bannerPos

Fra orange til lysegrønne traktorer

- Som regel har vi altid en til to, nogle gange tre traktorer i gang med forskellige reparationer, fortæller medindehaver af Svanninge Auto- og Traktorservice, Rene Helding, der både har arbejdet med de orange Renault-traktorer og siden de lysegrønne Claas-traktorer.

Tekst og foto: Erik Hansen

Redaktør, LandbrugFyn
14-01-2020 09:00
Styrken er det lokale hos Svanninge Auto- og Traktorservice A/S.

Den orange traktor blev indtil 2003 produceret af franske Renault. I en periode i øvrigt med fynsk importør, Tramaco i Kerteminde.

Herefter købte Claas aktiemajoriteten og startede egen produktion af standardtraktorer til landbruget, som siden har haft en kendte lysegrønne Claas-farve.

Blandt forhandlerne af først de orange og nu de grønne Claas-traktorer er Svanninge Auto- og Traktorservice A/S på Sydfyn.

Opdateringer

- Vi har arbejdet meget med Renault i mange år, og derfor har vi stort kendskab til modellerne. Da de blev til Claas, ville vi gerne arbejde videre med dem, da det jo var det samme produkt, fortæller Rene Helding, medejer af Svanninge Auto- og Traktorservice.

- Da Claas i sin tid opkøbte Renault-fabrikken, skiftede de egentlig bare farven fra orange til lysegrøn. Men derefter begyndte de at udvikle selv. Der kom en masse elektronik ind i traktoren, men om den første Axion-model må vi være ærlige at sige, at den kom de lidt for hurtigt i gang med. Derefter kom en stor opdatering, og siden har der ikke været noget - tværtimod, fortæller Rene Helding og understreger, at særligt komfort, teknisk udvikling og kvalitet er blevet nøgleordene ved en Claas traktor.

Han fremhæver de mange ændringer siden Renault-traktoren, som mest var kendt som en robust traktor, til nye teknik i Claas-traktorerne med gps og topmoderne udstyr.

Med 40 år på bagen

I 2019 kunne Svanninge Auto- og Traktorservice og tidligere medejer Åge Larsen fejre 40-års jubilæum, hvor Åge Larsen i samme ombæring valgte at give dirigentstokken videre til Rene Helding og Brian Manø Andersen. Rene Helding er oplært i Svanninge Auto- og Traktorservice og har været medejer af Svanninge Auto- og Traktorservice siden 1998. Dengang var de stadig Renault servicepartnere og havde god erfaring med de orange traktorer.

Siden forretningen startede op i 1979, har fokus været på biler og traktorer.

Selvom størrelsen er en anden, er der sket en stor udvikling i både bil- og landbrugsindustrien, hvor der stilles store krav til ekspertise, engagement og service.

- Udviklingen indenfor biler og traktorer holder os i gang. Vi tager mange kurser, så vi er opdateret indenfor det nyeste i branchen, så vi kan varetage de opgaver, der kommer vores vej, siger Rene Helding, der understreger, at det ikke kun handler om traktorer og biler.

Vigtig lokal opbakning

- Vi laver meget hydraulik, eftermontering, opbygning af maskiner på en fabrik i nærheden af Svanninge, montering af redskaber og sådan noget. Flere af vores kunder får lavet alt deres service hos os - fra plæneklipper til bil og landbrugsmaskiner.

Han tilføjer, at den lokale opbakning er vigtig for en mindre virksomhed. Derfor har Svanninge Auto- og Traktorservice også altid ment, at pladsen og tiden skulle udnyttes, så kunderne hurtigst muligt kunne komme videre med deres hverdag igen. Svanninge Auto- og Traktorservice er salgs- og servicepartner med Ringe Maskinforretning, hvor der er er tæt samarbejde om særligt Claas-produkterne.

- Hverdagen på værkstedet er reparationer af traktorer og maskiner. Som regel har vi altid en til to, nogle gange tre traktorer i gang med forskellige reparationer. Vi får tit mange akutte opgaver ind, som vi er gode til at tage ind og servicere med det samme for at få dem ud at køre igen, afslutter Rene Helding.

0

Covid-19 – nye muligheder

Selvom den almindelig landmand ikke er i spil til diverse hjælpepakker, giver corona-situationen lånemuligheder, forrentningsmuligheder samt mulighed for udskudte betalingsfrister.

Kunstig intelligens skal gøre danske køer mere fodereffektive

Et nyt forskningsprojekt anført af VikingGentics skal ved hjælp af kunstig intelligens og 3D-kameraer gøre det muligt at måle, hvor meget foder en ko æder.

Store varmeforskelle kan give udfordringer i stalden

Maj måneds varme dage og kolde nætter er en udfordring for staldenes ventilationsanlæg. Det koster både på dyrenes produktionstal og sundheden, lyder det fra svinekonsulent, der opfordrer til at få tjekket staldenes luftstrømme netop nu.

Agri Nord-direktør fylder 60

27 år hos KMD har blandt andet givet Kim Koch solid digital viden, der de seneste fem år er kommet Agri Nord til gode.

Bedre natur i Aarhus skal ske uden hegn og forbud

En gruppe foreninger er frustrerede over Aarhus Kommunes planer om at hegne en del af Marselisborg Skovene ind for at gøre plads til græssende dyr. De frygter, det vil reducere brugernes adgang.

Stor græskaravane tager på Danmarksturné

De orange græsmaskiner fra Kuhn kommer i juni forbi flere danske byer spredt over hele landet.

Marselisborgskovene skal omlægges til urørt skov

Forligspartierne bag »Budget 2019« i Aarhus Kommune har fået Teknik og Miljø-afdelingen til at undersøge mulighederne for at omlægge Marselisborgskovene til urørt skov, såkaldt vildskov. Mange har givet deres mening til kende og valget er faldet på scenarie 2b, som kommunen nu vil arbejde videre med.

Kan klare over halvdelen af møderne digitalt

Inden coronakrisen var digitale mødemuligheder ikke noget, formanden for LandboNords planteudvalg benyttede sig af. Nu regner han med fremover at klare 60 procent af sine møder digitalt.

Digital rådgivning øger fleksibiliteten

Corona-nedlukningen har åbnet chefkonsulents øjne for mulighederne i digital rådgivning.

Uvildig rådgivning til landmænd – også omkring forsikringer

En erfaren forsikringsmægler giver landmænd uvildig rådgivning til at få det rigtige sikkerhedsnet under bedriften og familien.
Side 1 af 81 (1614 artikler)Prev1234567798081Next