bannerPos

Majsen skal først i jorden til maj

- Vi så, at rigtig mange mælkeproducenter i området fik sået majsen i slutningen af april, kort før den kolde periode. Vi ventede til starten af maj i stedet, og vi må konstatere, at vores parceller står langt bedre end de marker, der er sået i sidste halvdel af april. De har blandt andet klaret sig godt imod svampeangreb i jorden, siger Brian Bastrup Søndergaard, planteavlskonsulent og grovfoderrådgiver hos Velas.
22-09-2020 14:51

En god fremspiring i majsen kræver en ordentlig jordtemperatur – og det får man ikke i midten af april, lyder det fra en grovfoderrådgiver fra Velas.

En stor del af de danske mælkeproducenter har de forgangne år været vant til at så deres majs, når vejret har artet sig i april måned.

Men for at få majsen ordentligt fra start skal man, især på de kølige arealer, skyde såningen en uge eller to.

Det fortæller Brian Bastrup Søndergaard, planteavlskonsulent og grovfoderrådgiver hos Velas.

- Mange steder i landet vil det være gavnligt at vente til starten af maj, før majsen kommer i jorden. Det giver en mere sikker etablering af majsen, der på den måde får medvind fra starten. Det danske forår kan vende utrolig hurtigt, og hvis jorden bliver kold, går den kuldefølsomme majs i dvale og ender med at give et dårligt udbytte. Baseret på vores erfaringer i år, kan vi se, at den senere såning sikrer sundere planter, der giver et bedre udbytte, siger Brian Bastrup Søndergaard.

Temperaturen er vigtig

Jordens temperatur er altafgørende.

- Ved at så senere opnår man, at jorden er varmet bedre op, og man har formentlig også en vejrudsigt, der er mere stabil. Vi skal huske på, at majs jo aldrig var beregnet til at blive dyrket i dansk vejr, simpelthen fordi den kræver varme. Derfor er det også vigtigt, at man får styr på startgødning ved etablering, siger han.

Brian Bastrup Søndergaard understreger dog, at den vigtigste læring fra i år er, at såbedet, jordtemperaturen og udsigten til en periode med godt vejr er vigtigere end den eksakte dato. Dog skal den allerhelst i jorden i første uge af maj.

- Senest skal den være etableret omkring 10 maj. Bliver majsen etableret senere end det, koster det på udbyttet, siger han. 

Få konsulenternes viden i forsøgsparcellerne

Velas har en række forsøgsmarker med majs nær Viborg, hvor Brian Bastrup Søndergaard har stået i spidsen for forsøgene. Her blev majsen sået primo maj, og det har gavnet meget, lyder det. 

- Vi så, at rigtig mange mælkeproducenter i området fik sået majsen i slutningen af april, kort før den kolde periode. Vi ventede til starten af maj i stedet, og vi må konstatere, at vores parceller står langt bedre end de marker, der er sået i sidste halvdel af april. De har blandt andet klaret sig godt imod svampeangreb i jorden, siger han.

teba

0

- Fødevareministeren burde stå hernede og tage ansvar

Formanden for pelsdyravlerforeningen på Gjøl var ikke tilfreds med, at alt ikke var clearet, før Fødevarestyrelsen, politi og hjemmeværn rykkede ud for at aflive de første mink.

Ny start i kendte lokaler

Selvom medarbejdere, maskiner og ydervægge er de samme som de sidste mange år hos maskinforretningen i Støvring, er der sket mange forandringer, siden man åbnede under Brdr. Thorsen 1. maj.

Fra montør til afdelingsleder i to afdelinger

Danmarks største maskinhandel, Semler Agro, overdrog sidste sommer stafetten i de to jyske afdelinger i Viborg og Redsted til den erfarne Semler Agro-mand Tony Pinholt. Nu kan den nye afdelingsleder se tilbage på et begivenhedsrigt år, der har rustet begge afdelinger til fremtiden.

Landmænd går glip af store gevinster uden gårdråd

Landmændene misser både vækstrater, udviklingsmuligheder og besparelser ved ikke at tage de svære beslutninger med en professionel kreds, lyder det fra chefkonsulent i Velas.

Besøg et minivådområde

16 lodsejere over hele landet inviterer til »åbent minivådområde« den 29. oktober. Fem af dem bor i det nord-, midt- eller vestjyske.

Alliance-dæk vinder frem i landbruget

Dækproducenten Alliance, der er ejet af dækgiganten Yokohama, vinder frem på det danske marked – ikke mindst inden for landbruget. Særligt interessen for producentens prisvenlige VF-dæk er stigende. Det mærker man ikke mindst hos NDI Group (Nordisk Dæk Import), der har dækket i sit program

Dansk eksport af herefordkvæg til Polen

Der er netop blevet eksporteret 21 danske hereford-dyr til Polen. - Hovedformålet med importen har været at importere genetisk materiale af høj kvalitet til polsk herefordavl, lyder det.

Mange jobs for få LAG-midler

Økologisk madindpakningsfabrikant har med LAG-midler fået arbejdsløse i nyt arbejde for færre penge end de kommunale jobcentre.

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

EU’s landbrugsreform står til at nedskære bevillingerne til det danske landdistriktsprogram, der også støtter landdistriktsudvikling ud over landbruget. Fællesrådet ser stadig håb for at fastholde støtteniveauet.

Rodet og uværdig affære

Agri Nord-formand Carl Christian Pedersen ærgrer sig over måden, myndighederne har grebet aflivningerne af corona-berørte mink an.
Side 1 af 97 (1938 artikler)Prev1234567959697Next