bannerPos

Covid-19 – nye muligheder

Af: Michael Guldbæk Karlsen, direktør og skattespecialist, Cand.merc.jur, nf plus
27-05-2020 07:01

Selvom den almindelig landmand ikke er i spil til diverse hjælpepakker, giver corona-situationen lånemuligheder, forrentningsmuligheder samt mulighed for udskudte betalingsfrister.

Af: Michael Guldbæk Karlsen, direktør og skattespecialist, Cand.merc.jur, nf plus

De fleste har vist opdaget covid-19 pandemien. Der er vedtaget en hel række hjælpepakker. De fleste landmænd kan ikke få andel i disse hjælpepakker, da der er påkrævet en vis omsætningsnedgang for at pakkerne er tilgængelige. Heldigvis er landbruget ikke særlig hårdt ramt af omsætningsnedgang som følge af pandemien. Nærmere tvært imod. Nu kan man ligefrem som noget ganske nyt læse om bankdirektører, der luner sig over deres gode og stabile landbrugskunder.

Kun minkbranchen kan umiddelbart være i spil til hjælpepakkerne. Men det er en anden sag, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her.

Til gengæld er der kommet andre håndsrækninger til erhvervslivet som den enkelte landmand med fordel kan drage nytte af.

Momsbetalingen som rentefrit lån indtil 1. april 2021

Folketinget har vedtaget et lovforslag, som giver små og mellemstore virksomheder mulighed for at få et rentefrit momslån og lønsumsafgiftslån til visse erhverv. Virksomheder kan ansøge om lån fra 5. maj 2020 til 15. juni 2020.

Man kan ansøge om et rentefrit momslån på et beløb, der svarer til den moms, virksomheden har indberettet for 4. kvartal 2019 (mellemstore virksomheder) eller 2. halvår 2019 (små virksomheder) til fristen den 2. marts 2020.

Det er meget nemt at ansøge om lånet. Man går ind på www.virk.dk og trykker på linket på forsiden om rentefri moms og lønsumsafgiftslån. Herefter følger man vejledningen. Det hele er gennemført på under 5 minutter.

Det er selvfølgelig kun relevant at ansøge om momslån, hvis man betalte moms for 4. kvartal 2019/2. halvår 2019. En del landmænd er i den situation, at de får moms retur. For dem er momslånsordningen således ikke relevant.

Momspengene vil blive indsat på skattekontoen. Hvis man ønsker, at de skal blive stående dér (til 0% i rente) skal man hæve udbetalingsgrænsen manuelt på skattekontoen (hvis ikke den er hævet i forvejen). Det gør man ved at logge ind på www.skat.dk på erhvervs tast-selv. Det er også nemt og tager få minutter

Ønsker man pengene udbetalt fra skattekontoen, sænker man blot igen udbetalingsgrænsen manuelt. Herefter bliver beløb over udbetalingsgrænsen automatisk udbetalt til nem-konton i banken.

Vær opmærksom på, at gæld sendt til inddrivelse i Gældsstyrelsen vil blive modregnet i lånet.

Vær opmærksom på, at man ikke er berettiget til moms retur som rentefri lån, hvis man er blevet foreløbig fastsat med skat og moms indenfor de sidste 3 år og ikke har erstattet fastsættelsen med en angivelse.

Penge på skattekontoen til 0 procent i rente

Har man penge stående i banken til minus-rente er det muligt at overføre dem til skattekontoen til 0 procent i rente. Også denne mulighed gælder frem til 1. april 2021. Der kan overføres op til 100 milliarder kroner til skattekontoen, så mon ikke de fleste landmænd kan være med. Umiddelbart er der ingen betingelser knyttet op til indbetalingerne til skattekontoen, for eksempel at de skal modsvare en skatte/momsbetaling, der er sket udskydelse af. Der har være politiske udmeldinger om, at skattekontoen ikke må anvendes af virksomheder som en bank, men hvad der ligger i dette, er uvist.

Udskudte frister

En række indberetnings- og betalingsfrister er blevet udskudt. F.eks. halvårsmoms:

Afregningsperiode      Oprindelig indberetnings- og betalingsfrist     Udskudt frist

1. juli – 31. december 2019           2. marts 2020              Ingen ændring

1. januar – 30 juni 2020                1. september 2020       1. marts 2021

1. juli – 31. december 2020           1. marts 2021              Ingen ændring

Momsfristen for hele 2020 udskydes dermed til 1. marts 2021. Både indberetningsfristen men også betalingsfristen.

Også selvangivelsesfristen er udskudt til 1. september 2020, hvilket medfører eventuel betaling af restskat hen over efteråret er blevet udskudt med to måneder. Restskat over 21.320 kroner opkræves således i tre rater i oktober, november og december måned.

Konklusion

Covid-19 giver lånemuligheder, forrentningsmuligheder samt mulighed for udskudte betalingsfrister. Alt sammen noget, den almindelige landmand kan anvende, selvom han ikke er omfattet af de øvrige hjælpepakker, som en stor del af det øvrige erhvervsliv kan få andel i.

0

Nye siloer fordobler høstkapaciteten

Hos Hedegaards afdeling i Vebbestrup fordobler to nye stålsiloer næsten kapaciteten. Siloanlægget ventes køreklart 3. august.

Ingen fund af COVID-19 i 125 minkbesætninger

Fødevarestyrelsen har afsluttet en landsdækkende stikprøve-screening af minkbesætninger for COVID-19 uden at finde sygdommen.

Så starter landboauktionen op igen

Efter en corona-pause er landboauktionen i Kongens Tisted den 10. juli igen klar til at sætte dyr under hammeren – dog med en række forholdsregler.

Succes i græsset

Maskinhandler Indkøbsringen (MI) har netop afsluttet deres KUHN Grass Machines Roadshow. Det var velbesøgt af maskinstationer og bedrifter med interesse i græs. MI anslår der har været mellem 300-400 besøgende på turen gennem Danmark.

Når der er gået penge i spildevandet

Det er de samme mennesker, der giver hinanden lov til at udlede tonsvis af spildevand i de midtjyske vandløb, som sidder for bordenden og prioritere millioner af kroner til vandløb, så de kan opnå god økologisk tilstand. Det hænger ikke sammen, mener formanden for Landboforeningen Midtjylland, Frede Lundgaard Madsen.

Høsten nærmer sig

Høsten er en fantastisk tid, hvor resultatet af årets indsats kan registreres. Det er imidlertid også en meget travl tid, og derfor er det vigtigt at forberede den grundigt.

Store indflytningsdag hos DLG

Forleden var det store indflytningsdag hos DLG-koncernen, hvor 250 medarbejdere rykkede ind i nyt domicil i Fredericia. Når flytningen og sammenlægningen i virksomheden er fuldendt efter sommerferien, vil 350 medarbejdere have deres daglige gang i det nye hovedsæde i Fredericia

S.D. Kjærsgaard idømt bøde

S. D. Kjærsgaard er idømt en bøde på 100.000 kroner for at have bestukket den kommunale topchef i Aarhus Kommune, skriver Aarhus Stiftstidende.

LandboNords generalforsamling blev også digital

Torsdag aften afholdt LandboNord generalforsamling digitalt. Her var budskabet blandt andet, at hverken forretning eller forening har ligget i dvale under COVID-19 nedlukningen af Danmark.

Arealscreening giver det bedste solcelleprojekt

Med en arealscreening kan en kommende solcellevært sikre sig den bedste pris og få mest muligt ud af projektet.
Side 1 af 86 (1705 artikler)Prev1234567848586Next