bannerPos

Trådløs forbindelse og gradueret tildeling

Väderstad Spirit såmaskinen var en af de maskiner, man kunne finde hos Semler Agro under Agromesse Mors.
11-08-2020 06:28

Väderstads Spirit såmaskiner fås i år med trådløs Isobus-opkobling.

Da Semler Agros afdeling i Redsted forleden var en del af Agromesse Mors, kunne produktspecialist Søren Thomasen blandt andet vise en række Väderstad-udstyr frem. Heriblandt en Väderstad Spirit såmaskine, der udover større løftehøjde på disc-sektionen i år også er blevet udstyret med den trådløse gateway-forbindelse til Isobus-systemet.

- Det åbner nogle muligheder for gradueret tildeling i forhold til både gødning og såsæd, og sammen med MyJohnDeeres MyOperator får man muligheden for at analysere sine marker, fortæller Søren Thomasen.

Mens såmaskinen via markkort automatisk kan graduere tildelingen, vil systemet via GPS også sørge for at undgå overlap i marken ved at lukke af for sektionerne på såmaskinen, når man rammer forageren eller kører på irregulære marker. Ifølge Väderstad kan det give en besparelse på såsæd og gødning op til 10 procent.

Vigtig oppetid

Udover den automatisk tilpassede tildeling, giver Isobus-styringen ifølge Søren Thomasen en række fordele – ikke mindst i forhold til fejlfinding.

- Oppetid betyder så utrolig meget, og det er med at benytte sig af alle de virtuelle håndsrækninger, man kan få, konstaterer han.

Derfor arbejder man hos Semler Agro også hårdt på at åbne landmændenes øjne for de muligheder der ligger klar – blandt andet i John Deeres virtuelle verden.

- John Deere følger data fra maskinerne nøje. Så hvis vi kan se, at et leje eller noget andet er ved at nærme sig tiden for at blive skiftet, stræber vi efter at kontakte landmanden og løse problemet, inden man holder ude i marken og er nødt til at få det lavet. Det handler om at udnytte tiden optimalt, og det gør man altså bedre, når man kan planlægge sin service, konstaterer Søren Thomasen.

0

Aflyste generalforsamling for anden gang

Selvom Lemvigegnens Landboforening godt kunne have afholdt årets udsatte generalforsamling uden at bryde de nye corona-restriktioner, turde man ikke afvikle den i et område, hvor smittetrykket vokser.

Tid til udskiftning af belysningen i stalden

Lysmængden fra alle lyskilder aftager over tid, men en af fordelene ved LED-belysning er at de kan være tændt langt flere timer end et almindelig lysstofrør.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

Konference om bioøkonomiske muligheder

En række virksomheder i Region Midtjylland er i fuld med at nytænke bioøkonomiske løsninger til energiforsyning og landbrugs- og fødevareproduktionen. På en konference 26. oktober er aktørerne klar til at afrunde og konkludere på ikke færre end 11 projekter.

Færre berøringer får regnestykket til at gå op

På Van Heesch Dairy Partnership ved Skive er fokus at bruge så få mandetimer og slide så lidt på materiellet som muligt frem for at presse ydelsen i vejret.

Hyrdegård indstillet til nordisk miljøpris for naturpleje på vestkysten

Lystbækgaard ved Torsted i Vestjylland er nomineret som Danmarks bidrag til Nordisk Råds Miljøpris 2020. Vinderen findes sidst i oktober.

Majsen skal først i jorden til maj

En god fremspiring i majsen kræver en ordentlig jordtemperatur – og det får man ikke i midten af april, lyder det fra en grovfoderrådgiver fra Velas.
Side 1 af 94 (1865 artikler)Prev1234567929394Next