bannerPos

Hjallerup Maskinforretning er lukket

Kunderne er kommet her i årevis. I går kom de til en låst dør ved Hjallerup Maskinforretning i Hjallerup. Foto: Per Firring Andersen.

Tekst og foto: Tenna Bang

Redaktør, LandbrugNord
23-03-2020 13:29
Om det kun er for en enkelt dag, eller Hjallerup Maskinforretning er lukket for altid, kan ejerkredsen bag en af landets største maskinforhandlere ikke bekræfte. De siger til Effektivt Landbrug, at de kommer med en melding, så snart det er muligt.

Kunder kørte i dag forgæves til Hjallerup Maskinforretnings fire afdelinger i Hjørring, Hjallerup, Støvring og Randers. Samtidig kunne hverken fragtmænd eller postbiler komme til at læsse af, da afdelingerne var aflåste og tomme for både mennesker og de fleste af de maskiner, som plejer at stå udenfor.

Lørdag blev alle døre i hele virksomheden låst med et skilt på døren med teksten »Grundet uforudsete omstændigheder er hele forretningen desværre LUKKET mandag den 23. marts 2020. Vi beklager meget. Med venlig hilsen Hjallerup Maskinforretning«

Og søndag aften meddelte virksomheden via deres Facebook-side: »Grundet uforudsete omstændigheder er alle vores forretninger desværre lukket mandag den 23. marts 2020. Vi beklager meget«.

Virksomhedens hjemmeside bekræfter også, at der i dag mandag var lukket, men ifølge sidens åbningstider, åbner butikkerne op i dag 7.30.

Åbner virksomheden igen?

Hvad de uforudsete omstændigheder er, og om virksomheden åbner op igen i dag, ville medejer Laila Høygaard Michaelsen i går ikke svare på.

- Jeg kan ikke fortælle dig noget, og det håber jeg, du har forståelse for. Vi skal nok melde noget ud så snart vi kan, sagde Laila Høygaard Michaelsen.

Dage forinden havde rygterne sviret, for er virksomheden kun lukket en enkelt dag, er de lukket for altid, gået i betalingsstandsning, konkurs eller måske solgt.

Laila Høygaard Michaelsen kunne i dag ikke be- eller afkræfte rygterne.

Frygter en permanent lukning

Blandt et par andre maskinhandlere er man ikke i tvivl om, at virksomheden desværre er permanent lukket. Også i landmandskredse er snakken gået, og her frygter flere, at virksomheden nu er fortid.

Effektivt Landbrug har forsøgt at få en kommentar fra virksomhedens direktør Morten Bordvik, som ikke har besvaret avisens opkald. Avisen har ligeledes prøvet at kontakte flere fra virksomhedens salgspersonale, uden held.

Effektivt Landbrug har fået fortalt, at der i slutningen af sidste uge blev kørt adskillige solgte maskiner ud fra virksomheden, som endnu ikke var klargjorte.

Og ligeledes fortæller flere kilder uafhængig af hinanden, at samtlige dørlåse i virksomheden er blevet skiftet henover de seneste dage.

teba@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 55 15 87

 

 

0

Tørstof lige i skabet betaler sig

Til en høj mælkeydelse hører grovfoder af både prima kvalitet og med den rette tørstofprocent. Med det til tider ekstreme vejr er det derfor nogle gange nødvendigt at være kreativ for at nå i mål.

Rekordmange vil være jordbrugsteknolog

Erhvervsakademi Aarhus har oplevet 20 procents fremgang i kvote 2-ansøgninger.

Forsamlingsforbud forlænges

Forbuddet mod store forsamlinger gælder til og med august, siger statsminister Mette Frederiksen på et netop afholdt pressemøde i statsministeriet.

Agri Nord undersøger nordjysk fosformangel

I samarbejde med Seges laver Agri Nord en række test ude hos nordjyske landmænd, for at se om der er fosformangel på markerne. – Selvom vi i teorien giver nok fosfor, så kan vi alligevel have mangel, fortæller chef for Agri Nord Planteavl, Flemming Floor Jensen.

Høsten kvalitetsikres allerede på ladegulvet

Det rigtige vand- og proteinindhold er afgørende for at få den rigtige pris på høsten, men maskinerne til at tjekke værdierne har været forbeholdt de allerstørste landbrug og korngrossister – indtil nu.

Terndrup Markservice har fået en ny stjerne

GST Biostar hedder Nikolaj Guldbæks nye stjerne. En stjernerenser, som med 15-20 kilometer i timen løsner jordskorpen og ukrudtet i marken, mens afgrøderne står pænt tilbage. – Den er mere skånsom end en strigle, siger indehaveren af Terndrup Markservice, Nikolaj Guldbæk.

Landsdækkende maskinwebshop med udstilling og service

Efter 14 år hos Kellfri Danmark har Carsten Vesthammer startet Middelfart Maskiner blandt andet med forhandlingen af netop Kellfri-produkterne.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

Pöttinger styrker i nordvestjylland med ny forhandler

For at styrke det nordvestjyske område har Pöttinger indgået aftale med Thy-Mors Udmugning og Maskinservice om forhandling af Pöttingers store maskinprogram.
Side 1 af 75 (1490 artikler)Prev1234567737475Next