bannerPos

Blev selvstændig mælkeproducent uden bankens hjælp

Thomas Bæk Jensen har aldrig været i tvivl om, hvad han ville, men banken sagde nej. Derfor startede han som mælkeproducent uden deres hjælp. I dag driver han ejendommen Kjærholm ved Mosbjerg i Vendsyssel. En ejendom med plads til 280 malkende køer.

Tenna Bang

Journalist (kvægspecialist), LandbrugNord
06-09-2019 06:33
Banken sagde nej, og så måtte den unge Thomas Bæk Jensen gøre det selv. Købe et slidt husmandssted, etablere malkerum og købe 40 køer. I dag sidder han for bordenden på Kjærholm – en mælkeproduktionsejendom med plads til knap 300 malkekøer i Vendsyssel.

Bag det sindige gemyt, den lave stemme og de anonyme sorte træsko gemmer sig en ung mand, som om nogen har gjort tingene på sin egen måde.

For da han, som den eneste fra folkeskoleklassen, valgte at tage på landbrugsskole og senere lufte sin idé om at blive selvstændig, fik han et klart og rungende nej fra banken.

- Og landboforeningen grinede af mig og sagde, jeg skulle gå hjem og blive noget ældre.

Alligevel står han i dag som selvstændig mælkeproducent på ejendommen Kjærholm nær Mosbjerg i Vendsyssel. En ejendom med plads til 280 malkende køer.

 

Startede som fem-årig

Spørger man den målrettede vendelbo, var han aldrig i tvivl om, hvad han ville.

- Jeg begyndte at passe køer ved mine forældres nabo, da jeg var fem. Hver gang jeg sagde til min far, at jeg ville være landmand, svarede han, at jeg nok blev klogere. Da vi kom til snakken, om jeg skulle i 10. klasse eller ej, sagde far, at jeg nok hellere måtte tage på landbrugsskole i stedet for, husker Thomas Bæk Jensen.

Beviset som faglært landmand fik han 20 år gammel i juni 2005, og 1. september skrev han under på sin første ejendom, som blev fyldt med kødkvæg og tyrekalve med i alt 17 hektar jord. Det blev de første mange år en ejendom, han passede ved siden af et almindeligt arbejde på en mælkeproduktionsejendom.

 

Gik i gang uden banken

En dag, da den unge Bæk Jensen var helt klar til at blive selvstændig mælkeproducent, kontaktede han banken. Både de og landboforeningen syntes, han var tosset og var absolut ikke med på ideen.

Derfor måtte Thomas Bæk Jensen i 2012 tage sagen i egen hånd, når banken ikke ville hjælpe. Han etablerede et malkerum og forlængede båsene på ejendommen. Så solgte han sine kødkvæg og maskiner for at have lidt penge at købe dyr for.

- Jeg malkede 40 køer i en bindestald uden fodergang i to år. Meget af tiden var ved siden af mit arbejde. Så stod jeg op klokken halv et om natten og malkede først mine egne køer og så på arbejde og malke og hjem at sove til middag, og så startede jeg forfra igen, forklarer Thomas Bæk Jensen.

 

Købte anden ejendom

De første to år som mælkeproducent snakkede Thomas Bæk Jensen ikke med banken, som dog undrede sig en del, da der begyndte at komme mælkepenge ind på kontoen.

- Herefter ville de lige pludselig gerne være med, smiler Thomas Bæk Jensen, som i 2014 købte en tom ejendom med plads til 85 køer i bindestald.

- Den lå godt i området omkring Mosbjerg. Det har jeg altid haft som krav, at en kommende ejendom skulle ligge i det her område, det er her, jeg kommer fra. Og så var der meget hektarstøtte på jorden, fortæller han.

Ejendommen havde stået tom længe, der var intet malkeanlæg og så var det forfra igen for den ihærdige vendelbo en gang til.

