bannerPos

Det er vigtigt at have styr på sten- og jorddiger

Den udpegning af diger, som ses på Miljøportalen er kun vejledende. Det vil altså sige, at hvis man skal have helt styr på sine udpegninger så skal man have fat i de gamle 4 cm-kort. (Kilde: arealinfo.dk)

Tenna Bang

Journalist
09-10-2018 07:27
De fleste landmænd og konsulenter har kendskab til Miljøportalen/Arealinfo og hvordan man finder frem til hvad der ligger af beskyttede sten- og jorddiger på sin ejendom. Den udpegning som ses på Miljøportalen er dog kun vejledende. Det vil altså sige, at hvis man skal have helt styr på sine udpegninger så skal man have fat i de gamle 4 cm-kort.

Af: Miljøkonsulent Rasmus Arvidson, LandboNord

1. juli 1992 blev sten- og jorddiger beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven(NBL). Et studie havde vist, at der i Østdanmark havde været en kraftig tilbagegang af diger, som var fjernet lovligt, og Folketinget besluttede, at der skulle gøres noget. Beskyttelsen af digerne blev i første omgang lagt ind under NBL som en småbiotop.
Man valgte ved lovens tiltrædelse i 1992 at tage udgangspunkt i de dige-udpegninger, som var påtegnet på de gamle militære 4 cm-kort, indtil man fik lavet en konkret udpegning på landsplan. Den konkrete udpegning er imidlertid aldrig blevet foretaget. Det betyder, at fandtes diget påtegnet på det senest udgivne 4 cm-kort før lovens ikrafttrædelse, er det ifølge loven et beskyttet dige. 
Det faktum at der i årene efter lovens ikrafttrædelse ikke blev foretaget en konkret udpegning af beskyttede diger, kan i bedste fald betegnes som noget frygteligt rod. De ejendomme, hvor der både lovligt og ulovligt er fjernet diger siden lovens ikrafttrædelse, kan jo være handlet både en og to gange siden 1992. Og nuværende ejer har i mange tilfælde ingen chance for at vide, hvad der har været fjernet lovligt og ulovligt.

Vurder digets bevaringsværdige status

Beskyttelsen af diger er senere lagt ind under Museumsloven, med Kulturarvsstyrelsen som tilsynsmyndighed. Der er nu tre forhold hvormed et dige kan have en beskyttelsesværdig status. Landskabelig, kulturhistorisk og biologisk betydning er alle kriterier hvorunder et dige kan være beskyttet. Objektivt set betyder det, at man som lodsejer vil få svært ved at kunne påvise, at et dige ikke har en beskyttelsesværdig betydning, uanset hvilken tilstand diget befinder sig i, og dermed er forvaltningen af digerne af princip restriktiv fra kommunens side.
Praksis og håndtering af sager angående diger er forskellig fra i de enkelte kommuner. Det vil i nogle tilfælde være muligt at få dispensation til mindre ændringer, som etablering af passager til markredskaber. I nogle tilfælde vil det også være muligt at opnå tilladelse til at foretage ændringer i diger, mod etablering af et erstatningsdige. Det vil i alle tilfælde bero på en konkret vurdering af digets bevaringsværdige status, og omfanget af ændringen. 

Miljøportalen er kun vejledende

De fleste landmænd og konsulenter har kendskab til Miljøportalen/Arealinfo og hvordan man finder frem til, hvad der ligger af beskyttede sten- og jorddiger på sin ejendom. Den udpegning som ses på Miljøportalen er dog kun vejledende. Det vil altså sige, at hvis man skal have helt styr på sine udpegninger, så skal man have fat i de gamle 4 cm-kort. 
Det er den nuværende ejer af ejendommen, der hæfter for ulovligt fjernede diger. Så selvom du som lodsejer i god tro har købt en ejendom, uden diger, så kan du stadig komme til at stå i en situation hvor du hæfter for ulovligt fjernede diger i fortiden. En situation som i mange tilfælde kan opleves helt urimelig i forhold til at diget faktisk kan være fjernet før lovens tiltrædelse. 

Hav styr på digerne

Der er fra kulturministeriet afsat 15 mio. kroner som kommunerne har mulighed for at søge til at foretage en konkret udpegning af alle diger. Det er et fåtal af kommuner, der er gået i gang med arbejdet.
Man kunne frygte, at en total gennemgang og en konkret udpegning af alle diger vil medføre en del sager omkring ulovlige fjernede diger. Så derfor er det vigtigt at have styr på sine sten- og jorddiger.
 

Lille minus hos Overgaard Gods A/S

Sidste års lave svinepriser og den langvarige og hårde tørke førte sidste år til et lille underskud hos Overgaard Gods A/S. Selskabet kom dog ud af 2018 med en markant styrket egenkapital, og der forventes et mærkbart bedre resultat for 2019.

Sammenhold på Gl. Estrup

Stutteri Stillebækken har fremvist deres ponyer i både ind- og udland med et hav af resultater til følge. Alligevel mener de, at der er noget helt specielt og unikt ved Landbrugsmessen Gl. Estrup.

Nordjyske landmænd har vist de vil naturen og miljøet

Ansøgningsrunden for minivådområder 2019 er nu overstået, og her har landmændene i det nordjyske igen vist, at de tager de miljøudfordringer, landbruget står overfor, seriøst.

Familien samles på dyrskuepladsen

For familien Bach er Fjerritslev Dyrskue en fast tradition, hvor både børn og børnebørn er med til at trække dyrene rundt i ringen. Den tradition har Jonna Bach tænkt sig at holde fast i, mens traditionen for en Bach på skuets formandspost snart er fortid.

God opbakning fra dyreudstillerne

Med i alt 145 tilmeldte dyr glæder formand Jonna Bach sig over en fortsat stigende opbakning til Fjerritslev Dyrskue.

80 køer, robot og automatisk fodring

Per Kjeld Rasmussen, Randers, har 80 køer på ejendommen Raunlund i Floes. For år tilbage kom han altid med holsteinkøer, i år har han tilmeldt ni jerseykøer, en kvie og en kalv.

Opfordrer landmænd til at deltage i Naturmødet

Landbruget er en stor del af naturen, og derfor er det vigtigt, at landmændene deltager aktivt på Naturmødet i Hirtshals den 23.-25. maj, lyder det fra Agri Nord.

Fra byliv i Århus til kødkvægsavl på Djursland

Trine Sørensen og Michael Laursen er begge født i Århus. I dag har de en angusbesætning i Ø. Alling på Djursland og drømmer om at kunne sælge endnu flere avlsdyr.

Læsser med vokseværk

Stemas A/S glæder sig til at vise den hidtil største Weidemann-læsser frem på Landbrugsmessen Gl. Estrup.

Hun er bindeleddet mellem byen, bonden og Borgen

Malene Bach Sevelsted driver Farmvisit i Hem ved Skive. En besøgsgård, hvor børn, unge og ældre kan se, føle og lugte et hav af bondegårdsdyr og høre om livet på landet.
Side 1 af 43 (857 artikler)Prev1234567414243Next