bannerPos

Landbrug & Fødevarer Østjylland er en realitet

- Når vi står sammen, har vi mulighed for at samle alle vores kompetencer et sted og spare på ressourcerne. På denne måde står vi langt stærkere overfor myndighederne, lyder det fra Jens Gammelgaard, som både er formand for Landbrug & Fødevarer Østjylland og Landboforeningen Odder-Skanderborg.

Per Jørgensen

CEO og Journalist
07-02-2019 21:53
Dansk Landbrug Midt-Østjylland har skiftet navn til Landbrug & Fødevarer Østjylland. Med navneskiftet følger ønsket om større synlighed og øget politisk samarbejde blandt de fem Østjyske landboforeninger.

Det tidligere DLMØ, Dansk Landbrug Midt-Østjylland har fået nyt navn. Fra januar 2019 hedder fællesforeningen, bestående af fem Østjyske landboforeninger, Landbrug og Fødevarer Østjylland. Med navneskiftet ønsker foreningen at læne sig op af moderselskabet Landbrug & Fødevarer og øge det politiske samarbejde, som kommer alle de østjyske landmænd til gode.

- Når vi står sammen, har vi mulighed for at samle alle vores kompetencer et sted og spare på ressourcerne. På denne måde står vi langt stærkere overfor myndighederne, lyder det fra Jens Gammelgaard, som både er formand for Landbrug & Fødevarer Østjylland og Landboforeningen Odder-Skanderborg.

Landboforeningerne understreger, at der ikke er tale om, at det lokale politiske arbejde i de fem foreningers respektive kommuner går tabt, fordi der nu puttes flere kræfter i fællesforeningen.

 -Det er vigtigt for os alle, at vi fortsat er synlige i vores lokalområde. Det gælder både overfor vores medlemmer men også myndighederne, forklarer Jens Gammelgaard.

Sekretariatet flytter til Følle

Det tidligere DLMØ blev stiftet tilbage i 2008. I dag tæller fællesforeningen de fem Østjyske landboforeninger Djursland Landboforening, Landboforeningen Kronjylland, Landboforeningen Odder – Skanderborg, Samsø Landboforening og Østjysk Landboforening.

Jens Gammelgaard forklarer, at ønsket om et øge politisk samarbejde blandt andet kommer af, at det i dag er blevet sværere at drive landbrug med fortsat flere regler og krav fra samfundet.

- Landmanden har allerede en del udfordringer. Vi vil gerne give ham arbejdsro til at drive sin virksomhed, mener Jens Gammelgaard.

Fællesforeningens ny sekretariatschef hedder Rikke Skyum, chef for Land, miljø & erhverv, Djursland Landboforening. Hun fortsætter med at varetage alle sine opgaver i landboforeningen, og overtager pladsen efter Helge Kjær Sørensen, som selv har ønsket at få færre timer og dermed stoppe arbejdet i bestyrelsen.

- Vi vil gerne takke Helge for det store arbejde, som han har lagt i foreningen i tidens løb. Derudover er vi glade for at kunne byde Rikke velkommen, og vi ser frem til at komme i gang med arbejdet, påpeges det fra Jens Gammelgaard.

Fakta om Landbrug & Fødevarer Østjylland

Landbrug & Fødevarer Østjylland (Det tidligere DLMØ) blev dannet i maj 2008. Bag fællesforeningen står 5 landboforeninger i det midt- og østjyske: 

Djursland Landboforening

Landboforeningen Kronjylland

Landboforeningen Odder - Skanderborg

Samsø Landboforening

Østjysk Landboforening

Formålet med fællesforeningen er at varetage en række faglige og erhvervspolitiske opgaver i fællesskab vedr. planlægning, miljø, klima EU’s Vandrammedirektiv og Natura 2000.  

EU-støtte gav kovelfærden et skub

For mælkeproducent Karsten Mikkelsen faldt ønsket om bedre velfærd i stalden sammen med en af EU’s moderniseringsordninger. I dag har forbedringerne givet stigende ydelse. Og landmanden mener, at støtteordningerne skubber landbruget fremad trods bøvl med ansøgningerne.

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Undersøgelse af tunge køretøjers påvirkning på små kommuneveje

Resultaterne fra en test af seks tunge køretøjers påvirkning af kommuneveje ligger nu klar.

Weidemanns læssere hædret

To læssere fra Weidemann er blevet hædret med fornemme designpriser.

Få maskinparken serviceret og undgå store skjulte omkostninger

Høsten er i fuld gang landet over. For nogen forløber markarbejdet smertefrit, mens det for andre bliver en stressfuld affære grundet maskinnedbrud. Det er vigtigt, at man løbende vedligeholder sine maskiner og kender sine omkostninger på hver enkelt maskine. Der ligger en stor skjult omkostning og truer, hvis en landmand oplever maskinnedbrud midt i høsten.

Ægtepagter er blevet slettet og kan ikke fremskaffes

Et ukendt antal kopier af ægtepagter i den gamle Grenaa-Ebeltoft retskreds er blevet slettet i forbindelse med digitaliseringen af Tingbogen i 2008. Det betyder, at hvis man ikke selv har en kopi af sin tinglyste ægtepagt liggende i skuffen, kan indholdet af ægtepagten ikke længere ses.

Aulum trodsede skybrud

Trods flere skybrud og aflysninger af mønstringskonkurrencen for kvæg og heste kunne udstillerne og de besøgende opleve engagerede dommere, som bedømte malkekvæg, kødkvæg, heste, kaniner, æsler, får og geder.

Dårligt vejr hæmmer høsten

Landmændene på Djursland oplever lige nu store udfordringer med at få bjerget årets høst. I modsætning til sidste år står kornet stort og godt, men vejret sætter en stopper for markarbejdet.

Historisk dyrskue på Det Grønne Museum

Søndag den 18. august trækkes de gamle husdyr i ringen ved Det Grønne Museum til et historisk dyrskue med bedømmelse, rosetter og ærespræmier.
Side 1 af 52 (1033 artikler)Prev1234567505152Next