bannerPos

Landmænd bør spare op til pension

Willy Møller møder desværre en del landmænd, der ikke har sparet op til pensionen.

Redaktionen

24-05-2019 14:03
Allerede når en ung landmand etablerer sig, skal han starte med at spare op til sin pension. Sådan lyder rådet fra Agri Nord, der møder en del landmænd, der ikke har sparet op til alderdommen.

Flere landmænd har ingen pensionsopsparing. Det oplever Willy Møller, virksomhedsrådgiver i Agri Nord.

- Landmænd uden pensionsopsparing – de findes, siger rådgiveren, der derfor råder til, at man allerede som nyetableret starter på sin pensionsopsparing.

En del af de landmænd uden opsparing til alderdommen, som Willy Møller møder, har regnet med, at deres pensionsopsparing var i ejendommen.

Men så kom finanskrisen.

- I dag er der mange, der har svært ved at sælge ejendommen til den pris, de havde regnet med. Derfor er der ingen penge tilbage til pensionen, siger virksomhedsrådgiveren.

 

Opsparing i mursten er usikker

Han fraråder, at landmanden kalkulerer med, at hans pensionsmidler findes i murstenene på bedriften.

- Det er en alt for usikker opsparing, som er afhængig af både konjunkturer og en god drift med overskud, siger han.

Murstenene er heller ikke beskyttet mod kreditorer, men det er ens pensionsopsparing. Det vil sige, at hvis man går konkurs, kan en kreditor ikke gøre krav på ens pensionsopsparing, som de kan i ens øvrige værdier.

 

Konkurs i stedet for på pension

Det sker, at en landmand går konkurs i stedet for på pension.

I det tilfælde kan en god dialog med kreditgiverne sikre, at der findes en fornuftig afvikling af restgælden, eller den berørte landmand kan få gældssanering.

Både hvis det lykkes at sælge ejendommen, eller hvis ejendommen går konkurs, er det vigtigt at få gennemgået skatteforholdene.

- Der kan ligge mange penge i at optimere skatteforholdene, siger Willy Møller.

 

Flotteste træ var fra Nibe

Efter 20 års deltagelse blev Jørgen Bang fra Nibe for første gang tildelt den gyldne stjerne for sin normannsgran på Langesømessen.

Ny redskabsstyring mindsker sidehældspåvirkninger

Thorsen-Teknik vil lette markarbejdet med universalløsningen ImpSteer.

Overarbejde kan udløse bøder og stress

48-timers reglen betyder, at der er grænser for, hvor mange timer dine medarbejdere må arbejde.

EU-støtte gav kovelfærden et skub

For mælkeproducent Karsten Mikkelsen faldt ønsket om bedre velfærd i stalden sammen med en af EU’s moderniseringsordninger. I dag har forbedringerne givet stigende ydelse. Og landmanden mener, at støtteordningerne skubber landbruget fremad trods bøvl med ansøgningerne.

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Undersøgelse af tunge køretøjers påvirkning på små kommuneveje

Resultaterne fra en test af seks tunge køretøjers påvirkning af kommuneveje ligger nu klar.
Side 1 af 52 (1039 artikler)Prev1234567505152Next