bannerPos

Flere møder i Centrovice-teltet

I Centrovice-teltet vil Henrik Kildegaard fortælle, hvorfor han har fået lavet en Rise-analyse for sin svinebedrift. Der bliver også en paneldebat om generationsskiftet i landbruget. Arkivfoto

Erik Hansen

Redaktør LandbrugFyn
12-06-2019 08:00
Flere unge i erhvervet og bæredygtighed er blandt emnerne, som rådgivningsvirksomheden tager op i dyrskuedagene.

I år 2000 var 23 procent af de danske landmænd under 40 år. I år 2017 var det tal faldet til 6 procent!

Alle er enige om, at det er dybt problematisk, at gennemsnitsalderen for danske landmænd stiger med mere end et år for hvert år, der går. Mange ældre landmænd vil gerne sælge og overdrage til den unge generation. Men generationsskiftet går så langsomt, at det slet ikke kan hamle op med det strukturelle behov.

Mange unge landmænd er skarpe, veluddannede, ambitiøse og vil rigtig gerne have foden indenfor og være med til at sætte deres præg på fremtidens landbrug. Men mange af dem springer desværre fra, fordi det er umuligt at få lov til at starte op. Det har aldrig været sværere at komme i gang rent finansieringsmæssigt. Og kravene til egenkapital er urealistisk høje.

Hvordan løses generationsskiftet i landbruget er et af emnerne, som Centrovice tager op i forbindelse med årets dyrskue.

Paneldebat

Det sker ved et debatmøde i Centrovices telt ved hovedindgangen på lørdag klokken 13.30 med et panel bestående af blandt andet Claus Bo Petersen, landbrugskundedirektør i Danske Bank, Morten Riget, landbrugschef i Nordea, Henrik Terp, landmand og driftsleder på Sanderumgaard, Frederik Petersen fra LandboUngdom, Anders Harck, formand for L&F’s sektorbestyrelse Økonomi og Virksomhedsledelse samt driftsøkonom Niels Borello Lausen fra Centrovice.

Paneldeltagere og gæsterne i teltet kan vende, hvad der kan gøres i fællesskab. Skal vi lade udenlandske pensionskasser købe sig ind i erhvervet for at komme i gang med generationsskifteprocessen? Skal vi gå væk fra privatejede bedrifter og i stedet lade pensionskasser og kapitalfonde overtage ejerskabet og leje ud til landmændene? Det kunne være nogle af spørgsmålene.

Det er bestyrelsen i Centrovice, der er vært ved mødet, og håbet er, at debatten kan sætte nye tanker i gang hos de fremmødte. Og måske være startskuddet til at landmænd, finansieringsinstitutter, rådgivere, landboforening og politikere i fællesskab kan finde nogle løsninger, som kan fungere i praksis – uden at blive underkendt af EU – så erhvervet kan få vendt den kedelige udvikling.

Bæredygtighed og Rise-analysen

Bæredygtighed er et andet af de emner, der diskuteres heftigt i landbruget i disse år. Organisationer og andelsselskaber opstiller langsigtede mål for øget bæredygtighed på vegne af hele landbruget. Men hvordan ser det ud i det enkelte landbrug? Er bæredygtigheden overhovedet noget, der fylder, og hvis ja, hvordan kan man gøre noget på bedriftsniveau?

Det bliver der mulighed for at debattere i Centrovice-teltet om søndagen klokken 10.00 med udgangspunkt i Rise-analysens muligheder og begrænsninger.

Udgangspunktet for anvendelsen af Rise-analysen er, at alle landbrug er forskellige. Det er graden af bæredygtighed i produktionerne også. Analysen er et internationalt anerkendt værktøj, som fokuserer på handlingsmuligheder og giver håndgribelige forslag til forbedringer inden for 10 forskellige temaer, hvor klima er det ene.

Ved mødet i teltet vil afdelingschef for Miljø & Natur og Svinebrug i Centrovice, Ejler Petersen, give en introduktion til analysen og give sit bud på, hvad man som landmand kan bruge sådan en analyse til – også set i strategisk perspektiv.

Derefter vil svineproducent Henrik Kildegaard fra Ringe, der har fået lavet en Rise-analyse for sin bedrift, fortælle, hvad han har fået ud af analysen på sin bedrift.

Endelig er der også – som nævnt på bagsiden – blive lejlighed til at se og høre mere om Farmdroid-markrobotten i Centrovice-teltet. Det sker lørdag klokken 10.

Drivvåde dyrskue-smil i Thisted

En ordentlig byge midt på dagen tog ikke humøret fra gæster eller -udstillere på Dyrskuet Thy-Mors.

175 gæster oplevede fremtidens topsorter på Mors

Fremtidens sorter var på programmet da Vestjyllands Andel holdt markvandring på Peterslund på Mors.

100-årige Grimme har stort fokus på kundepleje

Mange ting har ændret sig i de 100 år, det nuværende Grimme Skandinavien har eksisteret. Men kundeplejen er fortsat i højsædet.

Succesfuldt åbent hus

Almas måtte forleden ud og købe flere grillpølser og drikkevare da flere end ventet kom til åbent hus i Hvam.

Velbesøgt Agri Farm Day

600-700 nordjyder lagde vejen forbi Agri Farm Day ved Aalborg.

Faste kameraer optimerer i stalden

Selvom det er mere end et år siden, han første gang fik lavet en videoanalyse fra stalden, finder Christian Mark stadig stof til eftertanke, når han kigger på billeder fra sine faste kamerainstallationer.

Traditioner i Løgstør

Lørdag den 15. juni er der dyrskue i Løgstør. Et skue med landbrugsdyr og et særligt fokus på sund og hurtig mad.

Så er der dyrskue i Skive

Den 15. juni er det 14. gang MidtWest Farmshow løber af stablen.

Sojaen skippet til fordel for hestebønner

Mælkeproducent Martin Agesen, Vestervig, prøvede for første gang at dyrke og fodre med hestebønner sidste år til sine økologiske malkekøer. Ser man bort fra tørken blev det en så stor succes, at hestebønnerne nu er en fast del af foderplanen.

Arealet med faunastriber er blevet fordoblet i år

Landmænd i rådgivningsvirksomheden Sagros område har i år sået faunastriber, der vil kunne dække en to meter bred blomsterstribe fra Skagen til grænsen
Side 1 af 46 (901 artikler)Prev1234567444546Next