bannerPos

Græskar vinder frem på de danske marker

I Danmark er det samlede areal med græskar steget med 114 hektar på bare fem år. Arkivfoto: Erik Hansen
Siden 2015 er arealet af græskarmarker steget med næsten 50 procent. De store orange græskar ender både som dekorative lanterner i fejringen af Halloween og i køkkenet, hvor de indgår i madlavningen.

Græskar er blevet spist og dyrket i Danmark i århundreder, men der er dog intet, som tyder på, at vi er ved at være trætte af det enorme bær med det hårde ydre. Landbrugsstyrelsens statistik over, hvor stort et areal der bruges til dyrkning af græskar i Danmark, viser, at det samlede areal er steget med 114 hektar på bare fem år.

- Der har i år vokset rigtig mange græskar ude på de danske marker. I 2015 dyrkede vi 234 hektar græskar i Danmark, mens tallet i 2019 er 348 hektar. Det er en stigning på 50 procent - svarende til 160 fodboldbaner, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Peter Byrial Dalsgaard.

 

Hokkaido og Halloween hitter

I takt med at flere fejrer Halloween, er mange begyndt at forbinde græskarret med de store uhyggelige græskarhoveder. Men græskarret har også fundet vej til vores køkkener.

- I vores opgørelse kan vi se, at det lille orange hokkaido-græskar, som mange bruger i køkkenet til at lave suppe eller græskarfritter af, og det store Halloween-græskar, er blandt de sorter, som der dyrkes flest af herhjemme. De danske landmænd dyrker altså de græskar, vi bruger til dekoration, men også dem vi spiser, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Peter Byrial Dalsgaard.

Dansk fokus i Tyskland

I den forgangne uge har tusindvis af danske landmænd været i Hannover for at hente inspiration på maskinfronten.

Bundlinjen skal være bundsolid

Det er ikke nok, at en investering kun gavner produktionen. Den skal også gavne økonomien, siger Anders Harck, som er en af talerne til Landbrugskonferencen i Silkeborg.

DSV Frø præsenterer rekordresultat

Omsætningen voksede 29 procent og regnskabsåret 2018/19 endte med et resultat efter skat på 16,2 millioner kroner – 7 millioner mere end sidste år.

Ærter og hestebønner frem for kød

Ulrich Kern-Hansen har siden 1994 produceret kød og pålæg igennem virksomheden Hanegal, men ser ingen fremtid for kødproduktion. Derfor opfordrede han forleden Agri Nords økologer til at dyrke protein via ærter og hestebønner, som han selv vil forarbejde i et nyt firma.

Mere arbejde og mere frihed med fordobling

Anders Nøhr har netop færdiggjort sin nye stald, der skal give plads til 21.148 skrabehøns, som kommer til at fordoble ægproduktionen på gården ved Klejtrup.

Foredrag og infomøde om kosttilskud

Mælkeproducent Albert Scherphof, Skive, har i en årrække haft ondt i sine knæ. I dag spiser han kosttilskud og er ikke længere forpint. Sammen med professionsbachelor i sundhed og ernæring, Kirsten Bak Hansen, vil de hjælpe andre med ondt i deres led ved et arrangement den 2. december på Skive Bibliotek.

Vaccinér polte mod transportsyge

Flere svineproducenter med egen opformering bør vaccinere polte mod transportsyge.

Mejeri er specialiseret i hvide oste

Nordex Food driver Nørager Mejeri A/S i Himmerland plus et mejeri i både Østrig og Rumænien. Fælles for dem alle er, at de er specialiseret i hvide oste.

Reka fejrer 40 års jubilæum

Reka overtog lokalerne i Aars for 40 år siden med henblik på at producere minidozere. Det kom de aldrig til, men er i dag en af landets førerende producenter af biomasseanlæg.

Bliver huset som forventet eller er der udfordringer med energi og varme?

Det er i dag et lovkrav, at alle nye huse skal have lavet en energiberegning og et energimærke. Det at få et energimærke behøves ikke være dyrt og ressourcekrævende, du skal blot have foretaget en energiberegning i idéfasen og holde hovedet koldt i forhold til regler og krav, når byggeriet bliver til virkelighed.
Side 1 af 61 (1204 artikler)Prev1234567596061Next