bannerPos

Landmænd kan spare penge ved at investere penge

- Der er mulighed for at placere midlerne i alternative investeringer, siger Kent Boe Nielsen, der er økonomikonsulent i Agri Nord.
09-09-2020 11:08

For at undgå at betale for at have penge stående i banken, kan landmænd med fordel investere deres frie midler, som er omfattet af virksomhedsordningen, i alternativer. Det oplyser Agri Nord Økonomi.

Flere og flere landmænd har for tiden så god en økonomi, at der er penge på bogen. Men det koster penge at have dem stående i banken.

Agri Nord peger derfor på, at landmanden med fordel kan investere pengene, hvis han eller hun har frie midler stående på bankkontoen i sin personlige virksomhed og gerne vil undgå bankens negative renter.

- Der er mulighed for at placere midlerne i alternative investeringer, siger Kent Boe Nielsen, der er økonomikonsulent i Agri Nord.

Undgå stor beskatning

Investeringerne skal kunne indgå i virksomhedsordningen.

Ellers vil investeringen blive anset som en hævning ud til privat, og så kan den medføre en beskatning på op mod 56 procent.

- At investeringen kan ligge i virksomhedsordningen betyder, at den er blåstemplet og omfattet af Skats positivliste, siger Kent Boe Nielsen.

Dermed får den ikke betydning for opsparingsmulighederne i virksomhedsordningen, og ens overskud vil fortsat kun beskattes med 22 procent.

De investeringer, der kan ligge i virksomhedsordningen, er eksempelvis rentebærende obligationer, andele i investeringsselskaber, andele i ETF-fonde eller udlejningsejendomme.

Risikoen er der

Fælles for investeringsmulighederne er, at man påtager sig en risiko.

- En risiko, man ikke har, når man lader pengene stå kontant, siger teamleder for Økonomi i Agri Nords Aalborg-afdeling, Henrik Rasmussen.

Han råder også til, at man vurderer omkostningerne ved anskaffelse og de løbende omkostninger.

- Man skal også tænke over, at det likviditetsmæssige råderum påvirkes meget forskelligt, alt efter hvad man vælger at bruge sine frie midler til, siger han.

ETF-fonde – et alternativ til aktier

En mulighed for at investere overskudslikviditet i aktier er via ETF-fonde, oplyser Henrik Rasmussen.

- Normalt bliver køb af aktier set som en privat hævning, men det gør EFT-fonde ikke, siger han.

ETF-fonde er typisk børshandlende fonde, hvor der passivt købes værdipapirer, som følger et udvalgt indeks.

Derved opnås en stor spredning, og den passive investeringsstrategi betyder, at omkostningerne kan holdes på et minimum. Helt ned til 0,1 procent af investeringen.

- Når du skal udvælge hvilke ETF’er du vil investere i, vil det være klogt at søge professionel rådgivning. Nogle fonde har nemlig indrettet sig, så de må geare din investering. Andre at de må udlåne de underliggende værdipapirer mod betaling. Begge dele for at levere et højere afkast.

Køber du udenlandske ETF’er vil der kunne opstå en valutarisiko, og alt efter hvor dine EFT’er er noteret, følger de forskellige lovregelsæt som for eksempel MiFIDII og PRIIP, siger Henrik Rasmussen.

teba

Investeringer

Disse investeringer kan foretages i virksomhedsordningen:

• Der kan købes rentebærende obligationer

• Der kan købes andele i Investeringsselskaber, som er lagerbeskattet (akkumulerende). Investeringsselskaberne kan så investere i obligationer, aktier, aktieindeks mv.

• Der kan købes andele i ETF-fonde, lagerbeskattet (akkumulerende). ETF - fonde kan investere i obligationer, aktier, aktieindeks mv.

• Gælds- og pantebreve kan ligge i VSO, såfremt de er anskaffet i forbindelse med salg af virksomhedsdel eller ejendomme, dog ikke ved salg til nærtstående eller ud over hvad virksomheden normal ville gøre. Altså der må ikke købes f.eks. pantebrev på ejendomme, som virksomheden ikke tidligere har ejet i virksomheden.

• Der kan investeres i udlejningsejendomme. Dog ikke forældrelejligheder eller lignende fra og med 2021.

0

Ny hjulgraver gør populær Hydrema-serie komplet

Hurtighed fra MX16 kombineres med kraft fra MX18 i markedets mest kompakte 17 tons maskine – Hydrema MX17.

Nordjyske landmænd rykker ind i sommerland

Et samlet nordjysk landbrug har i uge 42 arrangeret en aktiv landbrugsudstilling i Fårup Sommerland.

Charolais-passion startede med tom hestestald

I 1996 købte hendes forældre to charolais-køer. Siden har dyrskuer været en fast del af Pia Christensen og resten af familiens kalender. Charolaiserne havde også en klov med i spillet, da hun besluttede sig for at blive landmand.

- Det vil jeg gøre fremover

Grubbesåningen ser indtil videre ud til at være en stor succes hos den midtjyske planteavler Torben Kuhr, Gjern. - Det sparer tid, det løsner jorden, og så forventer jeg, at udbyttet stiger, lyder det.

Klovbeskæringskursus på levende ben

BoviCura, som vi tidligere har kendt som Dyrlægerne Himmerland Kvæg, tilbyder i oktober to klovkurser – et for nybegyndere og et for øvede.

DM i pløjning bliver uden tilskuere

Styregruppen bag LandboUngdoms DM i pløjning ved Aarhus har besluttet, at der ikke bliver adgang for tilskuere, når Danmarks bedste konkurrence-pløjere skal kåres den 10. oktober.

Fuld fart på entreprenørmaskinerne

Der er travlt hos Nicolaisen & Larsen A/S, som blandt andet har haft forhandlingen af JCB siden 1975.

At arrangere et DM i en corona-tid

Da LandboUngdom Region Århus for to år siden sagde ja til at stå i spidsen for DM i pløjning, var der ingen, der havde hørt ordet »corona«. Det har i den grad været et år, hvor styregruppen bag har måttet ændre planer i takt med myndighedernes udmeldinger. Nu gør gruppen alt for, at det skal blive et godt stævne for pløjerne.

11 eksperter i klima og bæredygtighed

11 medarbejdere i Agri Nord kan nu kalde sig RISE-konsulenter og er klar til at varetage fremtidens rådgivning i klima og bæredygtighed.

Semler Agro har fået en god start i Himmerland

I sommers rykkede Semler Agros afdeling i Mejlby teltpælene op og flyttede fire kilometer væk til en mere moderne og effektiv lokation ved motorvejskrydset i Himmerland. Manden i spidsen for Himmerland er 37-årige Jacob Bach, der også er afdelingsleder i Semler Agro i Trige.
Side 1 af 94 (1876 artikler)Prev1234567929394Next