet.
Side 1 af 43 (857 artikler)Prev1234567414243Next