bannerPos

- Sælg jeres ansigt og sjæl

- I har alt det, forbrugeren ønsker: Jeres navn og jeres produkter. I skal sælge det gode landmandsliv, for mange i storbyerne drømmer faktisk om det liv, de tror, I har, lød det fra Thor Gunnar Kofoed.

Tekst og foto: Christian Carus

Fagjournalist
15-01-2020 07:46
Økologerne kan om nogen sælge drømmen om det gode landmandsliv direkte til forbrugeren, mener L&F Viceformand.

– Det er altid skidt at gå i kamp med forbrugerne. Vi skal spille positivt med og levere varen, som bliver efterspurgt – både i forhold til politikerne og forbrugerne. Hvis de vil betale for det, vil vi også gerne levere, lød det fra Landbrug & Fødevarers viceformand, Thor Gunnar Kofoed, der var blandt indlægsholderne på LandboNord, Agri Nord og NF Plus’ fælles årsmøde på Halkær Kro forleden.

Mødet havde rekordstor tilslutning med 75 tilmeldte.

Og ifølge viceformanden – der i øvrigt selv driver økologisk landbrug på Bornholm – har økologien masser at byde ind med.

- Økologien har nogle særlige fordele i forhold til den fremtid, vi kigger ind i. For eksempel skal mange af de arealer, man vil tage ud af landbruget fortsat plejes. Som jeg ser det, kan det kun ske via økologi. Og her skal I altså ikke sove i timen, fastslog viceformanden, der i det store klimabillede ikke ser den store forskel på konventionel og økologisk drift i Danmark.

- Faktum er, at vi - uanset om vi er økologer eller konventionelle - er blandt de mest klimavenlige landbrug i verden, konstaterede han.

Direkte til forbrugeren

I forhold til forbrugeren, mener Thor Gunnar Kofoed til gengæld, at økologerne har en 1-0-føring. En føring der skal udnyttes, når varerne skal afsættes.

- En alt for stor del af indtjeningen på økologiske varer, går direkte til supermarkederne, som er fløjtende ligeglade med økologi, og kun sælger det, fordi det er det, de tjener mest på. Der synes jeg, man skal kigge mere på de muligheder, der ligger i nærmarksforsyning – altså det direkte salg til forbrugeren, sagde han.

- I har alt det, forbrugeren ønsker: Jeres navn og jeres produkter. I skal sælge det gode landmandsliv, for mange i storbyerne drømmer faktisk om det liv, de tror, I har. Der er ingen andre, der kan lægge deres sjæl i produkterne, som I kan. Derfor skal I sælge jeres ansigt og jeres sjæl, fortsatte Thor Gunnar Kofoed, der opfordrede landmændene til at gå sammen om at sælge deres produkter i lokalområderne.

- Der er absolut basis for at udvikle på den økologiske produktion og vi skal finde nye former, der kan være med til at udvikle markedet, konstaterede viceformanden, der også pegede på CO2-certifikater som et af fremtidens store forretningsområder

0

Succes i græsset

Maskinhandler Indkøbsringen (MI) har netop afsluttet deres KUHN Grass Machines Roadshow. Det var velbesøgt af maskinstationer og bedrifter med interesse i græs. MI anslår der har været mellem 300-400 besøgende på turen gennem Danmark.

Når der er gået penge i spildevandet

Det er de samme mennesker, der giver hinanden lov til at udlede tonsvis af spildevand i de midtjyske vandløb, som sidder for bordenden og prioritere millioner af kroner til vandløb, så de kan opnå god økologisk tilstand. Det hænger ikke sammen, mener formanden for Landboforeningen Midtjylland, Frede Lundgaard Madsen.

Høsten nærmer sig

Høsten er en fantastisk tid, hvor resultatet af årets indsats kan registreres. Det er imidlertid også en meget travl tid, og derfor er det vigtigt at forberede den grundigt.

Store indflytningsdag hos DLG

Forleden var det store indflytningsdag hos DLG-koncernen, hvor 250 medarbejdere rykkede ind i nyt domicil i Fredericia. Når flytningen og sammenlægningen i virksomheden er fuldendt efter sommerferien, vil 350 medarbejdere have deres daglige gang i det nye hovedsæde i Fredericia

S.D. Kjærsgaard idømt bøde

S. D. Kjærsgaard er idømt en bøde på 100.000 kroner for at have bestukket den kommunale topchef i Aarhus Kommune, skriver Aarhus Stiftstidende.

LandboNords generalforsamling blev også digital

Torsdag aften afholdt LandboNord generalforsamling digitalt. Her var budskabet blandt andet, at hverken forretning eller forening har ligget i dvale under COVID-19 nedlukningen af Danmark.

Arealscreening giver det bedste solcelleprojekt

Med en arealscreening kan en kommende solcellevært sikre sig den bedste pris og få mest muligt ud af projektet.
Side 1 af 86 (1702 artikler)Prev1234567848586Next