bannerPos

Én dyse kan klare alle sprøjtninger

Man kan som landmand nøjes med at bruge en vinklet kompaktdyser til så godt som alle sprøjtninger, mener Hans Thostrup, teknisk rådgiver hos LMO.

Redaktionen

18-04-2019 15:53
Der kan spares både tid, penge og unødig belastning af miljøet, hvis man som landmand nøjes med at bruge vinklede kompaktdyser til så godt som alle sprøjtninger, fortæller Hans Thostrup, teknisk rådgiver hos LMO.

Selv om hylderne hos de store sprøjteforhandlere bugner med dyser i alskens farver, størrelser og udformninger, så er det som landmand muligt at nøjes med bare én enkelt dyse, næsten uanset hvad der skal sprøjtes i marken.

Det fortæller Hans Thostrup, teknisk rådgiver hos LMO.

- Gennem mange praktiske erfaringer kan vi se, at den vinklede 03-kompaktdyse giver det bedste resultat for landmanden. Der er bedre nedtrængning i afgrøden, og der er en større chance for bedre virkning ved eksempelvis lodrette græsser, siger Hans Thostrup, der står bag en lang række sprøjtedemonstrationer over det meste af landet.

- Derudover slipper man også for at skulle forholde sig til flere forskellige dyser afhængig af opgaven – med den vinklede kompaktdyse handler det bare om at have styr på tryk, hastighed og omdrejninger på traktoren, fortæller han.

 

Skråt rammer bedst

Hvor almindelige dyser langt hen ad vejen sprøjter dråberne lodret ned, sprøjter de vinklede kompaktdyser derimod skråt – med en 30 graders vinkel fremad og bagud - ind på planterne og stænglerne. Og det giver bedre effekt og klart bedre afdriftsreduktion end andre dyser, lyder det fra Hans Thostrup.

- Forestil dig, at du skal sprøjte en knappenål, der stikker op fra jorden. Når dråberne falder lodret ned, lander de for så vidt muligt på en vandret flade, hvilket her vil være nålehovedet. Ved at sprøjte med en vinkel fra siden, øger vi chancen for at dække en større del af selve nålen – altså stænglerne på marken. Det er det samme princip, siger Hans Thostrup og peger på, at det især vil give en ekstra gevinst på enkimbladede planter.

- Tokimede ukrudtsplanter åbner op og tager fint imod de lodrette dråber. Men de enkimbladede såsom græsser kommer bare op med en spids, og der er det nødvendigt med en anden dyse.

 

Ingen dyser er ulovlige – men…

Den vinklede kompaktdyse findes hos både Hardi, Lechler og Albuz. Alle er godkendte til at overholde de nye lovmæssige krav til afdriftsreduktion på henholdsvis 75 procent og 90 procent.

- Hvis vi bruger dyser, der lever op til kravet om 90 procents afdriftsreduktion, kan vi få lov til at behandle op til 2 meter fra vandløb og 1 meter fra paragraf 3-områder. Det er en god mulighed, som vi bør udnytte. Det kræver bare, at man sænker motoromdrejningerne, så trykket er 1,5 bar, og at man behandler maksimalt 50 centimeter over afgrøden, siger Hans Thostrup.

Han afliver samtidig en sejlivet myte blandt danske landmænd: Nemlig at nogle dyser er ulovlige.

- Nej. Der er ingen dyser, der er decideret ulovlige. Men hvis vi gerne vil have den ekstra tilladelse, der ligger i at behandle tæt på vandløb og paragraf 3-områder, så kræver det altså, at man bruger en dyse med 90 procents afdriftsreduktion. Og det kan den vinklede kompaktdyse imødekomme uden problemer.

 

Gavner miljøet

Hans Thostrup peger også på, at der er kontante gevinster for miljøet ved brug af den vinklede kompaktdyse.

- Afdriften og fordampningen bliver betydeligt mindre ved at sprøjte med den vinklede dyse, og det i sig selv giver en mindre unødig spredning. Derudover bør man også have LED-lys på sin sprøjte, så man kan køre om natten frem for dagen. Det giver rigtig mange sprøjtetimer og belaster samtidig miljøet mindst muligt, fortæller han.

teba

EU-støtte gav kovelfærden et skub

For mælkeproducent Karsten Mikkelsen faldt ønsket om bedre velfærd i stalden sammen med en af EU’s moderniseringsordninger. I dag har forbedringerne givet stigende ydelse. Og landmanden mener, at støtteordningerne skubber landbruget fremad trods bøvl med ansøgningerne.

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Undersøgelse af tunge køretøjers påvirkning på små kommuneveje

Resultaterne fra en test af seks tunge køretøjers påvirkning af kommuneveje ligger nu klar.

Weidemanns læssere hædret

To læssere fra Weidemann er blevet hædret med fornemme designpriser.

Få maskinparken serviceret og undgå store skjulte omkostninger

Høsten er i fuld gang landet over. For nogen forløber markarbejdet smertefrit, mens det for andre bliver en stressfuld affære grundet maskinnedbrud. Det er vigtigt, at man løbende vedligeholder sine maskiner og kender sine omkostninger på hver enkelt maskine. Der ligger en stor skjult omkostning og truer, hvis en landmand oplever maskinnedbrud midt i høsten.

Ægtepagter er blevet slettet og kan ikke fremskaffes

Et ukendt antal kopier af ægtepagter i den gamle Grenaa-Ebeltoft retskreds er blevet slettet i forbindelse med digitaliseringen af Tingbogen i 2008. Det betyder, at hvis man ikke selv har en kopi af sin tinglyste ægtepagt liggende i skuffen, kan indholdet af ægtepagten ikke længere ses.

Aulum trodsede skybrud

Trods flere skybrud og aflysninger af mønstringskonkurrencen for kvæg og heste kunne udstillerne og de besøgende opleve engagerede dommere, som bedømte malkekvæg, kødkvæg, heste, kaniner, æsler, får og geder.

Dårligt vejr hæmmer høsten

Landmændene på Djursland oplever lige nu store udfordringer med at få bjerget årets høst. I modsætning til sidste år står kornet stort og godt, men vejret sætter en stopper for markarbejdet.

Historisk dyrskue på Det Grønne Museum

Søndag den 18. august trækkes de gamle husdyr i ringen ved Det Grønne Museum til et historisk dyrskue med bedømmelse, rosetter og ærespræmier.
Side 1 af 52 (1033 artikler)Prev1234567505152Next