bannerPos

Stærke resultater for 2019

11-03-2020 11:02

Stærkt overskud i LandboNord kommer medlemmerne til gode og giver samtidig markant donation til Danske Vandløb. Også Velas kom styrket gennem 2019 blandt andet med en fusion i ryggen.

I 2019 opnåede rådgivningsvirksomheden LandboNord et overskud på 7,1 millioner kroner før skat og 6,7 millioner kroner efter skat. I 2018 opnåede LandboNord et overskud på 6,2 millioner kroner. Et overskud som igen i år kommer medlemmerne til gode. Der udloddes således hele 5,5 millioner kroner i medlemsbonus, direkte udbetalt til landmændene – samtidig med, at LandboNord støtter organisationen Danske Vandløb med 100.000 kroner kontant.

- Vi er lykkedes med mange af de investeringer i ny teknologi og specialiserede medarbejdere, som vores kunder efterspørger. Behovet for professionel fagrådgivning er stort, og vores mission er at gøre det overskueligt for vores kunder at træffe de rigtige beslutninger for deres virksomheder. Det bør altid være en fordel at vælge LandboNord, siger adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen.

LandboNord er på en og samme tid en rådgivningsvirksomhed og en forening. Foreningens medlemmer ejer rådgivningsvirksomheden LandboNord, og i år går hele 5,5 millioner kroner, hovedparten af årets samlede overskud, igen tilbage til ejerne i form af 1.000 kroner i medlemsrabat pr. aktivt medlem af LandboNord. Derudover får det enkelte medlem en omsætningsbestemt rabat opgjort på baggrund af den enkeltes samhandel med LandboNord. 

- Vi er utrolig glade for, at vi igen i år kan give medlemmerne en kontant fordel af at være en del af LandboNord. Over en årrække har vi nu udloddet knap 40 millioner kroner direkte til vores medlemmer. I år har vi også valgt at donere 100.000 kroner til Danske Vandløb, som gør en stor fælles indsats mod ødelæggende oversvømmelser af by- og landbrugsområder. Vi bliver nødt til at fremtidssikre vores vandløb bedre, end der er lagt op til i dag, siger formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling.

Flot resultat ovenpå fusion

Også i rådgivningsvirksomheden Velas melder man om en støt stigende omsætning. Selskabet kommer ud af 2019 med et resultat på 8,4 millioner kroner. 
Samtidig er også toplinjen skudt i vejret, og omsætningen runder 304 millioner kroner i 2019. Det er en markant forøgelse i forhold til 2018, hvor omsætningen lå på 285 millioner kroner.

 - Velas leverer et rigtig godt resultat, og det understreger, at den retning, der er sat for virksomheden, er den rigtige. På trods af den tid, der har været brugt på fusionsforhandlinger og de udfordringer, der altid opstår i forbindelse med en fusion, er det alligevel lykkedes at holde snuden i sporet og lande det højeste resultat nogensinde. Det er virkelig flot, siger Nis Kristian Hjort, formand for Velas. 

Det flotte årsregnskab vækker naturligvis også glæde hos Velas’ adm. direktør Jan Winther. 

- Jeg er meget stolt af, at Velas har formået at leveret så flotte resultater i en tid, hvor der også har været fokus på at planlægge og føre en storstilet fusion ud i livet. Det flotte resultat skyldes vores meget kompetente medarbejdere, der hver dag går på arbejde med et ønske om at hjælpe landmanden, siger Jan Winther, adm. direktør i Velas. 

Velas kom til efter ejerforeningerne bag det fynske Centrovice og LMO sidste år valgte at fusionere. Som resultat af fusionen fik de 9 ejerforeninger udloddet et millionbeløb forud for selve fusionen.

teba

0

Opdatér din miljøgodkendelse og øg dit dækningsbidrag

Er din miljøgodkendelse mere end et par år gammel, er der gode chancer for, at en ny kan tjene sig selv ind på under et år og efterfølgende give en årlig gevinst.

»Mig og far« – en kærlighedshistorie til limousineracen

Man skal ikke tage fejl af det lange lyse hår, smykkerne og de tætsiddende jeans. Mille Kragelund er 20 år gammel, passioneret limousineavler og bidt af dyrskuer. Hun stiller i år med tyren Kærsgaards Oberst.

DM i pløjning på en lidt anderledes måde

Den frivillige styregruppe bag LandboUngdoms DM i pløjning har besluttet, at man vil fastholde afholdelsen af DM i pløjning til efteråret ved Aarhus. Det bliver dog noget anderledes, end planen var, før Covid-19 pandemien ramte Danmark.

Større område, mere specialisering

Mens Agroteks comeback som Valtra-forhandler i Vendsyssel har givet vokseværk for både dækningsområde og medarbejderstab, har det også givet maskinforhandleren en størrelse, der giver bedre mulighed for specialisering, som skal komme både nye og gamle kunder til gode.

Hobro Dyrskue bliver i år et virtuelt dyrskue

I år vil man kunne opleve et sjovt og anderledes Hobro Dyrskue når en onlineudgave åbner op lige efter pinse. Her bliver det muligt, fra ens mobiltelefon eller tablet, at besøge maskinudstillere og se de flotte udstillede dyr.

Lundbæk skal rumme alle og følge dem på vej

Nordjyllands Landbrugsskole skal i fremtiden være endnu bedre til at rumme og gribe forskelligheden. De skal følge med tiden og uddanne elever, som passer til hvad samfundet efterspørger. Og så er det vigtigt for den nye forstander, Jakob Autzen, ikke at slippe de unge efter endt uddannelse. Det skal blandt andet ske gennem et traineeforløb for uddannede agrarøkonomer.

Den nye forstander er kommet »hjem«

Jakob Autzen er ny forstander på Nordjyllands Landbrugsskole. Skolen er ikke ny for ham, det var her han i sin tid tog sin landmandsuddannelse og senere underviste som landbrugsskolelærer. Nu er Jakob kommet »hjem« – denne gang som forstander.

Græsmaskiner på Danmarksturné

De velkendte græsmaskiner fra Kuhn tager nu på Danmarksturné. Her vil de demonstrere alt fra skårlægning til indpakning.

Subaru går efter landkunder

Permanent firhjulstræk er et slagnummer for den japanske bilproducent, der har lanceret en ny version af sin XV-model.
Side 1 af 82 (1632 artikler)Prev1234567808182Next