bannerPos

Nordjyske landmænd har vist de vil naturen og miljøet

Oplandskonsulenterne i det nordjyske har fået indsendt hele 122 ansøgninger til projekter. Det er mere end 1/3 af det samlede antal, da der på landsplan er søgt til 338 projekter.

Per Jørgensen

Journalist
21-05-2019 09:09
Ansøgningsrunden for minivådområder 2019 er nu overstået, og her har landmændene i det nordjyske igen vist, at de tager de miljøudfordringer, landbruget står overfor, seriøst.

Oplandskonsulenterne i det nordjyske har fået indsendt hele 122 ansøgninger til projekter. Det er mere end 1/3 af det samlede antal, da der på landsplan er søgt til 338 projekter.

- Antallet af ansøgninger viser, at mange landmænd gerne gør en frivillig indsats for vandmiljøet og frivilligt tage jord ud af drift for at etablere et minivådområde. Jeg synes, at det er flot og viser, at vi som landmænd tager ansvar. Vi er nødt til at være på forkant og vise, at vi vil naturen og miljøet - emner som fylder meget i den politiske debat, så godt gået, siger Lars Kristensen, formand Landboforeningen Limfjord.

Udover de indsendte projekter har oplandskonsulenterne haft kontakt til mange flere landmænd, der har været interesserede, men hvor det af forskellige årsager ikke har været muligt at lave konkrete projekter i år. En del af disse projekter kan forhåbentlig komme med i næste runde, som måske allerede kan komme sidst på året.

Leif Gravesen formand LandboThy udtalte allerede under et opstartsmøde med oplandskonsulenterne og landboforeningerne i november, at med de nye tiltag og ændringer af ansøgningsmodellen til minivådområder, så ville det største problem blive, at der ikke var penge nok i årets pulje til at opfylde de lokale ønsker om at komme i ordningen. Det har jo så vist sig at holde stik, da de ansøgte projekter i Nordjylland alene samlet set er på 70.000.000 kr., hvilket svarer til 54 procent af årets samlede afsatte pulje. Der er dog allerede meldt ud, at der flyttes penge, så ingen projekter får afslag, fordi der ikke er midler nok.

De 122 projekter dækker i alt 95 hektar minivådområder, der skal rense drænvand fra mere end 9.000 hektar. Det betyder, at vi med de projekter fjerner 60,6 ton kvælstof fra vandmiljøet. Det betyder, at landbruget i det nordjyske om nogen har fortjent det store skulderklap, som miljøministeren har sendt som reaktion på det store antal ansøgninger.

Men landbruget kan absolut ikke hvile på laurbærrene, da der stadig venter et stort arbejde med at nå målsætningerne, og det betyder, at der skal søges endnu flere projekter hvert år, så derfor kan der kun opfodres til at tage kontakt til oplandskonsulenterne og få undersøgt mulighederne allerede nu.Oplandskonsulenterne samarbejder på tværs af foreninger og rådgivningsselskaber, da det er en fælles opgave at få etableret flest mulige virkemidler.

Drivvåde dyrskue-smil i Thisted

En ordentlig byge midt på dagen tog ikke humøret fra gæster eller -udstillere på Dyrskuet Thy-Mors.

175 gæster oplevede fremtidens topsorter på Mors

Fremtidens sorter var på programmet da Vestjyllands Andel holdt markvandring på Peterslund på Mors.

100-årige Grimme har stort fokus på kundepleje

Mange ting har ændret sig i de 100 år, det nuværende Grimme Skandinavien har eksisteret. Men kundeplejen er fortsat i højsædet.

Succesfuldt åbent hus

Almas måtte forleden ud og købe flere grillpølser og drikkevare da flere end ventet kom til åbent hus i Hvam.

Velbesøgt Agri Farm Day

600-700 nordjyder lagde vejen forbi Agri Farm Day ved Aalborg.

Faste kameraer optimerer i stalden

Selvom det er mere end et år siden, han første gang fik lavet en videoanalyse fra stalden, finder Christian Mark stadig stof til eftertanke, når han kigger på billeder fra sine faste kamerainstallationer.

Traditioner i Løgstør

Lørdag den 15. juni er der dyrskue i Løgstør. Et skue med landbrugsdyr og et særligt fokus på sund og hurtig mad.

Så er der dyrskue i Skive

Den 15. juni er det 14. gang MidtWest Farmshow løber af stablen.

Sojaen skippet til fordel for hestebønner

Mælkeproducent Martin Agesen, Vestervig, prøvede for første gang at dyrke og fodre med hestebønner sidste år til sine økologiske malkekøer. Ser man bort fra tørken blev det en så stor succes, at hestebønnerne nu er en fast del af foderplanen.

Arealet med faunastriber er blevet fordoblet i år

Landmænd i rådgivningsvirksomheden Sagros område har i år sået faunastriber, der vil kunne dække en to meter bred blomsterstribe fra Skagen til grænsen
Side 1 af 46 (901 artikler)Prev1234567444546Next