 

Købte tredje ejendom

Thomas Bæk Jensens knoklede, men ryggen begyndte at sige stop til 85 malkninger to gange om dagen med en malkestol på bagdelen.

- Jeg ville gerne bygge en løsdriftsstald, men kunne ikke få lov på grund af miljøregler og egentlig havde jeg ikke lyst til at starte forfra en gang til, men her var mulighederne bare så oplagte, siger Thomas Bæk Jensen, som den 1. marts i år, i en alder af 34 år, overtog ejendommen Kjærholm.

Det gik stærkt. Han gav et bud og værsgo’ så havde Thomas Bæk Jensen nøglerne i hånden.

Både køber og sælger har samme bank og kreditforening, og det har gjort selve finansieringen meget fordelagtig for Thomas Bæk Jensen.

 

Feder jerseytyrekalve

Selvom købet gik stærkt, kendte han ejendommen. For sammen med den tidligere ejer har Thomas Bæk Jensen deltaget i en erfagruppe og derfor været på ejendommen mange gange gennem en lang årrække.

Stalden kan rumme knap 300 malkekøer. Selv tog han 100 køer og 90 kvier med til ejendommen, hvor der gik omkring 65 køer og 120 ungdyr. Hans daværende ejendom bliver primært brugt til opfedning af tyrekalve.

- Jeg feder jerseykalvene op. Jeg laver 1.000 kroner i overskud pr. kalv. Og så har jeg fået lidt ud af det. Det er min filosofi, at hvis man får lidt ud af det hele, så får man et resultat i sidste ende.

 

Bundlinje vigtigere end kilo

Lige nu har Thomas Bæk Jensen 150 malkende køer, og om stalden nogensinde skal fyldes, er tvivlsomt.

- Jo, hvis jeg gider og hvis køerne synes. Det skal give mening. Køer skal have plads, og fylder jeg stalden op, vil ydelsen gå ned, og det er jo ikke noget ved. Jeg kunne lave mælk til 1,80 kroner på den anden ejendom, der kommer jeg nok ikke ned på her, men jeg skal på ingen måder lave 12.000 kilo EKM bare for at gøre det. Jeg skal lave det mælk, der giver den bedste bundlinje, forklarer Thomas Bæk Jensen.

Og skulle mælkeprisen stige væsentligt, er det heller ikke ensbetydende med, at kapaciteten udnyttes til fulde.

- Nej, jeg gider da ikke gøre det samme som alle de andre, hvorefter der bliver for meget mælk, og prisen igen falder, forklarer han.

 

Et minimum af teknik

Thomas Bæk Jensen valgte at sige ja til ejendommen af flere grunde. Beliggenheden var ideel, gode støttemuligheder til jorden og et funktionelt produktionsapparat, hvor det var muligt at udvide. Samtidig faldt han for et minimum af teknik.

- Det er rigeligt med det, der er i malkestalden. Ellers er der en fuldfoderblander og en bobcat til at skrabe gulvet, som skal tankes hver tredje uge. Der er ingen skraberanlæg eller foderanlæg, som går i stykker fredag eftermiddag, siger han.

 

Er sin egen rådgiver

Thomas Bæk Jensen har siden folkeskolen gået sine egne veje, og siden landboforeningen i sin tid grinede af ham og sagde, at han måtte gå hjem og blive noget ældre, har han klaret tingene selv.

Lærepengene blev betalt i de første år som selvstændig, og det er der en stor fordel i, mener den unge mælkeproducent.

- Det lort, man laver, slår ikke så hårdt. Omvendt, hvis jeg var startet med 500 køer og først kommet bagefter, så kommer man aldrig med igen, sådan er det her spil, fortæller han.

 

Kun minus et år

Helt alene er Thomas Bæk Jensen ikke, for han er med i en erfagruppe.

- Det er mest for at se, hvordan man ikke skal gøre, griner han.

