bannerPos

Lille traktor med topudstyr

Agrotek-direktør Niels Vestergaard ser gode muligheder i den nye Valtra G-serie, der blandt andet henvender sig til grøntsagsfolket.

Tekst og foto: Christian Carus

Fagjournalist
28-09-2020 14:42
Agrotek og Valtra viste forleden den nye Valtra G-serie frem.

 Med sine 125 og 135 hestekræfter var de to demo-traktorer fra Valtras nye G-serie bestemt ikke de mest muskuløse på pladsen, da Valtra sammen med sin nordjyske forhandler Agrotek forleden bød velkommen til demodag på Gl. Buurholdt Hovedgaard ved Brønderslev. Til gengæld åbner de med Autoguide og Smarttouch-armlæn – funktioner, der hidtil kun har været tilgængelig i Valtras større klasser - døren op til et nyt segment, spår Agrotek-direktør, Niels Vestergaard.

- Jeg er rigtig positiv over for G-serien, som rammer dem, der har brug for en traktor i 100 hestes-klassen, men med topudstyr. Det vil for eksempel være rigtig interessant for grøntsagsfolk, fortalte Niels Vestergaard.

- Med seks trins powershift og muligheden for at køre helt ned til 120 meter i timen ved fuld gas, er der nogle muligheder her, konstaterede Agrotek-direktøren, der glædede sig over et velbesøgt arrangement, der trak folk helt fra Aarhus-kanten til Vendsyssel.

Demodagen gav også Niels Vestergaard og kompagni lejlighed til at vise Agroteks nye forhandling af Schäffer læssemaskiner frem.

Både til mark og silo

Men det var altså Valtra-familiens lille ny, der var dagens omdrejningspunkt, og G125’eren – som i coronaens tegn selvfølgelig var udstyret med en dunk håndsprit – fik kørt adskillige ture op og ned ad marken.

- Det er en lille traktor med meget udstyr, og så har den funktioner, der både kommer den til gode i marken og som læsser, sagde Hans Dahl, teknisk service-specialist hos Valtra.

Han fremhæver blandt andet muligheden for at indstille traktoren til at slå firehjulstræk til i et vilkårligt antal sekunder efter at have aktiveret vendegearet.

- Det er en rigtig god funktion i eksempelvis plansiloen, hvor man hurtigt kan få slidt dækkene, fordi de laver hjulspin. Det er man ude over ved at slå firehjulstrækket til i et par sekunder, konstaterede Valtra-specialisten.

Hans Dahl spår, at Active-versionen, som har GPS-styring, og Versu, der både har GPS og Smarttouch, i G-serien, kommer til at tage over hos mange, der tidligere ville have valgt en model fra A-serien, som ikke byder på samme teknik.

- Og så er de et rigtig godt alternativ til de gamle Valtra 6550’ere, tilføjede Niels Vestergaard, der også tror på, at den nye Valtra-serie kommer til at stå stærkt i kampen med andre fabrikater i samme klasse.

Valtra G-serien kommer i versioner fra 105 til 135 hestekræfter.

Schäffer forhandler

Agrotek er blevet forhandler af læssemaskiner fra Schäffer

- Vi har stærk fokus på kvalitet i vores produktportefølje. Derfor er vi rigtig glade for, at vi nu skal sælge læssemaskiner fra netop Schäffer. Det er jo et godt og anerkendt brand, hvor kvaliteten ikke er til diskussion, konstaterer salgschef Niels Vestergaard fra Agrotek.

- Dårligere bliver det ikke af, at vi i forvejen kender importøren af Schäffer, Helms TMT-Centret, som en stærk og professionel samarbejdspartner. Vi har nemlig tidligere været mangeårige kolleger som Valtra-forhandlere, fortæller salgschefen fra Agrotek, der i øvrigt er på vej til at åbne endnu er afdeling i Brønderslev.

jll

0

- Fødevareministeren burde stå hernede og tage ansvar

Formanden for pelsdyravlerforeningen på Gjøl var ikke tilfreds med, at alt ikke var clearet, før Fødevarestyrelsen, politi og hjemmeværn rykkede ud for at aflive de første mink.

Ny start i kendte lokaler

Selvom medarbejdere, maskiner og ydervægge er de samme som de sidste mange år hos maskinforretningen i Støvring, er der sket mange forandringer, siden man åbnede under Brdr. Thorsen 1. maj.

Fra montør til afdelingsleder i to afdelinger

Danmarks største maskinhandel, Semler Agro, overdrog sidste sommer stafetten i de to jyske afdelinger i Viborg og Redsted til den erfarne Semler Agro-mand Tony Pinholt. Nu kan den nye afdelingsleder se tilbage på et begivenhedsrigt år, der har rustet begge afdelinger til fremtiden.

Landmænd går glip af store gevinster uden gårdråd

Landmændene misser både vækstrater, udviklingsmuligheder og besparelser ved ikke at tage de svære beslutninger med en professionel kreds, lyder det fra chefkonsulent i Velas.

Besøg et minivådområde

16 lodsejere over hele landet inviterer til »åbent minivådområde« den 29. oktober. Fem af dem bor i det nord-, midt- eller vestjyske.

Alliance-dæk vinder frem i landbruget

Dækproducenten Alliance, der er ejet af dækgiganten Yokohama, vinder frem på det danske marked – ikke mindst inden for landbruget. Særligt interessen for producentens prisvenlige VF-dæk er stigende. Det mærker man ikke mindst hos NDI Group (Nordisk Dæk Import), der har dækket i sit program

Dansk eksport af herefordkvæg til Polen

Der er netop blevet eksporteret 21 danske hereford-dyr til Polen. - Hovedformålet med importen har været at importere genetisk materiale af høj kvalitet til polsk herefordavl, lyder det.

Mange jobs for få LAG-midler

Økologisk madindpakningsfabrikant har med LAG-midler fået arbejdsløse i nyt arbejde for færre penge end de kommunale jobcentre.

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

EU’s landbrugsreform står til at nedskære bevillingerne til det danske landdistriktsprogram, der også støtter landdistriktsudvikling ud over landbruget. Fællesrådet ser stadig håb for at fastholde støtteniveauet.

Rodet og uværdig affære

Agri Nord-formand Carl Christian Pedersen ærgrer sig over måden, myndighederne har grebet aflivningerne af corona-berørte mink an.
Side 1 af 97 (1938 artikler)Prev1234567959697Next