bannerPos

11 eksperter i klima og bæredygtighed

De 11 RISE-konsulenter fra Agri Nord og deres underviser. Fra venstre: planteavlskonsulent Torben B. Hansen, økonomikonsulent Betina Katholm, Lektor Christian Thalmann, School of Agricultural, Forest and Food Sciences, HAFL i Schweiz, økologikonsulent Malene Hangstrup Kræfting, planteavlskonsulent Emil Hagelskjær Dollerup, natur- og projektkonsulent Mette Møller Ragborg, strategisk rådgiver Carsten Aarup, natur- og projektkonsulent Kirsten Badawi Plesner, miljø- og oplandskonsulent Rune Hjortbak
24-09-2020 07:06

11 medarbejdere i Agri Nord kan nu kalde sig RISE-konsulenter og er klar til at varetage fremtidens rådgivning i klima og bæredygtighed.

Agri Nord har i flere år beskæftiget sig med RISE, der er et værktøj til at analysere klima og bæredygtighed hos landmænd. Det er et værktøj, der er tiltagende fokus på i landbruget, og derfor fremtidssikrer man nu rådgivningen ved at uddanne et helt hold af RISE-konsulenter internt hos landboforeningen.

Uddannelsen er foregået i tæt samarbejde med Seges og undervisningen blev foretaget af Lektor Christian Thalmann, School of Agricultural, Forest and Food Sciences, HAFL i Schweiz.

- Vi er meget stolte over, at vi nu har en bredt funderet RISE-styrke i Agri Nord, idet de 11 tilmeldte medarbejdere er repræsenteret på tværs af økonomi, virksomhedsrådgivning, planteavl, økologi samt klima, miljø og natur, siger Kim Koch, der er administrerende direktør i Agri Nord.

Øget fokus på klima og bæredygtighed

Fokus på bæredygtighed og klimamål er tiltagende i samfundet, ikke mindst i form af FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed og udvikling, det gælder især også indenfor landbruget. Analyseværktøjet RISE (Response-Inducing Sustainability Evaluation) er et strategisk værktøj til at vurdere en bedrifts bæredygtighed.

- RISE forholder sig bredt til bedriften, herunder hvad angår alt fra økonomi og driftsledelse til jord, dyrehold samt energi og klima. Netop derfor giver det ekstra meget mening at have en tværorganisatorisk ekspertviden inden for området, siger Kim Koch.

Tættere på fælles klimatjek

EU’s landbrugsudvalg har netop stemt EU’s klimamål frem til 2030 igennem, og det er fundamentet for en fælles klimatjek på tværs af EU og dermed også på tværs af landbrugsbedrifter i Danmark.

- Agri Nord ønsker at stå godt rustet til denne fremtidige rådgivningsopgave, og derfor har vi uddannet en række konsulenter i RISE, som i øjeblikket er det bedste internationale teoretiske fundament og metodesæt til afdækning og måling af klimabelastningen, siger direktøren og understreger, at den viden, man får ved at lave en bæredygtighedsanalyse, også kan bruges på projekter som klimatjek fra Arala og det kommende landsdækkende projekt, Klimalandmand, som alle danske bedrifter skal i gang med senest i 2021.

- Vores konsulenter kan hjælpe den enkelte landbrugsbedrift med viden om produktionens klimamæssige konsekvenser, og på den måde får landmanden nemmere ved at vurdere, hvilke tiltag der bør iværksættes for at reducere klimabelastningen. Det er en meget stor rådgivningsopgave for fremtiden, hvor Agri Nord vil være en del af løsningen for, at landmanden kommer i mål med sine klimatiltag og bidrager til en mere bæredygtig produktion, siger Kim Koch.

cc

0

- Fødevareministeren burde stå hernede og tage ansvar

Formanden for pelsdyravlerforeningen på Gjøl var ikke tilfreds med, at alt ikke var clearet, før Fødevarestyrelsen, politi og hjemmeværn rykkede ud for at aflive de første mink.

Ny start i kendte lokaler

Selvom medarbejdere, maskiner og ydervægge er de samme som de sidste mange år hos maskinforretningen i Støvring, er der sket mange forandringer, siden man åbnede under Brdr. Thorsen 1. maj.

Fra montør til afdelingsleder i to afdelinger

Danmarks største maskinhandel, Semler Agro, overdrog sidste sommer stafetten i de to jyske afdelinger i Viborg og Redsted til den erfarne Semler Agro-mand Tony Pinholt. Nu kan den nye afdelingsleder se tilbage på et begivenhedsrigt år, der har rustet begge afdelinger til fremtiden.

Landmænd går glip af store gevinster uden gårdråd

Landmændene misser både vækstrater, udviklingsmuligheder og besparelser ved ikke at tage de svære beslutninger med en professionel kreds, lyder det fra chefkonsulent i Velas.

Besøg et minivådområde

16 lodsejere over hele landet inviterer til »åbent minivådområde« den 29. oktober. Fem af dem bor i det nord-, midt- eller vestjyske.

Alliance-dæk vinder frem i landbruget

Dækproducenten Alliance, der er ejet af dækgiganten Yokohama, vinder frem på det danske marked – ikke mindst inden for landbruget. Særligt interessen for producentens prisvenlige VF-dæk er stigende. Det mærker man ikke mindst hos NDI Group (Nordisk Dæk Import), der har dækket i sit program

Dansk eksport af herefordkvæg til Polen

Der er netop blevet eksporteret 21 danske hereford-dyr til Polen. - Hovedformålet med importen har været at importere genetisk materiale af høj kvalitet til polsk herefordavl, lyder det.

Mange jobs for få LAG-midler

Økologisk madindpakningsfabrikant har med LAG-midler fået arbejdsløse i nyt arbejde for færre penge end de kommunale jobcentre.

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

EU’s landbrugsreform står til at nedskære bevillingerne til det danske landdistriktsprogram, der også støtter landdistriktsudvikling ud over landbruget. Fællesrådet ser stadig håb for at fastholde støtteniveauet.

Rodet og uværdig affære

Agri Nord-formand Carl Christian Pedersen ærgrer sig over måden, myndighederne har grebet aflivningerne af corona-berørte mink an.
Side 1 af 97 (1938 artikler)Prev1234567959697Next