Og spørger man ind til økonomien, ja så er det ikke gået helt skidt.

- Kun i 2012 har jeg kørt med underskud, ellers har jeg altid haft sorte tal på bundlinjen. Jeg vil hellere rykke ekstra i starten for så at have plads i økonomien til lidt hjælp senere, fortæller den ihærdige vendelbo, som gennem forløbet også har stiftet familie.

 

Der er mange måder at komme i gang på

En af dem, som har fulgt Thomas Bæk Jensen fra sidelinjen, er Berg Risager, som er indehaver af ejendomsmæglervirksomheden Nybolig Landbrug Berg Risager.

- Thomas har om nogen bevist, at han er konsekvent, uanset om man så har været enig med ham eller ej. Han har vist en anden vej at blive selvstændig på og har helt fra starten haft evnerne, det er der slet ikke nogen tvivl om.

Berg Risager har jævnligt kontakt til unge, som drømmer om at blive selvstændige. Han håber, at flere vil se mulighederne og måske gøre tingene lidt anderledes end først planlagt for i sidste ende at komme til målet.

Malkekøerne strømmer til Kimbrerskuet

Kimbrerskuet – landets største indendørs dyrskue, der afvikles i Messecenter Vesthimmerland den 4. og 5. oktober – oplever stor fremgang på alle fronter.

- X-Zelit er mere effektivt end Low CAB

Ser man alene på produktudgifterne er X-Zelit-fodring dyrere end Low CAB-fodring. Men dykker man ned på bundlinjen, ser økonomien anderledes ud, især hvis man sammen med sin Low CAB-fodring tildeler 1-2 calcium bolus, så kan X-Zelit faktisk være lige så billig en strategi som Low CAB, mener den faglige kvægchef ved Vilofoss.

En goldkostrategi kræver altid opfølgning

Kvægdyrlæge Susanne Sommerlund, LVK, er ikke i tvivl – X-Zelit virker, men det kræver ligesom andre goldkostrategier opfølgning, for ellers risikerer man ikke at få den fulde effekt af produktet.

Tættere på kartoflen

Jan Nørgaard ser frem til at byde offentligheden indenfor, når Vildmosekartoflen I/S den 15. september for første gang slår dørene op til Åbent Landbrug.

Landbruget møder veganere til dialogmøde

Sammen med Danmarks Veganske Forening har Agri Nord arrangeret et dialogmøde som en del af Aalborg Bæredygtighedsfestival.

Styrk din rolle som professionelt bestyrelsesmedlem i landbruget

Bestyrelser arbejder i dag langt mere professionelt end tidligere. Det stiller krav til medlemmerne om specialiseret viden inden for en lang række områder. Djursland Landboforening udbyder lige nu i samarbejde med Landbo Thy og Agri Nord en uddannelse i grundlæggende og målrettet bestyrelsesarbejde i landbruget.

Malkekøerne er nu samlet i den nye kostald

Den 13. september byder Rasmus Nielsen til åben stald på ejendommen Frendrup Nihøje, midt mellem Nibe og Støvring. Her vil man kunne se en spritny kostald med kælvningsafdeling, samt hvordan de gamle bygninger er gjort »up to date«.

Lexion på lang rund-tur

Hele landet får besøg af den nye stormejetærsker fra Claas. Turen går blandt andet forbi en række forhandlere i det nord-, midt- og vestjyske.

Politikken har ikke indflydelse på konkurrenceevnen

EU’s fælles landbrugspolitik er sat i verden for at sikre bønderne en indkomst, og derfor kan CAP ikke flytte på de enkelte landes konkurrenceevne, mener professor.

Danske landmænd skal være dygtigere for at overleve

Dansk landbrugs vilkår er markant ringere end de andre europæiske landes. Innovation og teknologi kan dog være vejen til vækst og bedre konkurrenceevne, siger professor.
Side 1 af 54 (1076 artikler)Prev1234567525354Next