bannerPos

Undersøgelse af tunge køretøjers påvirkning på små kommuneveje

Langs en vej blev der gravet et hul lodret ned langs vejkanten, så jordtryksmålere med en afstand på en meter til overfladen kunne måle trykket under vejen. Ud fra den omtrentlige vandrette placering blev der tegnet tre kørelinjer på vejen, som blev benyttet af chaufførerne til at styre efter. Foto: DM&E
17-08-2019 07:28
Resultaterne fra en test af seks tunge køretøjers påvirkning af kommuneveje ligger nu klar.

Sidste år gennemførte Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen praktiske forsøg ved Døllefjelde Maskinstation på Lolland, som skulle se på, hvordan tunge køretøjer påvirker de mindre kommuneveje. Nu ligger forsøgsresultaterne klar. 

Forsøget omfattede påvirkningen af asfaltoverfladen og vejkassen samt måling af aksellast og kontakttryk. I forsøget deltog en roeoptager på 32 tons, en ærtehøster på 28 tons, et belæsset blokvognsvogntog på 69 tons, et sættevognsvogntog på 56 tons, en traktor med gyllevogn med tre aksler på hver 10 tons akseltryk og en traktor med gyllevogn med tre aksler på hver otte tons akseltryk.

Udviklingen i sporkøring og revnedannelse blev målt med en dynatest-målevogn med faste intervaller i forløbet, og forsøget viste først og fremmest, at belægningstype og dæktype er mere afgørende for slid end køretøjernes aksel- og kontakttryk.

Derudover er bæltekøretøjer værre for en vejoverflade med overfladebelægning, end en lastbil er, da lastbilen ikke efterlod indtryksmærker. I situationer hvor et lastbilvogntog holdt stille, sank deres dæk dog synligt ned i asfalten, mens et vridforsøg viste, at hverken blokvognen med læs eller roeoptageren beskadigede vejen. Vridforsøget simulerer udkørsel fra en mark med efterfølgende 90 graders drejning.

 

Hastighed mindsker skade

På baggrund af det udførte forsøg har det været muligt at sammenligne køretøjernes målte tryk i dybden relativt til hinanden. Her viste det sig, at forskellen på dybdemålingerne ved 20 kilometer i timen er meget lille ved gyllekøretøjerne med henholdsvis 10 tons og otte tons aksellast sammenlignet med det 56 tons sættevognsvogntog. Dog blev der målt de højeste værdier for sættevognsvogntoget.

Dermed giver det et højere tryk i dybden at sætte bæltekøretøjet på en blokvogn end at lade den køre selv, mens det enkelte køretøj påvirker mindre i dybden jo hurtigere det kører, lyder konklusionen i rapporten.

 

Ikke højere tryk ved bælter

Ved test af køretøjernes aksellaster og kontakttryk viste det sig, at bælter ikke giver højere enkeltværdier for kontakttryk end hjul. Blokvognsvogntoget og sættevognsvogntoget giver det højeste middeltryk over kontaktarealet.

Målingerne, der skal simulere kørsel på asfaltkanter, viste, at der er stor forskel på, hvor stive bælter eller dæk er, og dermed hvor gode de er til at fordele noget af vægten ned på rabatten.

Bloksættevognens pendelaksler er ifølge forsøget klart de aksler, der bedst fordeler vægten, efterfulgt af traktor og gyllevognen. De øvrige dæk og bælter er meget stive, og vægten bæres stort set alene på asfaltkanten. Den fulde rapport med de øvrige resultater kan findes på DM&E’s hjemmeside.

Asfaltindustrien, Dansk Agroindustri, Dansk Maskinhandlerforening, Danske Maskinstationer & Entreprenører, Danske Sukkerroedyrkere, Døllefjelde Maskinstation, Færdselsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Seges og Vejdirektoratet har alle bidraget til forsøget.

Danish Agro sammenlægger maskinforretninger

De to Danish Agro-ejede selskaber Almas Agro og Traktor & Høstspecialisten er blevet samlet i et selskab. Sidstnævnte selskab får nu mulighed for at agere i hele Nord- og Østjylland.

Valg af bremsetype til traktorer og maskiner

Valget om, hvorvidt der skal satses på luftbremser eller hydrauliske bremser, er kommet markant tættere på. Det skyldes et nyt krav om to-kredsbremsesystem.

Foto viser mulig ulv i Nordjylland

Vildtkamera har formentlig fanget billede af ulv, der ifølge ulve-redaktør har opholdt sig i Nordjylland siden 2017.

På rutchetur gennem det første år som selvstændig

Kasper S. Nielsen blev efter 10 års søgen endelig selvstændig mælkeproducent for godt et år siden. Afstanden fra bopælen på Sjælland til den kommende gård i Nordjylland og euforien over endelig at kunne se sin drøm gå i opfyldelse gjorde, at der var flere ting den unge landmand ikke lagde mærke til før underskriften var sat og han stod med nøglerne i hånden. Nu håber han, at andre kan lære af hans historie.

Klar til klassisk jordfordeling i Vestjylland og Vendsyssel

Landmænd i Lemvig og Østvendsyssel er sammen med landinspektørfirmaet LE34 klar til jordfordelingsprojekter. Projekterne har fået tilsagn om tilskud på fem millioner kroner.

Klar til kloakmesse

Sidste gang Kloakmessen kunne opleves i Fredericia, lagde godt 3.000 fagfolk vejen forbi. Arrangørerne håber på mindst lige så mange, når Kloakmessen 2020 slår dørene op den 23. og 24 januar.

150 kælvninger uden en eneste mælkefeber

150 kælvninger siden sensommeren og ikke en eneste mælkefeber er grunden til, at man på Finnelstrupgaard nær Aalborg smiler ekstra meget. Det er nemlig aldrig sket før, men er ikke det eneste positive, der er kommet ud af at deltage i projekt om goldkofodring.

Åbent Hus i limousinebesætninger

Traditionen tro afholder Dansk Limousine Forening åbent hus i en række limousinebesætninger fordelt over hele landet. I alt 11 besætninger, der varierer i størrelse fra 5 til omkring 74 moderdyr, slår denne gang stalddørene op for besøgende.

Højeste medlemstal for LandboUngdom i 12 år

4.051 personer var medlem af LandboUngdom i 2019, hvilket er det højeste medlemstal siden 2007. Formand jubler over fremgangen.

Klar til Krone-dage

Krone Danmark i Brøns er vært, når der i dagene 23. og 24. januar inviteres til Agribrønsnica 2020 i Brøns.
Side 1 af 67 (1326 artikler)Prev1234567656667Next