bannerPos

DSV Frø præsenterer rekordresultat

DSV Frø præsenterede forleden et rekordresultat på 16,2 millioner efter skat.
12-11-2019 09:52

Omsætningen voksede 29 procent og regnskabsåret 2018/19 endte med et resultat efter skat på 16,2 millioner kroner – 7 millioner mere end sidste år.

DSV Frø, der har hovedsæde i Holstebro, præsenterede forleden regnskabet for 2018/19.

Her kan man se tilbage på et år præget af tørkeperioden i sommeren 2018. Det resulterede i stort salg af frø på både det danske og de internationale markeder, og et flot regnskab.

Omsætningen voksede 29 procent i forhold til året før til 321,8 millioner kroner. Dette resulterede i et overskud på 16,2 millioner kroner efter skat mod 9,2 millioner kroner året før.

- Vores organisation har udført et kæmpe stykke arbejde, i forhold til at tilpasse os til den situation på markedet, som tørken skabte. Både i forhold til at betjene vores danske kunder, men også det pres på eksporten, der kom, siger administrerende direktør Lasse Bech.

- Med det samme produktionsapparat, er det på to år lykkedes at vokse betragteligt i forhold til 16/17-sæsonen. Det er vi meget stolte af, siger Lasse Bech.

- Samtidig er vi glade for, at vi trods de – gennemsnitligt set – lidt lavere udbytter end forventet, har været i stand til at betale en god gennemsnitlig betaling på cirka 14.000 kroner pr. hektar til vores frøavlere.

 

Tørken prægede avlen

- Sommerens tørke i 2018 var hård ved flere græsfrøarter og vi tangerede rekorder i andre arter, siger avlschef Carsten Jørgensen.

- Værst gik det ud over engrapgræs-udbyttet, da engrapgræs ikke tåler tørke i maj og juni. Engrapgræsset var meget kort til høst og det gav ligeledes praktiske udfordringer.

- Rødsvingel udbyttet endte lidt under middel, hvilket var overraskende positivt, i forhold til vores forventninger inden høst, fortsætter Carsten Jørgensen.

- I almindelig rajgræs slog vi en rekord, da udbyttet endte på 5 procent over 5 års gennemsnittet. Det tilskrives dels en effektiv vækstregulering og en høst til tiden hos vores frøavlere, som igen i år kan glæde sig over høje frøudbytter, udtaler avlschefen.

- Til gengæld var det den tidligste og nemmeste høst i flere år. Vi kunne høste hver dag og tørringen gik ligeledes uden de store problemer. Rensesvindet var i de fleste arter under gennemsnittet, hvilket også var glædeligt, trods bekymrede forventninger inden høst, slutter Carsten Jørgensen.

DSV Frøs regnskabsresultater

2018/19:  Omsætning: 321.753.000 kroner               Resultat efter skat: 16.208.00 kroner

2017/18   Omsætning: 249.265.000 kroner               Resultat efter skat: 9.220.000 kroner

2016/17   Omsætning: 195.183.000 kroner               Resultat efter skat: 4.089.000 kroner

0

Mobil melfabrik rykker ud til økologiske landmænd

Økologiske landmænd kan nu løfte værdien af deres korn ved at få malet deres eget korn til mel ude på gårdene og pakket i poser til videresalg.

Nye siloer fordobler høstkapaciteten

Hos Hedegaards afdeling i Vebbestrup fordobler to nye stålsiloer næsten kapaciteten. Siloanlægget ventes køreklart 3. august.

Ingen fund af COVID-19 i 125 minkbesætninger

Fødevarestyrelsen har afsluttet en landsdækkende stikprøve-screening af minkbesætninger for COVID-19 uden at finde sygdommen.

Så starter landboauktionen op igen

Efter en corona-pause er landboauktionen i Kongens Tisted den 10. juli igen klar til at sætte dyr under hammeren – dog med en række forholdsregler.

Succes i græsset

Maskinhandler Indkøbsringen (MI) har netop afsluttet deres KUHN Grass Machines Roadshow. Det var velbesøgt af maskinstationer og bedrifter med interesse i græs. MI anslår der har været mellem 300-400 besøgende på turen gennem Danmark.

Når der er gået penge i spildevandet

Det er de samme mennesker, der giver hinanden lov til at udlede tonsvis af spildevand i de midtjyske vandløb, som sidder for bordenden og prioritere millioner af kroner til vandløb, så de kan opnå god økologisk tilstand. Det hænger ikke sammen, mener formanden for Landboforeningen Midtjylland, Frede Lundgaard Madsen.

Høsten nærmer sig

Høsten er en fantastisk tid, hvor resultatet af årets indsats kan registreres. Det er imidlertid også en meget travl tid, og derfor er det vigtigt at forberede den grundigt.

Store indflytningsdag hos DLG

Forleden var det store indflytningsdag hos DLG-koncernen, hvor 250 medarbejdere rykkede ind i nyt domicil i Fredericia. Når flytningen og sammenlægningen i virksomheden er fuldendt efter sommerferien, vil 350 medarbejdere have deres daglige gang i det nye hovedsæde i Fredericia

S.D. Kjærsgaard idømt bøde

S. D. Kjærsgaard er idømt en bøde på 100.000 kroner for at have bestukket den kommunale topchef i Aarhus Kommune, skriver Aarhus Stiftstidende.

LandboNords generalforsamling blev også digital

Torsdag aften afholdt LandboNord generalforsamling digitalt. Her var budskabet blandt andet, at hverken forretning eller forening har ligget i dvale under COVID-19 nedlukningen af Danmark.
Side 1 af 86 (1706 artikler)Prev1234567848586Next