bannerPos

Forsigtig optimisme for de nordjyske minkavlere

Kennet Rønfeldt vurderer, at seneste auktion hos Kopenhagen Fur giver grundlag for forsigtig optimisme

Redaktionen

10-04-2019 06:45
Mange nordjyske minkavlere er truet på levebrødet, da skindpriserne siden 2015/16 har været lave. Men det lykkes dog stadigvæk LandboNord at finde løsninger for minkkunderne.

Virksomhedsrådgiver i LandboNord, Kennet Rønfeldt, holder i øjeblikket et skarpt øje på verdensmarkedet for minkskind.

På Facebooksiden LN MinkRådgivning kommer Kennet Rønfeldt løbende med opdateringer fra de seneste auktioner, som har så stor betydning for landsdelens avlere. Resultaterne bliver regnet ind i de tilrettede budgetter, så de senest udsendte altid hviler på så realistiske data som muligt.

- På det grundlag er det lykkedes os at sikre flere af vores kunder enten via fortsat drift eller også en fornuftig vej ud af erhvervet. Men det er ikke tallene alene, som gør det. Det er i høj grad også en vilje fra minkavlerne til selv at hænge i med knofedt og opfølgende møder med en rådgiver, så planen kan blive overholdt, og den enkelte bedrift kan nå i mål. På det grundlag oplever jeg også velvillighed fra bankerne, siger Kennet Rønfeldt.

 

Skindpris har nået sit lavpunkt

På baggrund af de seneste skindauktioner, først med 66 procent skindsalg på Nafa, 75 procent i Finland, og nu senest 100 procent hos Kopenhagen Fur, ser Kennet Rønfelt en klar tendens i efterspørgslen på minkskind.

- Vi vurderer, at skindprisen har nået sit lavpunkt. Det giver grund til en forsigtig optimisme, som sikrer, at vi kan finde løsninger for vores minkkunder. Den netop afsluttede auktion hos Kopenhagen Fur giver tro og håb om, at kurven er vendt og avleren nu kan se fremad. Der er et stykke vej endnu til positiv drift, men jeg er optimist for resten af året og at den budgetterede pris i vores budgetter på 225 kroner er realistisk, siger Kennet Rønfeldt.

- Umiddelbart er det på et spinkelt grundlag, men med de afsætningstal, samt en gennemsnitlig pris på 216 kroner vi lige har set, så tænker jeg, at næste auktion hos Kopenhagen Fur til maj, som minimum vil holde niveau – rigtig gerne med pil lidt op på prisen.

Grovvarevirksomhed investerer grønt

En udlodning på 43 millioner til medlemmerne blev vedtaget, og store investeringer i den grønne omstilling fremlagt, da Vestjyllands Andel forleden holdt ordinær generalforsamling med godt 300 fremmødte.

Dansktimer på gården fanger flere elever

Arbejdstiderne på et landbrug kommer ofte i vejen for at kunne modtage danskundervisning på et sprogcenter. Derfor rykker Sprogcenter Viborg ud og underviser på gården. Hos Bathau Holstein, Tjele, har det givet fem ukrainske elever, som ellers ville have droppet at lære dansk.

Seges jagter krydsningsgevinst hos malkekvæg

Det giver økonomisk gevinst at krydse flere racer af malkekvæg, godtgør et EU-støttet avlsprojekt. Men fordomme skal overvindes, før danske mælkebønder tager midlet i brug i større stil til at forbedre deres økonomi.

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

De unge tiltrak opmærksomheden på Kimbrerskuet

20 1. Hovedforløbselever fra Nordjyllands Landbrugsskole deltog i skolens valgfag Cowstyling, som foregik i Messecenter Vesthimmerland midt under Kimbrerskuet. De elever, der havde lyst, stillede til bedømmelse mod garvede udstillere og det bar især frugt for en af eleverne.

Stor dyreudstilling skaber basis for fremgang

Mens man i år ramte besøgsniveauet fra sidste år, tror direktøren for Messecenter Vesthimmerland, at en fortsat stor tilslutning fra dyreudstillerne kan løfte antallet af Kimbrerskuegæster over de kommende år.

Nicolaisen og Larsen ændrer i ledelsen

Adm. direktør Morten Krusborg er blevet headhuntet til nye udfordringer, og forlader virksomheden ved udgangen af oktober. Susanne Nicolaisen, der sammen med sin bror Peder Nicolaisen ejer firmaet, overtager posten som administrerende direktør.
Side 1 af 58 (1143 artikler)Prev1234567565758Next